Hvornår på dagen gør kaffe mig mest frisk?
Mange mennesker drikker kaffe for at dens opkvikkende effekt, men på bestemte tidspunkter udnytter kroppen ikke kaffens effekt fuldt ud.

Kaffe er kendt for sin opkvikkende effekt, som mange dagligt higer efter – op til flere gange om dagen.
Men det er ikke på alle tider af døgnet, at kaffe har den mest optimale virkning.
Kaffe virker bedst uden kortisol
Kaffe har en mindre effekt i de tidsrum, hvor kroppen udskiller sit eget naturlige opkvikningsmiddel: kortisol.
Hormonet kortisol er kendt for at være et stresshormon, men det har også en betydning for, om man føler sig vågen eller ej.
Og når kroppen selv pumper kortisol ud i blodbanerne, vil kaffen ikke virke helt så forfriskende som ellers.