Jørgen Stamp

Sådan laver man neskaffe

Når kaffebønnerne er ristet og kværnet, brygges de til et stærkt ekstrakt. Kaffen viderebehandles, indtil den tager form som de små, tørre klumper, du brygger din pulverkaffe med. Her er processen kogt ned til 4 animerede trin.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 1:

De bedste grønne kaffebønner bliver udvalgt, blandet og ristet, så de får den kendte brune farve og hårdhed. Bønnerne kværnes ligesom dem, der bruges til filterkaffe.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 2:

Kaffen placeres i en række forbundne cylindre, som varmt vand sendes igennem. Kaffevæsken bliver gradvist stærkere og ender som et koncentreret ekstrakt.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 3:

Kaffeekstraktet sprøjtes ind i toppen af en cylinder og spraytørres af en varm, nedadgående luftstrøm. Tørrede kaffeflager falder til bunds.

© Jørgen Stamp/Thomas Arnoldi

Trin 4:

De tørrede pulverflager samles og vædes med vand, så de klumper sammen. Herefter sies de, så ensartede stykker ender i bøtten med pulverkaffe.