Sandheden om kaffe

“Kaffe er usundt” - Både-og

Kaffe har et blakket ry og er blevet sammenkædet med både hjertesygdomme og kræft.

Men det seneste årti har forskningen fundet bevis for flere sundhedsfordele ved kaffedrikning.

Fordelene gælder dog kun, hvis kaffen indtages i moderate mængder og ikke bælles i kandevis. Grænsen går ved et dagligt indtag på ca. 400 mg koffein. Det svarer til fem kopper eller maksimalt en liter kaffe om dagen.

Blandt de gavnlige effekter er nedsat dødelighed, særligt hos hjertepatienter.

Drikken ser også ud til at yde en vis beskyttelse mod parkinson, type 2-sukkersyge og leversygdomme – inklusive leverkræft.

Undersøgelser peger dog på, at fordelene kan vendes til ulemper, hvis du drikker din kaffe på det forkerte tidspunkt eller drikker den forkerte kaffe.

Ifølge engelske forskere fra University of Bath i England stiger dit blodsukker fx voldsomt, hvis du efter en dårlig nats søvn drikker en kop sort kaffe som det første.

Forhøjet blodsukker kan øge risikoen for at udvikle sukkersyge, og derfor mener forskerne, at morgenmad altid bør indtages før morgenkaffe.

Filterkaffe er den sundeste kaffe

Dertil har en større undersøgelse afsløret, at filterkaffe er den sundeste form for kaffe.

Konklusionen bunder i en undersøgelse af en halv million nordmænd, hvis sundhedsdata og kaffevaner blev fulgt over flere årtier.

De personer, der drak 1-4 kopper filterkaffe dagligt havde den laveste dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme - også lavere end dem, der slet ikke drak kaffe.

Ifølge forskerne er filterkaffe den sundeste kaffe, da filteret fanger en stor del af de stoffer, der kan øge det dårlige kolesterol og risikoen for hjerte-kar-sygdomme som fx hjerteanfald.

Koffein ændrer din hjerne

En ny undersøgelse afslører, at et regelmæssig koffeinindtag mindsker volumen af det hjernevæv, der overordnet har til opgave at bearbejde information - hjernens såkaldte grå substans.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i forsøg med to grupper af testpersoner, der henholdsvis fik koffein-kapsler og placebo-kapsler i to perioder af ti dage. Ændringerne i grå substans var mest udtalt i hjernens højre temporallap, herunder i hippocampus, der er essentielt for vores hukommelse.

Forskerne bag undersøgelsen mener ikke, at ændringerne nødvendigvis betyder, at koffein har en negativ effekt på hjernen. De ser dog deres resultater som et springbræt til yderligere forskning på området.

Efter at forsøgspersonerne stoppede med koffein-kapslerne og afholdt sig fra koffein i ti dage, voksede deres grå masse til samme størrelse som placebo-gruppen. Effekten af koffein ser derfor ikke ud til at være permanent.