“Kaffe er usundt” - Både-og
Kaffe har et blakket ry og er blevet sammenkædet med både hjertesygdomme og kræft.
Men det seneste årti har forskningen fundet bevis for flere sundhedsfordele ved kaffedrikning.
Fordelene gælder dog kun, hvis kaffen indtages i moderate mængder og ikke bælles i kandevis. Grænsen går ved et dagligt indtag på ca. 400 mg koffein. Det svarer til fem kopper eller maksimalt en liter kaffe om dagen.
Blandt de gavnlige effekter er nedsat dødelighed, særligt hos hjertepatienter.
Drikken ser også ud til at yde en vis beskyttelse mod parkinson, type 2-sukkersyge og leversygdomme – inklusive leverkræft.
Undersøgelser peger dog på, at fordelene kan vendes til ulemper, hvis du drikker din kaffe på det forkerte tidspunkt eller drikker den forkerte kaffe.
Ifølge engelske forskere fra University of Bath i England stiger dit blodsukker FX voldsomt, hvis du efter en dårlig nats søvn drikker en kop sort kaffe som det første.
Forhøjet blodsukker kan øge risikoen for at udvikle sukkersyge, og derfor mener forskerne, at morgenmad altid bør indtages før morgenkaffe.
Filterkaffe er den sundeste kaffe
Dertil har en større undersøgelse afsløret, at filterkaffe er den sundeste form for kaffe.
Konklusionen bunder i en undersøgelse af en halv million nordmænd, hvis sundhedsdata og kaffevaner blev fulgt over flere årtier.
De personer, der drak 1-4 kopper filterkaffe dagligt havde den laveste dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme - også lavere end dem, der slet ikke drak kaffe.
Ifølge forskerne er filterkaffe den sundeste kaffe, da filteret fanger en stor del af de stoffer, der kan øge det dårlige kolesterol og risikoen for hjerte-kar-sygdomme som fx hjerteanfald.
Koffein ændrer din hjerne
En ny undersøgelse afslører, at et regelmæssig koffeinindtag mindsker volumen af det hjernevæv, der overordnet har til opgave at bearbejde information - hjernens såkaldte grå substans.
Undersøgelsen tog udgangspunkt i forsøg med to grupper af testpersoner, der henholdsvis fik koffein-kapsler og placebo-kapsler i to perioder af ti dage. Ændringerne i grå substans var mest udtalt i hjernens højre temporallap, herunder i hippocampus, der er essentielt for vores hukommelse.
Forskerne bag undersøgelsen mener ikke, at ændringerne nødvendigvis betyder, at koffein har en negativ effekt på hjernen. De ser dog deres resultater som et springbræt til yderligere forskning på området.
Efter at forsøgspersonerne stoppede med koffein-kapslerne og afholdt sig fra koffein i ti dage, voksede deres grå masse til samme størrelse som placebo-gruppen. Effekten af koffein ser derfor ikke ud til at være permanent.
Kaffe er et tveægget sværd
Undersøgelser viser også, at større mængder kaffe kan hæve kolesteroltallet og øge risikoen for hjertesygdomme hos personer med en bestemt genetisk mutation, der bremser nedbrydningen af koffein.
Stoffet bliver desuden tilsat i mange slankemidler, fordi det øger basalstofskiftet og dermed fedtforbrændingen.
Desværre er effekten størst hos slanke personer, hvor stigningen er helt op til 29 pct. overvægtige må nøjes med en stigning på 10 pct.
Rekorddyr kaffe har passeret en tarm
Den er god nok: Den dyre Kopi Luwak-kaffe har været gennem tarmsystemet på et dyr. Kopi betyder kaffe på indonesisk, og Luwak er navnet på et desmerdyr, der er på størrelse med en stor kat. Luwaken, der på dansk hedder almindelig palmeruller, klatrer i træer og æder frugt og bær – ikke mindst kaffebær.
Den udvælger omhyggeligt de bedste bær, men dyret udnytter kun lidt af den frugtagtige skal, og selve bønnen kommer derfor ud igen med afføringen. Kaffebønnerne kittes sammen i maven og tarmen under transporten gennem dyret, og det er disse sammenkittede “kaffelorte”, der bliver til den kostbare Kopi Luwak-kaffe.
På de indonesiske øer og enkelte andre steder i verden samler bønderne efterladenskaberne op fra bunden af junglen. Bønnerne er blevet solgt for op til 6000 kr. per kilo, og det gør den eksotiske kaffe til verdens dyreste.
“Kaffe skader klimaet” - Sandt
Kaffe dyrkes i kaffebæltet omkring ækvator. To tredjedele af de 2,25 mia. kopper, kloden drikker dagligt, indtages i EU og USA.
En undersøgelse fra 2013 fulgte kaffen på dens vej fra knop i Costa Rica til kop i Europa og analyserede drivhusgasudslippet fra de forskellige led i kæden.
KG DRIVHUSGASSER, SOM ÅRLIGT UDLEDES...
Hvis du drikker én kop hver dag:
© shutterstock/lotte FredslundKaffe
155 kilo
© shutterstock/lotte FredslundVin
114 kilo.
© shutterstock/lotte FredslundMandelmælk
51 kilo.
© shutterstock/lotte FredslundTe
15 kilo.
36 pct. af udslippet finder sted, inden kaffen når Europa, mens de resterende 64 pct. udledes, efter at kaffen er kommet frem. Den helt store post står forbrugeren for, da 45 pct. af kaffens samlede klimaaftryk opstår, når kaffen brygges.
På verdensplan forårsager kaffe en årlig klimabelastning på omkring 103 mio. tons CO2.
Ny undersøgelse: Kaffe ændrer dit dna
Indtag af kaffe kan have en effekt på, hvilke af dine gener, der tændes og slukkes og dermed også påvirke dit helbred positivt. Det er konklusionen i en ny undersøgelse udført af forskere fra Erasmus University Medical Center i Rotterdam.
De seneste år har flere undersøgelser vist, at den sorte drik kan komme med en række sundhedsmæssige fordele - bl.a. i form af en lavere risiko for at udvikle sygdomme, som fx hjertesygdomme, diabetes og parkinson.
Indtil videre har forskerne ikke vidst præcis hvorfor. Men nu viser den nye undersøgelse, at årsagen kan ligge gemt i den del af vores dna, som ikke er en del af den genetiske kode, men styrer hvordan generne skal opføre sig - såkaldt epigenetik.
De hollandske forskere ledte efter såkaldte epigenetiske markører i dna'et fra mere end 16.000 mennesker i USA og Europa.
Her opdagede de, at kaffedrikkerne havde en række ændringer i særlige metylgrupper omkring deres dna. Des mere kaffe, personen drak, des større var chancen for at finde ændringerne.
Ifølge forskerne kan metylgrupperne blandt andet spille en rolle i forhold til kroppens fordøjelse og betændelsestilstande og dermed også påvirke vores helbred. Forskerne understreger dog, at der stadig er brug for yderligere undersøgelser for at forstå, præcist hvordan.
"Kaffeproduktionen er truet" - Sandt
Det globale kaffemarked vokser år for år.
I 2018 var produktionen 4,8 pct. højere end i 2017. Al verdens kaffe kommer fra to arter af kaffebusken, nemlig Coffea arabica og Coffea robusta.
Derudover findes der yderligere 122 vilde arter i slægten Coffea, som forskerne vurderer som kritiske for kaffeproduktionen. Deres gener skal nemlig bruges til at gøre de kultiverede arter mere robuste mod insektangreb og klimaændringer.
