“Kaffe er usundt” - Både-og
Kaffe har et blakket ry og er blevet sammenkædet med både hjertesygdomme og kræft.
Men det seneste årti har forskningen fundet bevis for flere sundhedsfordele ved kaffedrikning.
Fordelene gælder dog kun, hvis kaffen indtages i moderate mængder og ikke bælles i kandevis. Grænsen går ved et dagligt indtag på ca. 400 mg koffein. Det svarer til fem kopper eller maksimalt en liter kaffe om dagen.
Blandt de gavnlige effekter er nedsat dødelighed, særligt hos hjertepatienter.
Drikken ser også ud til at yde en vis beskyttelse mod parkinson, type 2-sukkersyge og leversygdomme – inklusive leverkræft.
Kaffe er et tveægget sværd
Kaffe er dog ikke en ren mirakeldrik.
Større mængder kaffe kan hæve kolesteroltallet og øge risikoen for hjertesygdomme hos personer med en bestemt genetisk mutation, der bremser nedbrydningen af koffein.
Stoffet bliver desuden tilsat i mange slankemidler, fordi det øger basalstofskiftet og dermed fedtforbrændingen.
Desværre er effekten størst hos slanke personer, hvor stigningen er helt op til 29 pct. overvægtige må nøjes med en stigning på 10 pct.
Rekorddyr kaffe har passeret en tarm
Den er god nok: Den dyre Kopi Luwak-kaffe har været gennem tarmsystemet på et dyr. Kopi betyder kaffe på indonesisk, og Luwak er navnet på et desmerdyr, der er på størrelse med en stor kat. Luwaken, der på dansk hedder almindelig palmeruller, klatrer i træer og æder frugt og bær – ikke mindst kaffebær.
Den udvælger omhyggeligt de bedste bær, men dyret udnytter kun lidt af den frugtagtige skal, og selve bønnen kommer derfor ud igen med afføringen. Kaffebønnerne kittes sammen i maven og tarmen under transporten gennem dyret, og det er disse sammenkittede “kaffelorte”, der bliver til den kostbare Kopi Luwak-kaffe.
På de indonesiske øer og enkelte andre steder i verden samler bønderne efterladenskaberne op fra bunden af junglen. Bønnerne er blevet solgt for op til 6000 kr. per kilo, og det gør den eksotiske kaffe til verdens dyreste.
“Kaffe skader klimaet” - Sandt
Kaffe dyrkes i kaffebæltet omkring ækvator. To tredjedele af de 2,25 mia. kopper, kloden drikker dagligt, indtages i EU og USA.
En undersøgelse fra 2013 fulgte kaffen på dens vej fra knop i Costa Rica til kop i Europa og analyserede drivhusgasudslippet fra de forskellige led i kæden.
KG DRIVHUSGASSER, SOM ÅRLIGT UDLEDES...
Hvis du drikker én kop hver dag:
© shutterstock/lotte FredslundKaffe
155 kilo
© shutterstock/lotte FredslundVin
114 kilo.
© shutterstock/lotte FredslundMandelmælk
51 kilo.
© shutterstock/lotte FredslundTe
15 kilo.
36 pct. af udslippet finder sted, inden kaffen når Europa, mens de resterende 64 pct. udledes, efter at kaffen er kommet frem. Den helt store post står forbrugeren for, da 45 pct. af kaffens samlede klimaaftryk opstår, når kaffen brygges.
På verdensplan forårsager kaffe en årlig klimabelastning på omkring 103 mio. tons CO2.
"Kaffeproduktionen er truet" - Sandt
Det globale kaffemarked vokser år for år.
I 2018 var produktionen 4,8 pct. højere end i 2017. Al verdens kaffe kommer fra to arter af kaffebusken, nemlig Coffea arabica og Coffea robusta.
Derudover findes der yderligere 122 vilde arter i slægten Coffea, som forskerne vurderer som kritiske for kaffeproduktionen. Deres gener skal nemlig bruges til at gøre de kultiverede arter mere robuste mod insektangreb og klimaændringer.
