“Kaffe er usundt” - Både-og
Kaffe har et blakket ry og er blevet sammenkædet med både hjertesygdomme og kræft.
Men det seneste årti har forskningen fundet bevis for flere sundhedsfordele ved kaffedrikning.
Fordelene gælder dog kun, hvis kaffen indtages i moderate mængder og ikke bælles i kandevis. Grænsen går ved et dagligt indtag på ca. 400 mg koffein. Det svarer til fem kopper eller maksimalt en liter kaffe om dagen.
Blandt de gavnlige effekter er nedsat dødelighed, særligt hos hjertepatienter.
Drikken ser også ud til at yde en vis beskyttelse mod parkinson, type 2-sukkersyge og leversygdomme – inklusive leverkræft.
Undersøgelser peger dog på, at fordelene kan vendes til ulemper, hvis du drikker din kaffe på det forkerte tidspunkt eller drikker den forkerte kaffe.
Ifølge engelske forskere fra University of Bath i England stiger dit blodsukker fx voldsomt, hvis du efter en dårlig nats søvn drikker en kop sort kaffe som det første.
Forhøjet blodsukker kan øge risikoen for at udvikle sukkersyge, og derfor mener forskerne, at morgenmad altid bør indtages før morgenkaffe.
Filterkaffe er den sundeste kaffe
Dertil har en større undersøgelse afsløret, at filterkaffe er den sundeste form for kaffe.
Konklusionen bunder i en undersøgelse af en halv million nordmænd, hvis sundhedsdata og kaffevaner blev fulgt over flere årtier.
De personer, der drak 1-4 kopper filterkaffe dagligt havde den laveste dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme - også lavere end dem, der slet ikke drak kaffe.
Ifølge forskerne er filterkaffe den sundeste kaffe, da filteret fanger en stor del af de stoffer, der kan øge det dårlige kolesterol og risikoen for hjerte-kar-sygdomme som fx hjerteanfald.
Koffein ændrer din hjerne
En ny undersøgelse afslører, at et regelmæssig koffeinindtag mindsker volumen af det hjernevæv, der overordnet har til opgave at bearbejde information - hjernens såkaldte grå substans.
Undersøgelsen tog udgangspunkt i forsøg med to grupper af testpersoner, der henholdsvis fik koffein-kapsler og placebo-kapsler i to perioder af ti dage. Ændringerne i grå substans var mest udtalt i hjernens højre temporallap, herunder i hippocampus, der er essentielt for vores hukommelse.
Forskerne bag undersøgelsen mener ikke, at ændringerne nødvendigvis betyder, at koffein har en negativ effekt på hjernen. De ser dog deres resultater som et springbræt til yderligere forskning på området.
Efter at forsøgspersonerne stoppede med koffein-kapslerne og afholdt sig fra koffein i ti dage, voksede deres grå masse til samme størrelse som placebo-gruppen. Effekten af koffein ser derfor ikke ud til at være permanent.
Kaffe er et tveægget sværd
Påvirker hjernen
Små mængder koffein forbedrer humør, hukommelse og opmærksomhed. For meget gør dig irritabel og søvnløs. Koffeinmolekyler binder sig nemlig til de samme receptorer som stoffet adenosin, der skal udsende signaler om træthed.
Øger blodtrykket
Store mængder kaffe frigiver dopamin, som holder dig energisk og aktiv. Den øger fedtforbrændingen og forbedrer ydeevnen med op til 12 % – men giver også højere blodtryk.
Styrer appetitten
Kaffe kan virke slankende. Den mindsker appetitten og muligvis også tarmens optagelse af kulhydrater. Til gengæld øger den produktionen af mavesyre.
Undersøgelser viser også, at større mængder kaffe kan hæve kolesteroltallet og øge risikoen for hjertesygdomme hos personer med en bestemt genetisk mutation, der bremser nedbrydningen af koffein.
Stoffet bliver desuden tilsat i mange slankemidler, fordi det øger basalstofskiftet og dermed fedtforbrændingen.
Desværre er effekten størst hos slanke personer, hvor stigningen er helt op til 29 pct. overvægtige må nøjes med en stigning på 10 pct.
Rekorddyr kaffe har passeret en tarm
Den er god nok: Den dyre Kopi Luwak-kaffe har været gennem tarmsystemet på et dyr. Kopi betyder kaffe på indonesisk, og Luwak er navnet på et desmerdyr, der er på størrelse med en stor kat. Luwaken, der på dansk hedder almindelig palmeruller, klatrer i træer og æder frugt og bær – ikke mindst kaffebær.
Den udvælger omhyggeligt de bedste bær, men dyret udnytter kun lidt af den frugtagtige skal, og selve bønnen kommer derfor ud igen med afføringen. Kaffebønnerne kittes sammen i maven og tarmen under transporten gennem dyret, og det er disse sammenkittede “kaffelorte”, der bliver til den kostbare Kopi Luwak-kaffe.
På de indonesiske øer og enkelte andre steder i verden samler bønderne efterladenskaberne op fra bunden af junglen. Bønnerne er blevet solgt for op til 6000 kr. per kilo, og det gør den eksotiske kaffe til verdens dyreste.
“Kaffe skader klimaet” - Sandt
Kaffe dyrkes i kaffebæltet omkring ækvator. To tredjedele af de 2,25 mia. kopper, kloden drikker dagligt, indtages i EU og USA.
En undersøgelse fra 2013 fulgte kaffen på dens vej fra knop i Costa Rica til kop i Europa og analyserede drivhusgasudslippet fra de forskellige led i kæden.
KG DRIVHUSGASSER, SOM ÅRLIGT UDLEDES...
Hvis du drikker én kop hver dag:
Kaffe
155 kilo
Vin
114 kilo.
Mandelmælk
51 kilo.
Te
15 kilo.
36 pct. af udslippet finder sted, inden kaffen når Europa, mens de resterende 64 pct. udledes, efter at kaffen er kommet frem. Den helt store post står forbrugeren for, da 45 pct. af kaffens samlede klimaaftryk opstår, når kaffen brygges.
På verdensplan forårsager kaffe en årlig klimabelastning på omkring 103 mio. tons CO2.
"Kaffeproduktionen er truet" - Sandt
Det globale kaffemarked vokser år for år.
I 2018 var produktionen 4,8 pct. højere end i 2017. Al verdens kaffe kommer fra to arter af kaffebusken, nemlig Coffea arabica og Coffea robusta.
Derudover findes der yderligere 122 vilde arter i slægten Coffea, som forskerne vurderer som kritiske for kaffeproduktionen. Deres gener skal nemlig bruges til at gøre de kultiverede arter mere robuste mod insektangreb og klimaændringer.
Artiklen blev første gang udgivet i 2020.
