Sukker er vanedannende

Sandheden om sukker

Sukker belønner hjernen, men din søde tand er ikke i fare for at gøre dig afhængig. Du bør til gengæld passe på, at sukker ikke fører til en usund livsstil.

Sukker belønner hjernen, men din søde tand er ikke i fare for at gøre dig afhængig. Du bør til gengæld passe på, at sukker ikke fører til en usund livsstil.

Shutterstock

Sukker er mere vanedannende end stoffer – NEJ

Kalorietætheden er synderen. Ikke sukker.

Sådan lyder det fra forskere fra Maastricht University i Holland, som har undersøgt fødevarers evne til at give mennesker afhængighedslignende problemer.

95 pct. af de knap 1500 testdeltagere oplevede mindst et symptom på madafhængighed, fx overspisning, eller at spisning erstattede sociale aktiviteter, men kun sjældent pga. sukker.

30 pct. oplevede problemer med saltet, fed mad, mens 25 pct. følte sig afhængige af sød og fedtrig mad. Sukkerholdig mad, der var lav på fedt, var derimod kun et problem for 5 pct. af testdeltagerne.

Både sukker og kokain frigiver dopamin, som belønner cellerne, men modsat kokain er sukkerets effekt mindre overvældende og sikrer, at dopaminen kan genfinde sit naturlige niveau igen.

Tre centre styrer dopamin
© Ken Ikeda Madsen/Shutterstock

Tre hjernecentre arbejder

Hjernens mesolimbiske dopaminsystem er ansvarligt for, at sex, mad og sociale interaktioner giver en lykkefølelse. Systemet består af ventral tegmental-området, nucleus accumbens og den præfrontale cortex.

Sukker skyder lykke i celler
© Ken Ikeda Madsen/Shutterstock

Mad frigiver dopamin

Mad får neuroner i ventral tegmental-området til at frigive dopamin, som sender signaler om lykkefølelse og belønning videre i systemet. Store dele dopamin flyder tilbage i neuronerne igen, når vi fx stopper med at spise.

Kokain sender intens lykkefølelse
© Ken Ikeda Madsen/Shutterstock

Kokain blokerer kanaler

Kokain forhindrer dopamin i at flyde tilbage igen ved at blokere for transport-kanalerne, kanaler som genoptager dopamin. Derfor bliver mængden af dopamin meget koncentreret og fører til en intens eufori og lykkefølelse.

Idéen om, at sukker er mere vanedannende end kokain, fik næring efter forsøg på rotter.

I en undersøgelse fra University of Bordeaux i Frankrig foretrak gnaverne sukkerstoffet sukrose over kokain. Alligevel tøver en lang række forskere med at sætte sukker i samme bås, bl.a. fordi narkomaner oplever slemme symptomer under afvænning.

Det sker ikke for mennesker, der dropper sukker.

Derudover spiste rotterne rent sukker i forsøget, hvilket mennesker sjældent gør, og det kan have indflydelse på sukkerets effekt, bl.a. fordi kalorietætheden er langt højere, når sukker spises rent.

Frugters sukker feder ligesom almindeligt sukker – NEJ

Forskere har i det britiske lægetidsskrift The Journal of Nutrition undersøgt, hvorvidt vi bør undgå frugter pga. sukkerindholdet.

Mere end 18.000 kvinders vægt og spisevaner blev fulgt i 16 år, og resultaterne afslørede, at frugtindtag sænkede risikoen for overvægt og fedme med 13 pct.

I frugt kommer sukker i en pakke med fibre, vand, antioxidanter og andre næringsstoffer, der har indflydelse på fordøjelsen. Og frugt har en relativt stor mæthedsvirkning pr. kalorie, mens produkter med meget tilsat almindeligt sukker mætter mindre og får os til at spise mere.

Skål med sukker
© Shutterstock

Rent sukker

  • Lav mætningsgrad.
  • Ingen næringsværdi.
  • Frie sukkerarter er nemme at spise for meget af.
Overskåret grapefrugt
© Shutterstock

Sukker i frugt

  • Mætter godt.
  • Har vitaminer og mineraler.
  • Indeholder fibre, der sikrer, at sukkeret optages langsommere.

Desuden tyder meget forskning på, at fibre og antioxidanter i frugt kultiverer en gunstig mave-tarm-flora med bakterier, som interagerer med stofskiftet og kan hjælpe med at holde kropsvægten.

Søde sager giver sukkersyge – delvist nej

Overvægtig person i sofaen

Højt BMI, højt blodtryk, højt kolesteroltal og en familie disponeret for sukkersyge øger alt sammen risikoen for sukkersyge.

© Shutterstock

En undersøgelse fra 2017, der samler viden fra tidligere studier, konkluderede, at der ikke er beviser for en direkte sammenhæng mellem at spise sukker og sukkersyge, selvom sukker indirekte kan bidrage til at udvikle type 2-diabetes.

Sukkersyge svækker kroppens evne til at udskille insulin og regulere blodsukkeret, og det fører ofte til forhøjet blodsukker. Men sukkersyge er en kompleks sygdom, og selvom sukker kan være en del af problemet, stammer forhøjet blodsukker ikke nødvendigvis fra sukker i kosten.

Den primære synder er en usund livsstil; fx kan mennesker, hvor sukkersyge ligger til familien, ofte holde sygdommen på afstand ved at leve sundt og ikke indtage overflødige kalorier, der sætter sig som fedt.

Sukkerholdige frugter kan ligefrem sænke risikoen for sukkersyge.

En undersøgelse fandt, at forsødede drikke øger risikoen for sukkersyge med op mod 30 pct., men forskerne noterede sig, at risikoen falder markant, når der tages højde for BMI, og det understøtter idéen om, at det nærmere er fedme og overvægt end sukker, der er skurken.

En kinesisk undersøgelse viser, at sukkerholdige frugter ligefrem kan sænke risikoen for diabetes. En halv million testdeltagere blev fulgt i syv år, og undersøgelsen afslørede, at et dagligt indtag af frugt var forbundet med 12 pct. lavere risiko for at udvikle diabetes.

Testdeltagere, som havde diabetes ved studiets begyndelse, havde endda 13-28 pct. lavere risiko for at udvikle diabetesrelaterede skavanker, hvis de spiste frugt mere end tre gange om ugen.