En sejlivet myte siger, at et tyggegummi bliver i kroppen i syv år, efter at du har slugt det – angiveligt fordi tyggegummiet klistrer fast til indersiden af mavesækken og ikke bliver fordøjet.
Men skrækhistorien er uden hold i virkeligheden: Et tyggegummi følger samme vej gennem fordøjelseskanalen som alt andet mad og kommer ud med afføringen efter cirka 24 timer.
Der er ingen fare for, at tyggegummiet klæber sig fast på vejen, heller ikke i mavesækken. På turen gennem kroppen vil det hele tiden være omgivet af væske, ligesom når du har det i munden.
Fordøjelsen starter allerede i munden
Hvis du sluger dit tyggegummi, glider det bare gennem kroppen ligesom alt andet, du spiser.
I munden er maden omgivet af spyt, som gør den glattere. Enzymer i spyttet nedbryder bl.a. stivelse.
I spiserøret giver kraftige muskelbevægelser maden et skub på 20-30 centimeter, så den lander nede i mavesækken.
I mavesækken sørger saltsyre for at nedbryde store molekyler, så maden bliver en flydende masse.
I tyndtarmen nedbryder enzymer og galde maden til mindre elementer, mens næringsstoffer bliver optaget i blodet.
I tyktarmen bliver massen drænet for vand og forvandles dermed til fast afføring, som til sidst samler sig i endetarmen.
Tyggegummi består af en gummibase med smags-, farve- og sødestoffer i. Nogle af tilsætningsstofferne, fx sødemidler, nedbrydes i tarmkanalen og maven, mens selve gummibasen er ufordøjelig, ligesom vi også kender det fra majskerner.
Majs har en hinde af cellulosefibre, som vi ikke har enzymer til at nedbryde, og det samme gælder for gummibasen i tyggegummi.
Tyggegummiet passerer derfor stort set uberørt gennem maven, og i tarmene sørger muskelsammentrækninger for at transportere det videre gennem fordøjelseskanalen. Til sidst udskilles gummiet som afføring gennem endetarmsåbningen.
Større ting kan sætte sig fast
Der skal større objekter end et stykke tyggegummi til, før der er risiko for, at de sætter sig fast i fordøjelsessystemet.
I sjældne tilfælde kan større objekter sætte sig fast i fordøjelsessystemet – som her, hvor et barn har slugt et batteri.
Små børn sluger ofte fremmedlegemer som batterier eller legoklodser. I langt de fleste tilfælde passerer genstandene med tiden gennem systemet, men hvis de ikke er ude efter tre-fire uger, kan læger blive nødt til at fjerne dem ved en kikkertoperation.