Hvordan gør man druer stenfri?
Kernerne i vindruer er irriterende at tygge på, og derfor fremavler drue-producenterne stenfri vindruer med plantekloner og evt. et drys hormonpulver.

Nogle planter kan danne frugter uden at være blevet bestøvet eller befrugtet. De kaldes partenokarpe.
For at sprede disse planter klipper avlere stiklinger eller rodskud af en god plante og sætter dem ud som selvstændige små planter.
Plantekloner skaber stenfri vindruer
I storstilede dyrkninger laver producenterne hele cellekulturer af en god ophavsplante, så hver enkelt celle vokser op og bliver en klon af moderplanten.
Klonernes frugter bliver alle ensartede, men har også visse ulemper. De er så ens, at de alle bukker under for de samme skadedyr og sygdomme. Flere producenter hjælper også deres frugter på vej med væksthormoner.
Mange andre frugter og grøntsager findes også i kernefri udgaver. På supermarkedernes hylder findes for eksempel både bananer og agurker uden frø. Vandmelonen er også udviklet i en kernefri udgave.
Sådan laver man stenfri vindruer
Med vækststoffer og støttepinde narrer avlere planter til at formere sig, selvom de ikke har nogen frø, de kan sprede i jorden. En god vinplantes skud giver på den måde ophav til læssevis af saftige stenfri druer.
1. En stikling tages af en plante, avleren gerne vil have flere af. Det kan være en lille kvist, et sideskud, et rodskud eller blot et blad.
|