Shutterstock
Stærke chilier

Verdens stærkeste chili - og 4 andre brandvarme chilier

Carolina Reaper sætter ikke kun ild til din mund. I værste tilfælde kan verdens stærkeste chili også give forsnævringer i arterier og endda slagtilfælde. Få listen over verdens fem stærkeste chilier - og to nye kandidater, der måske kan indtage førstepladsen.

Verdens stærkeste chili

Carolina Reaper er verdens stærkeste chili, og det har den været siden 2013.

På den såkaldte Scoville-skala, den officielle skala for chili-styrke, har Carolina Reaper en en værdi på mellem 1,4 mio. til 2,2 mio. SHU.

Til sammenligning har en jalapeño en værdi på mellem 2500 og 8000 SHU.

Wilbur Scoville

Portræt af Wilbur Scoville.

© Henrietta Benedictis Health Sciences Library, Massachusetts College of Pharmacy and Health Sciences

Scoville-skalaen

De fem stærkeste chilier i verden

De stærkeste chilier i verden giver din krop et chok og afføder normalt reaktioner som opkast, brændende eller følelsesløs mund, tåreflod og løbende næse.

De stærkeste chilier i verden er:

  1. Carolina Reaper (1,4 mio.-2,2 mio .SHU)
  2. Komodo Dragon Chili (1,4 mio.-2,2 mio. SHU)
  3. Trinidad Moruga Scorpion (1,2 mio.-2 mio. SHU)
  4. 7 Pot Douglah (923,889-1,85 mio. SHU)
  5. Dorset Naga (1 mio.-1,59 mio. SHU).

Læs mere om verdens stærkeste chilier her i artiklen.

Carolina Reaper

Verdens stærkeste chili - Carolina Reaper

Carolina Reaper kan genkendes på den skorpion-lignende hale i bunden af frugten

© P.Podkowa
  • Værdi på Scoville-skalaen: 1,4 mio. til 2,2 mio. SHU.
  • Udviklet: Carolina Reaperen blev udviklet af landmanden Ed Currie, da han krydsede en Naga chili med en rød habanero. Chilien så dagens lys i South Carolina, USA, hvorfra chilien også har sit navn.

Carolina Reaper er verdens stærkeste chili, og selvom en lille bid skulle føles som en mundfuld lava, smager chilien først og fremmest sødt og har nærmest en frugtagtig smag. De søde noter gør chilien god til sauce og gryderetter - dog i meget små mængder.

Manden bag verdens stærkeste chili er den amerikanske landmand Ed Currie, der ved et tilfælde udviklede den stærke chili, da han prøvede at fremstille chili til medicinsk brug.

Da Ed Currie opdagede styrken i chilien, tog han kontakt til Cliff Calloway, professor i kemi ved Winthrop University i South Carolina. Sammen med Calloways studerende testede de chiliens styrke i Scoville Units (SHU) og kom frem til, at den måtte være verdens stærkeste chili.

I 2013 kronede Guiness World Records da også Carolina Reaper som verden stærkeste chili.

Carolina Reaper kan give slagtilfælde

Når man spiser nogle af verdens stærkeste chilier, har det en voldsom indvirkning på kroppen.

Man vil fx opleve:

  • Brændende eller følelsesløs fornemmelse i mund og svælg
  • Opkastninger
  • Tåreflod
  • Øget spytproduktion
  • Løbende næse.

Spiser man en Carolina Reaper-chili, kan konsekvenserne dog være af mere alvorlig karakter, da den stærke chili kan give indsnævringer af arterier og endda slagtilfælde.

Det oplevede en 15-årig dreng på egen krop efter, han spiste en Carolina Reaper-chili i forbindelse med et væddemål og to dage efter måtte indlægges akut på hospitalet.

Komodo Dragon

Komodo Dragon-chili

Komodo Dragon er, modsat mange andre chilier på denne liste, hyppigt tilgængelig i flere supermarkeder.

© Bigar
  • Værdi på Scoville-skalaen: 1,4 mio.-2,2 mio. SHU.
  • Udviklet: Chilien blev udviklet i Bedfordshire i England. Det er område, der i forvejen er været kendt for dets udvikling af meget stærke chilier.

Komodo Dragon-chilien er næsten lige så stærk som Carolina Reaper med en værdi på mellem 1,400,000 og 2,200,000 SHU på Scoville-skalaen.

Komodo Dragon blev introduceret i 2015 af den britiske landmand Salvatore Genovese. Han har ligesom Ed Currie, ophavsmanden til Carolina Reaper, dedikeret sit arbejde til at producere nogle af de stærkeste chilier i verden.

Komodo Dragon er meget frugtagtig i smagen, og ved første bid kan man få indtrykket af, at det er en normal mild chili. Varmen og styrken sætter dog ind kort efter.

Hvor Carolina Reaper skal købes i specialbutikker, kan Komodo Dragon købes i et alment supermarked. I England er den stærke chili nemlig tilgængelig i den store supermarkedskæde Tesco.

Trinidad Moruga Scorpion

Overskåret Moruga Scorpion-chili

Chilien er i gennemsnit 400 gange stærkere end en jalapeño, og derfor bruges chilien også ofte i mange hot sauces.

© Hankwang
  • Værdi på Scoville-skalaen: 1,2 mio.-2 mio. SHU.
  • Udviklet: Chilien blev udviklet af landmand Wahid Ogeer i Trinidad og Tobago, og derfor gror Trinidad Scorpion-chilien også bedst i varmt klima.

Trinidad Moruga Scorpion har tidligere været verdens stærkeste chili med en værdi på mellem 1,200,000 og 2,000,000 SHU på Scoville-skalaen.

Titlen holdt dog ikke længe. Blot et år efter overtog Carolina Reaper-chilien titlen som verdens stærkeste chili.

Som med de fleste rigtig stærke chilier, påvirker Trinidad Moruga Scorpion ikke udelukkende munden og halsen. Hvis man sætter tænderne i en Trinidad Moruga Scorpion-chili, skal man forvente, at det kan mærkes.

Flere har beskrevet, hvordan en bid Scorpion-chili giver følelsen af, at tungen smelter - og chilien er da også i gang med at nedbryde kroppens naturlige forsvar mod forbrænding.

Når man indtager meget stærk mad, risikerer man at få blister på tungen. Disse blister er kroppens måde at ofre tungens yderste lag for at beskytte, hvad der er nedenunder.

7 Pot Douglah

7 Pot Douglah-chili

Selv olien fra skindet på denne chili kan forbrænde din hud. Derfor skal man huske at bruge handsker, når man håndterer chili af denne styrke.

© Peter Stanley/Youtube
  • Værdi på Scoville-skalaen: 923,889-1,85 mio. SHU.
  • Udviklet: Stammer fra Caribien og er en af verdens mest sjældne chilier. Der findes ikke en bestemt udvikler af denne chili, men den gror hyppigst i det varme vejr i Trinidad og Tobago.

Chilien er sjælden fordi, det kan vise sig svært at opdrive frøene til at gro denne chili. Siden der ikke findes en bestemt udvikler, så gror denne chili oftest i naturen i Trinidad og Tabogo, derfor er der ikke så mange chilikorn at opdrive.

7 Pot Douglah chilien er skridtet under de mest berygtede chilier i verden, men man skal ikke underkende den styrke, den fem cm lange chili gemmer på. Den scorer nemlig mellem 923,889 og 1,853,986 SHU på Scoville-skalaen.

7 Pot Douglah chilien stammer også fra Trinidad og Tobago. Den er kendetegnet ved sin specielle farve. Når den er umoden, er den grøn, men når den modnes, udvikler den en dyb chokoladebrun farve.

Den dybe mørkebrune farve giver også et hint om smagen, da den har noter af nødder og frugt, hvilket gør den eftertragtet til madlavning.

Hvis man ønsker at benytte 7 Pot Douglah i sin madlavning, skal man dog være varsom, da bare safterne kan lave afmærkninger i et menneskes hud.

Dorset Naga

Moden Dorset Naga-chili

Dorset Naga-chilien bruges hyppigt i madlavning.

© Luciano Roth Coelho
  • Værdi på Scoville-skalaen: 1 mio.-1,59 mio. SHU.
  • Udviklet: Dorset Naga chilien stammer fra England og har fået sit navn, da chilien blev til nær den engelske by Dorset. Udviklingen af chilien begyndte, da Michael og Joy Michaud købte en Naga Morich chili-plante. De begyndte derefter at plante frøene fra dem, der havde de karakteristika, de ønskede i deres nye chili.

Dorset Naga-chilien overstiger én mio. på Scoville-skalaen. Den varierer ikke så meget i styrken som nogle af de andre chilier på listen, da den scorer mellem 1,000,000 og 1,598,227 SHU på Scoville-skalaen.

Dermed er Dorset Naga chilien et sikkert valg, hvis man gerne vil være garanteret en god styrke i sin madlavning eller smagsprøve.

Chilien stammer fra den anden chili, Naga Morich, så Dorset Naga er teknisk set en underart. Den er dog godkendt som sin egen art og kan derfor få en plads på listen over de stærkeste chilier i verden.

Som de fleste stærke chilier smager Dorset Naga-chilien også sødt og frugtigt ved det første smagsindtryk. Styrken fra chilien kommer lige bagefter, og den frembrusende varme og styrke gør også Dorset Naga-chilien populær i "hot sauce".

Nye chilier på vej

Carolina Reaper kan (måske) snart se sig slået

Selvom Carolina Reaper er verdens stærkeste chili, er kampen om titlen langt fra overstået.

Verden over konkurrerer chili-entusiaster om at gro verdens stærkeste chili, og flere mener, at Carolina Reaper allerede er blevet overgået. Det er dog endnu ikke verificeret af Guiness World Records, og derfor indgår disse chilier ikke på vores liste over de stærkeste chilier i verden.

Det er især to chilier, der udfordrer Carolina Reaper som verdens stærkeste chili - Pepper X og Dragon's Breath.

Pepper X

Pepper X påstås at være dobbelt så stærk som verdens nuværende stærkeste chili, Carolina Reaper.

Der er ikke meget information om den mystiske chili, da skaberen Ed Currie, som også har lavet Carolina Reaper, stadig holder kortene tæt på kroppen.

Det siges dog, at Pepper X har scoret op mod 3,18 millioner SHU på Scoville-skalaen, men at chilien ikke er stabil i sin score endnu og derfor ikke er blevet offentliggjort.

Der er ingen tvivl om, at hvis Pepper X kan holde sin værdi på Scoville-skalaen, vil den overtage som verdens stærkeste chili.

Dragon's Breath

Dragon's Breath er måske den mest korrekt navngivne chili på listen, da denne chili scorer 2,48 millioner SHU på Scoville-skalaen.

Hvis Dragon's Breath bliver vurderet af Guiness World Records før Pepper X, kommer den derfor til at tage titlen som verdens stærkeste chili.

Chilien er blevet udviklet af den britiske landmand Tom Smith i samarbejde med et hold forskere fra Nottingham University i England.

Dragon's Breath blev ikke udviklet i håbet om at lave verdens stærkeste chili. Formålet var derimod at producere en chili til medicinsk brug.