Solceller er en væsentlig brik i den grønne omstilling, og stadig flere bygninger og hustage verden over er udstyret med de strømgenererende paneler.
Nu har en gruppe amerikanske forskere taget et vigtigt skridt i retningen af at udvikle endnu smartere solceller, der kan bruges på et hav af forskellige overflader.
Forskerne fra Massachusetts Institute of Technology har nemlig udviklet en produktionsteknik, der kan fremstille fnuglette solceller, som kan monteres på alt fra bådsejl til presseninger.
Resultaterne har de offentliggjort i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Small Methods. Artiklen er endnu ikke peer-reviewed - altså bedømt af uvildige eksperter på området.
Se, hvordan forskerne producerer de ultralette solceller i videoen her:
Lavet af elektronisk blæk
Solcellerne er lavet af nanomaterialer i form af en slags elektronisk blæk.
De ultralette solcellepaneler udmærker sig ved at kunne limes fast på et tyndt, slidstærkt stykke stof, der kan sættes på alverdens overflader - og teknikken bag gør det ifølge forskerne muligt at opskalere produktionen af de ultralette solcellepaneler.
Solcellerne, der er tyndere end et menneskehår, vejer en hundrededel af vægten af konventionelle solpaneler og genererer hele 18 gange mere strøm per kilo.
Fordi de er så tynde og lette, kan solcellerne lamineres på et hav af forskellige overflader, lyder det fra forskerne.
De kan f.eks. integreres på en båds sejl og levere strøm på havet, de kan klæbes på telte og presenninger, der anvendes i forbindelse med katastrofeberedskab - eller man kan sætte dem på droners vinger for at forlænge deres flyvetid.
En udfordring, som forskerne arbejder på at løse, før solpanelerne for alvor er klar til at komme i storproduktion, er, hvordan solcellerne bedst skærmes mod ilt og fugt, så de ikke ødelægges.
Sol-flow-batteriet integrerer en solcelle med kemikalier, der kan lagre strømmen.
Læs også:
Traditionelle solceller bliver beskyttet af glas, Men et ekstra lag af glas vil gøre de nyopfundne, papirstynde solceller langt mindre fleksible, og forskerne arbejder derfor på en alternativ måde at beskytte dem på.
Forskningen er delvist finansieret af USA's Nationale Videnskabsfond og Canadas Forskningsråd for Videnskab og Teknik.