Forestil dig drive-in-slusen til en restaurant i en nær fremtid. Du bestiller morgenmad og kører videre til næste vindue.
Her får du maden overrakt i en pose gennem bilruden og kører videre på arbejde.
Men hov, glemte du ikke at betale? Nej – det skete bare automatisk. Kreditkort eller betalingsapps er overflødige.
I stedet genkender en sensor den elektromagnetiske stråling, som bilen udsender, bilens identitet bliver bekræftet, og penge bliver overført fra din konto, som er knyttet til bilen.
Sådan kan virkeligheden se ud om få år. Ikke blot sedler og mønter, men også pung og kreditkort er nemlig ved at blive afskaffet.
I stedet skal vi betale med vores krop, vores ting – eller vores tid.
I fremtiden kan det endda blive svært at genkende penge som tal på en bankkonto – forskere vil nemlig skabe helt nye “penge” af kvantetilstande.
Hvorfor har kroner og ører egentlig nogen værdi? Se pengenes historie her:
Hvordan kan det være, at sedler, mønter - og tal på en bankkonto - har den værdi, de har? The Open University gennemgår pengenes historie i 10 trin - fra bytteøkonomi frem til finanskrisen og også et kig ud i fremtiden.
Kontanterne forsvinder
Metalmønter og krøllede sedler er ved at forsvinde. Det gælder især i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som går forrest i den digitale omstilling – andelen af smartphonebrugere i landene er for eksempel i gennemsnit 92 procent.
Der bruges kontanter til 87 procent af alle køb i Spanien, men tallet er kun 20 procent i Sverige, hvor forskere fra Kungliga Tekniska Högskolan forudser, at svenskerne helt har droppet kontanterne i 2023.
Samtidig stormer for eksempel digitale loginløsninger til banker frem. Andelen af brugere af det norske BankID er 74 procent, mens Finland fører an med 87 procent brugere af løsningen TUPAS.
Kontanter bliver afløst af kreditkort med kontaktløs betaling og apps som Apple Pay.
Og selvom det langtfra er hverdag for alle, har kryptopenge som bitcoins i de senere år skabt valutasystemer parallelt med nationalbankerne verden over.
Kroppen er det nye kreditkort
Øjets mikrobevægelser identificerer betaleren
Øjet rykker sig konstant i helt små bevægelser, som kaldes mikrosakkader og varer 6-30 millisekunder. Mikrosakkader er unikke for hver person, og forskere ved Potsdam Universitet har fundet ud af, at en person kan identificeres, hvis et øje skannes 1000 gange i sekundet. Vha. en skanner og den rette software kan vi i fremtiden godkende betaling – sikrere end fx iris-skanning, der kan narres med falske øjne.
Fingre på touchskærm afslører bruger
To personer, der tegner samme mønster på en touchskærm for fx at låse en telefon op, bevæger fingeren på lidt forskellige måder, selvom koden i grove træk er den samme. Ny software udviklet af firmaet BehavioSec kan sammenligne fingres bevægelser med dem, telefonens ejer normalt udfører. Teknologien kan dermed godkende, at betaleren er den rette person og ikke fx én, der har stjålet telefonen.
Skanner finder mønster af blodårer i hånden
Flere it-firmaer, herunder den japanske gigant Fujitsu, har i dag konstrueret en skanner, som belyser en hånd med infrarødt lys, hvilket danner et digitalt billede, hvor de små, fine blodårer i håndflade og fingre træder frem som mørke forgreninger. Årerne dukker frem, da blodet absorberer mere infrarødt lys end vævet rundt om. Hvis mønsteret af blodårer matcher det, som findes i databasen, bliver betalingen godkendt.
Gangart sladrer om brugerens identitet
Forskere ved Michigan State University har udviklet software, der kan skelne unikke gangarter fra hinanden. Dermed kan personer tjekkes på lang afstand og fx godkendes til at betale i et supermarked. Programmet lægger linjer på et billede, der svarer til 25 led i et “digitalt skelet”. Herefter beregnes hvert leds position og vinkel ift. andre led over et kort interval, og sådan verificerer softwaren en persons identitet.
Kontanternes forsvinden gør kort fortalt betaling billigere. Det skyldes, at den fysiske håndtering af sedler og mønter kræver tid, blandt andet fordi kassen skal gøres op ved lukketid, og pengene skal fragtes videre til banken.
Derudover koster for eksempel alarmer og vagtværn penge. I Danmark har Nationalbanken udregnet, at en betaling med kontanter i gennemsnit koster 4,5 kroner, men kun 2,4 kroner med betalingskortet dankort.
Men det kontantløse samfund er kun begyndelsen. Som Christine Lagarde, direktør i Den Internationale Valutafond, sagde til et foredrag i 2018: “Pengene selv forandrer sig.”
Snart forsvinder alting, som vi plejer at forbinde med penge, og det begynder med pungen og kreditkortet.
Gangart godkender betaling
Et sted, hvor både pung og kreditkort kan forsvinde, er supermarkedet. Det består normalt af faste bestanddele: varehylder, indkøbsvogne og kasser, hvor du betaler.
Supermarkeder verden over er dog i gang med at fjerne kasserne. Valuta bliver stadig overført – blot automatiseret, så betalingen ikke længere skal fiskes op af lommen.
For eksempel har internetgiganten Amazon oprettet supermarkeder ved navn Amazon Go, hvor de handlende skanner deres smartphones ved indgangen til butikken.
Varerne, som folk lægger i kurven, identificeres af kameraer. Betalingen bliver til slut automatisk trukket fra kontoen, der er registreret ved den indledende skanning af smartphonen.
Køleskabet kender madens udløbsdato
Mælken er ved at blive sur, og en spegepølse er ved at tørre ud. Men fremover kan køleskabet selv sørge for friske varer. Internetgiganten Amazon har taget patent på et køleskab, som selv kan opdage, når madvarer fordærver. Fx vil kød og fisk over tid udskille molekylet cadaverin. Kemiske sensorer skal måle koncentrationen af cadaverin, og kameraer skal løbende overvåge fx frugters udseende og sammenligne med en database med billeder af friske og fordærvede frugter. Amazons mål er at integrere systemet med bestilling af nye madvarer. Sådan kan vi en dag få køleskabe, der på egen hånd bestiller nye varer, når behovet opstår.
Og betaling kan også godkendes, uden at du hiver en smartphone op af lommen – nemlig ved hjælp af din krop.
Teknikker, hvor kroppen bruges som godkendelse, kaldes biometri, og området er i hastig vækst.
Blandt andet benytter over halvdelen af smartphonebrugerne i de nordiske lande i dag fingeraftryk til at logge ind på apps og godkende betalinger.
Biometri er mere end fingre og ansigter – hele kroppen kan bruges, for eksempel med teknikken gait recognition, hvor software verificerer identitet ud fra en persons gangart.
Forskere ved universitetet IIUM i Malaysia har for eksempel udviklet en teknik, der bygger på silhuetter. Først markeres på et billede silhuetten af en person, der går, og benene er længst fra hinanden.
Herefter markeres silhuetten, når benene er tættest på hinanden. De to silhuetter er begyndelsen og slutningen på en hel “cyklus”.
På i alt 11 billeder over en cyklus bliver alle silhuetter samlet til ét billede, der viser personens kropsform under gang.
Hver "gangsilhuet" er unik, så den kan bekræfte en identitet – på lige fod med ansigtstræk eller fingeraftryk, men sikrere, da det er sværere at kopiere en gangart end et fingeraftryk eller fx et ansigt med en maske.
Firmaet Watrix, som er specialiseret i gait recognition, er lykkedes med at genkende folks gangarter på 50 meters afstand.
Dermed er gait recognition mere praktisk end for eksempel ansigtsgenkendelse, hvor du skal tættere på et kamera for at bekræfte din identitet.
Derfor samarbejder betalingsgiganten MasterCard nu med transportfirmaer om at installere gait recognition som “adgangsbillet”, når folk for eksempel hopper på toget – i stedet for at de skal skanne et kort eller stemple en billet.
Bilen betaler selv
Én ting er at betale med en telefon eller med kroppens unikke kendetegn. En anden er at overlade betalingen til vores ting.
Flere og flere ting, som hverken er telefoner, tablets eller computere, bliver internetforbundne og kan kommunikere med hinanden.
Analysefirmaet Gartner anslår, at der vil være 25 milliarder internetforbundne ting i år 2021. Det gælder alt fra ure til køleskabe og biler.
Stråling viser bilens identitet
Alle biler udsender elektromagnetisk stråling, som afslører deres identitet. Strålingen kan derfor bruges på samme måde som en pinkode eller et fingeraftryk.
Og netop biler er en ting, som kan betale på egen hånd, for eksempel når de skal lade batteriet op, mens de holder parkeret.
Et forskerhold har i en artikel udgivet igennem elektronikorganisationen IEEE beskrevet teknikken electromagnetic identification (EMID), der bygger på at registrere elektromagnetisk stråling, som elektriske dele i en bil udsender – for eksempel alle ledningerne, som løber rundt i chassiset.
En antenne opfanger strålingen og måler dens styrke ved forskellige frekvenser. Styrker og frekvenser danner tilsammen en graf.
Og selvom to Volvoer af samme model og årgang ruller ud fra fabrikken, vil der være små afvigelser i de samlede grafer over den elektromagnetiske stråling, som de to biler udsender.
Dermed er strålingen en metode til at identificere en bil, der kan sammenlignes med, at et fingeraftryk identificerer en person.
Teknologien har den store fordel, at den ikke kræver ekstra udstyr i bilen – modsat de såkaldte RFID-mærker, der består af en chip og en antenne, og som for eksempel identificerer en bil, når den bliver skannet af en RFID-læser ved indkørslen til en betalingsbro.
Hvor et RFID-mærke kan stjæles og lægges i en anden bil, er den elektromagnetiske stråling indbygget i bilen, som derfor i sig selv er “nøglen”, der verificerer kunden og godkender, at valuta overføres.
App forvandler levet liv til digitale penge
App omsætter tid til digitale penge
Så snart en bruger er oprettet, optjener den for hvert minut en såkaldt nim, som bliver gemt i en digital “pung”. Når nims er skabt, kan de aldrig forsvinde igen, så der bliver løbende flere nims totalt set. 525.960 nims kaldes en dominim og svarer til antallet af nims, der skabes på et år. Inden for appens univers bruges nims som en slags social valuta, der kan bruges på fx at dele eller kommentere på billeder.
Rige Nimses-brugere bliver tempelherrer
Nimses deler hele Jordens overflade op i 538.560 geografiske felter, som hver især kaldes et tempel. Hvis en bruger har dominims, kan den købe sig ind i et tempel og blive en
såkaldt master af templet. Hvert tempel har sin egen bank, som bestyres af masteren. Alle Nimses-brugere, som geografisk befinder sig inden for samme tempelområde, bidrager dagligt med 100 nims til banken i templet.
Tidsvaluta kan købe varer i den virkelige verden
Nimses er koblet til en markedsplads, hvor brugerne kan købe “rigtige” varer, fx kaffe på caféer, der godtager nims som valuta. Caféerne kan så veksle nims til eksponering på hele social medie-delen af Nimses. Med tiden vil Nimses-programmørerne også oprette en valutabørs, hvor det bl.a. skal være muligt at veksle en infinim – det antal nims, der svarer til 120 års levet liv – til omtrent 15.000 euro.
Advarsel: App får kritik for sikkerhed
Nimses er blevet kritiseret for at minde om et pyramidespil, fordi brugere kan optjene “nims” ved at få andre brugere til at være med. Appen har også fået kritik for at have en mangelfuld beskyttelse af privatlivet. Udviklerne bag appen har taget kritikken til sig og ifølge sikkerhedsfirmaet Kaspersky forbedret beskyttelsen af privatlivet, men appen ændrer sig løbende, så det er umuligt at garantere, hvordan den ser ud i dag.
Tid bliver til penge
De digitale betalingsmetoder, der vinder frem i disse år, bygger stadig på kroner på en bankkonto. Men penges værdi er faktisk en abstrakt størrelse.
Siden den amerikanske dollar i 1976 slap sin direkte kobling til guldreserver, har penge kort fortalt kun værdi, fordi nationalstater har besluttet, at det har de.
Og i dag prøver iværksættere og forskere at udvikle nye valutaer, der netop også “kun” kræver, at nok mennesker bliver enige om deres gyldighed og værdi.
Det gælder for eksempel tid. Konceptet “tidsbanker” fungerer for eksempel således: Du tilbyder nogle timers håndværkshjælp til folk i dit lokalområde.
I den lokale tidsbank optjener du credits, som du kan bruge til at få hjælp af andre. Du kan også veksle credits til billetter til for eksempel en lokal fodboldkamp.
Tidsbanker som disse eksisterer i lille skala rundtomkring, men softwareudviklere i Ukraine vil udbrede konceptet med tid som valuta til hele verden med appen Nimses.
Her optjener brugerne en valuta kaldet nims for hvert minut, de har været med.
Nims kan for eksempel bruges til at uploade billeder, som andre brugere i samme geografiske område kan interagere med – i stil med andre sociale medier.
Nims kan også betale for for eksempel kaffe på caféer, der accepterer den nye valuta, og modemærker sælger tøj for nims, som de for eksempel kan bruge til reklamer inden for appens sociale univers.
Målet med Nimses er at få nok brugere til at skabe et økonomisk system, hvor tid delvist afløser kroner og ører som betalingsmiddel.
Nimses er ikke alene om at arbejde på helt nye typer valuta. Særligt én ny teknologi truer nemlig selv de mest avancerede metoder til at kryptere pengekonti og holde hackere ude: kvantecomputere.
Google og IBM har meldt ud, at kvantecomputere inden for ti år kan løse opgaver, der er praktisk umulige for almindelige computere.
Derfor advarer sikkerhedseksperter om, at selv de såkaldte blockchain-systemer, der ellers er udråbt som “uhackelige”, ikke er sikre.
Kvantefysik skaber fremtidens penge
Forskere er ved at udvikle kvantepenge – en helt ny type digitale penge, som ikke kan forfalskes. Princippet blev først beskrevet af fysikeren Stephen Wiesner, som har vist, hvordan en sekvens af partikler i bestemte kvantetilstande kan repræsentere en vis mængde penge. “Koden” af kvantetilstande kan ikke kopieres, da tilstandene ændrer sig, så snart en potentiel falskmøntner prøver at observere dem. Dermed kan kvantepenge måske blive en ny, 100 procent sikker type penge, hvis det lykkes forskerne at bygge de nødvendige kvantecomputere, som kan danne og overføre kvantetilstandene.
Derfor arbejder forskere på betaling, som bygger på noget så eksotisk som kvantetilstande. Det gælder for eksempel Adrian Kent fra University of Cambridge, der har udarbejdet en teori om de såkaldte S-money.
S-money er ikke noget, folk har på en konto og overfører til hinanden, men bidder af information, der opstår i et bestemt punkt i tid og rum som svar på data, der kommer fra andre punkter i tid og rum.
S-money står altså ikke og venter på en konto, men skabes kun i dét øjeblik, der skal betales. S-money består af en “kvantekode” af en række partikler i bestemte kvantetilstande.
Hver kvantetilstand kan ikke aflures med 100 procents nøjagtighed, fordi tilstandene ændrer sig, idet de bliver observeret. Derfor kan S-money ikke bare fremstilles af en falskmøntner, når situationen kræver det.
Kvantekapløbet vil altså ikke blot give os computere med tusindvis af gange større regnekraft end dem, vi har i dag – det kan også føre til, at "penge", både dem du kan røre ved, og dem du kan se som de velkende tal på en konto, forsvinder og bliver afløst af kvantepartikler.