Godt 100 år efter at et oldgammelt vægmaleri blev opdaget i paladsruiner i Egypten, har forskere kortlagt dets motiver af forskellige fuglearter.
Det 3.300 år gamle maleri er så rigt på detaljer, at forskere med stor præcision har kunnet identificere flora og fauna.
Og det har de to oldtidsforskere Christopher Stimpson fra Oxford University Museum of Natural History og Barry Kemp fra University of Cambridge gjort i en artikel i tidsskriftet Antiquity.
Detaljerige fugleillustrationer
Maleriet har dekoreret en væg i et antikt palads i den gamle egyptiske hovedstad Amarna godt 300 km fra Kairo.
Forskere har ad flere omgange undersøgt maleriet, der ofte omtales som et antikt mesterværk, men det er første gang, det er undersøgt og kortlagt så grundigt.
For detaljerne på særligt de illustrerede fugle er så præcise og kuriøse, at arterne kan identificeres.
De fleste illustrationer viser blandt andet den almindelige klippedue (Columba livia), som vi kender fra bybilleder verden over.
Forskerne identificerede også den sort- og hvidbrogede gråfugl (Ceryle rudis), en rødrygget tornskade (Lanius collurio) og en hvid vipstjert (Motacilla alba).
Med sin sort- og hvidbrogede fjerdragt er gråfuglen nem at genkende. Her flyver den hen over papyrusplanter i et sumpområde.
Illustrationerne kan fortælle os noget om fuglelivet i det antikke Egypten, og der er ikke meget ved de afbillede fugle, som har ændret sig.
Hvor klippeduen og gråfuglen er almindelige helårsfugle i Egypten, så er den rødryggede tornskade og den hvide vipstjert trækfugle.
Tornskaden logerer i Egypten mellem august og november, mens vipstjerten rejser sydpå i vinterhalvåret fra oktober til april.
På denne faksimile af det gamle vægmaleri forestiller disse to fugle sandsynligvis den rødryggede tornskade (g) og den hvide vipstjert (h). Nedenfor kan ses moderne billeder af de to arter.
Det kom dog bag på de to forskere, at klippeduerne var med i illustrationen, da de ikke lever ved de egyptiske sumpområder, hvor der gror papyrusplanter, som afbilledet på maleriet.
Duerne er derimod forbundet med ørkenklipper i regionen. Forskerne mener, at det er et kunstnerisk valg, for at skabe en anden naturlighed i motivet.
"Deres tilstedeværelse kan have været et simpelt motiv til at forstærke en følelse af en vildere, utæmmet natur," skriver de i artiklen.
Hvad der også undrede forskerne var, at kunstnerne i sin tid valgte at illustrere tornfuglen og vipstjerten med trekantede halefjer, som de ikke har i virkeligheden.
De to arkæologer tolker det som en måde at indikere, at dette er fuglearter, som kun besøger Egypten i sæsoner.
Vægmaleriet er udgravet i Amarna-paladsets nordøstlige fløj i Det grønne rum (markeret med rød prik), der har fungeret som rekreationsrum for de kongelige.
Naturlig afslapning
Rummet hvor vægmaleriet er fundet, kaldes ”Det grønne rum”, og blev opdaget ved en udgravning mellem 1923 og 1925.
Fordi maleriet var i en meget skrøbelig forfatning, blev der malet en faksimile af egyptologen Nina de Garis Davies i 1924.
Det var heldigt, for i 1926 prøvede forskere at bevare panelerne i værelset, men det gav bagslag, og malerierne blev misfarvede og mørke. Det er derfor Davies’ faksimile, de to forskere har arbejdet ud fra.
Paladset i Amarna blev bygget af faraoen Akhenaton omkring år 1347 f.v.t., og vægmaleriet er malet omkring samme periode.
Billede fra farao Tutankhamons grav. Bag de to vægge på billedet er der to hemmelige rum – hvoraf det ene kan indeholde Nefertitis grav.
Læs også:
Paladset var en gave til datteren Meritaten, som han havde fået med dronning Nefertiti.
Forskerne mener, at Det grønne rum har tjent som afslapning og rekreationssted for de adelige. Foruden fugle indeholder vægmaleriet åkander, papyrusplanter og vandløb, for at skabe en afslappende atmosfære.