En mikrobølgeovn varmer maden op ved at udsende elektromagnetiske bølger.
Bølgerne skaber et elektrisk felt, der skifter retning mange milliarder gange i sekundet.
Svingningerne får polære molekyler med forskellige elektriske polariteter i hver ende – som f.eks. vandmolekyler – til at bevæge sig. De meget hurtige retningsskift skaber en øget friktion mellem molekylerne, og det er disse gnidninger, som afgiver varme.
VIDEO: Se hvor hurtigt stanniol slår gnister
Pas på med hvad du kommer i mikroovnen
I modsætning til vand vil metalmolekyler som hovedregel reflektere mikrobølgestrålerne frem for at optage dem, og svingningerne i det elektriske felt kan føre til, at en strøm løber gennem metallet.
Hvis metalgenstanden er tilstrækkelig stor og tyk – f.eks. en ske – vil strømmen absorberes som varme. Hvis genstanden er tynd og spids som en gaffel, kan den elektriske strøm samle sig i enderne og springe som en gnist.
Hvis der er andet brændbart materiale i ovnen, kan det antænde og smelte ovnen indvendigt.