Med opfindelsen fandt Midgley en praktisk løsning på et presserende problem, men han skabte samtidig et nyt og langt mere omfattende ét af slagsen.
Verdens største CO2-synder
Mens en opfinder som Nikola Tesla efter sin død er blevet hyldet for sit bidrag til civilisationen med opfindelser som vekselstrømsgeneratoren, radioen og røntgenstrålerne, er situationen en ganske anden for Midgley, selvom forskere ifølge The New York Times er enige om, at han ikke kunne have forudset omfanget af de miljømæssige konsekvenser ved hans opfindelser.
»Thomas Midgley har egenhændigt påvirket Jordens atmosfære mere end nogen anden organisme i verdenshistorien,« skriver den amerikanske miljøhistoriker J.R. McNeill i bogen Something New Under the Sun.
Men selvom Midgley næppe kunne have forudset den blyholdige benzins ødelæggende effekt på ozonlaget, så beskrev han ad flere omgange, hvordan hans egne lunger blev påvirket af at arbejde i de blyholdige dampe.
På trods af dette benyttede han i 1924 lejligheden til at vaske hænder i tetraethanyl og efterfølgende inhalere de koncentrerede dampe ved en pressekonference i New Jersey for at demonstrere, hvor ufarligt stoffet angiveligt var.
Selvom blyholdig benzin blev forbudt i USA i 1970’erne og i det meste af Europa i løbet af 1980’erne, blev det først forbudt på verdensplan i 2021, da Algeriet som det sidste land sagde stop.
Fra bly til freon
Efter sin opfindelsen af blyholdig benzin, opfandt han endnu et kontroversielt stof, nemlig freon, som på daværende tidspunkt blev opfattet som et positivt fremskridt.
Med freon som kølemiddel, kunne industrien nemlig undgå giftige kølemidler som blandt andet svovldioxid og ammoniak.
Midgley havde med freon opfundet en gasart, som hverken var ætsende eller brandfarlig, og som kunne bruges i for eksempel køleskabe og airconditionanlæg til glæde for både forbrugere og fabrikanter.
Tre årtier efter hans død i 1944 stod det imidlertid klart, at han med freon havde opfundet et af de mest ødelæggende stoffer for ozonlaget.
Nu er ozonlaget imidlertid ved at hele igen, og det kan være en anledning til at reflektere over Midgleys skæbne, og det ansvar der påhviler forskere, når de opfinder nye teknologier, som kan have langsigtede konsekvenser.