Google 25 år: Din usynlige ven er blevet voksen

Næste mål er at bruge kunstig intelligens til at organisere al information og gøre den brugbar for enhver. Værktøjet hedder Bard og kan gøre Google endnu større – eller tage livet af techgiganten.

Internettet var en rodebutik

Da Sergey Brin og Larry Page traf investoren på verandaen i Californien, kendte de allerede hinanden godt. Tre år tidligere havde de mødt hinanden på Stanford University ikke langt derfra, hvor de begge studerede datalogi.

Dengang var internettet nærmest umuligt at finde rundt på. Hvis man fx søgte på “relativitetsteorien” med datidens søgemaskiner som Yahoo!, var søgeresultatet de sider, hvor søgeordet forekom flest gange – ikke nødvendigvis de sider, som er bedst.

Ofte måtte brugeren læse sig igennem endeløse rækker af ubrugelige søgeresultater, før en brugbar side dukkede op.

Brin og Page besluttede at lave en bedre søgefunktion og udviklede søgemaskinen BackRub. Den listede ikke bare sider op, hvor søgeordet forekom, men lånte en metode fra den akademiske verden:

En videnskabelig artikels anseelse afgøres af, hvor mange andre artikler der henviser til den. På samme måde rangerede BackRub ikke kun en hjemmeside efter søgeords hyppighed, men også efter, hvor mange andre sider der linkede til den.

Hvis 1000 sider henviser til en hjemmeside med en forklaring på relativitetsteorien, så er den nok mere relevant for brugeren end en anden hjemmeside, hvor der bare står “relativitetsteorien” 1000 gange.

Brin og Page gav deres metode navnet PageRank efter navnet på sidstnævnte og fremgangsmåden med at rangere.

I 1996 havde Brin og Page givet adgang til deres søgemaskine på Stanford-universitetets hjemmeside.

Det var nu muligt at søge mellem millioner af rangerede hjemmesider, og for at symbolisere de mange sider havde de to stiftere givet søgemaskinen navn efter et meget højt tal, 10¹⁰⁰ – et 1-tal efterfulgt af 100 nuller – også kendt som en googol.

Med en stavefejl hed søgemaskinen nu Google.

Ophavsmændene syntes selv, deres nye søgemetode var genial, men betragtede den kun som et studieprojekt. De ville derfor sælge licensen til deres teknologi til et af områdets techfirmaer og hurtigt videre med datalogistudierne.

Idéen viste sig imidlertid at være usælgelig. Ingen kunne se potentialet. Efter et år var de ikke nået videre med salget, og de to venner kontaktede en lærer på Stanford, som også var kendt som investor, David Cheriton.

Cheriton så straks mulighederne og aftalte i 1998 et møde hjemme på sin veranda med Brin, Page og Andy Bechtolsheim – det møde, som resulterede i checken på 100.000 dollars.

Annoncører elskede Google

Med penge til videreudvikling etablerede Brin og Page et selskab, som hurtigt voksede ud af kollegieværelset – i første omgang til garagen hos en ven og siden til byen Mountain View, hvor virksomheden også i dag har hovedsæde.

Efterhånden blev Google populær både blandt internettets brugere og blandt investorer, som så en enestående mulighed i søgemaskinen:

Hvis Google kunne finde de mest relevante søgeresultater til brugere, så kunne søgemaskinen også tilbyde annoncører at reklamere for produkter specifikt rettet til brugeren.

Brin og Page var ikke overbeviste. De var sikre på, at netop Googles rene, reklamefrie hjemmeside var med til at gøre søgemaskinen populær, men udsigten til at skaffe nærmest ubegrænset kapital til nye projekter fik dem overbevist.

Og annoncører var begejstrede: Med Google AdWords kunne de målrette annoncer specifikt mod fx geografiske områder eller særlige interesser, og betalingsmodellen var pay-per-click: Annoncøren betalte kun for hver gang, en bruger klikkede på annoncen – ellers ikke.

Som forudsagt af investorerne væltede annoncepenge ind hos Google, og det stod klart, at viden om brugerne var afgørende:

For Google er det et værktøj til at tjene penge på målrettede annoncer – for brugeren giver det bedre og hurtigere adgang til den rette information, hvis Google allerede gætter, hvad du vil have.

Med de mange annoncemillioner begyndte Google at udvikle nye tjenester og opkøbe andre techvirksomheder for at styrke sin viden om brugerne.

Den selvkørende bil er på vej

I årene efter udviklede Google bl.a. Gmail, der gratis stillede uhørt meget lagerplads til rådighed for brugeren: én gigabyte. I dag er Gmail verdens mest udbredte e-mail med over to milliarder brugere.

Så kom Google Maps, der som en frit tilgængelig korttjeneste hurtigt blev udbredt – og et par år senere udvidet med Street View, der i dag gør det muligt at tage en virtuel køretur ad op imod 20 millioner kilometer veje over det meste af verden.

Med detaljerede vejkort og oplysninger om trafikken fra Maps-brugere begyndte Google at udvikle en selvkørende bil. Projektet hedder i dag Waymo, og testbiler har tilbagelagt millioner af kilometer.

Teknik og lovgivning har imidlertid vist sig uhyre kompliceret, så bilen er stadig ikke på markedet.

I stedet for at udvikle komplicerede tjenester selv har Google også brugt milliarder på opkøb – fx YouTube, som hver dag streamer omkring én milliard timers video, og styresystemet Android, som findes på hver anden smartphone i verden.

De to firmaer kostede et ukendt milliardbeløb, så Googles opkøb af firmaet DeepMind i 2015 for “kun” 600 millioner dollars var en lille investering efter Googles målestok, men den kan blive den vigtigste i Googles historie.

Computeren tænker selv

DeepMind udvikler kunstig intelligens – særligt “deep learning”, hvor kunstige neurale netværk, der efterligner hjernens funktion, kan uddrage en lære af gigantiske mængder af data.

DeepMinds første milepæl var at slå en menneskelig spiller i det kinesiske brætspil go. Eksperter havde ellers forudsagt, at en computer aldrig ville vinde go, fordi det komplekse spil kræver stor erfaring, og med sejren viste DeepMind potentialet ved kunstig intelligens.

Google arbejdede i det stille videre med deep learning, men i efteråret 2022 blev deres teknologi pludselig overhalet. Firmaet OpenAI – med Googles konkurrent Microsoft i ryggen – lancerede en avanceret “chatbot” baseret på kunstig intelligens: ChatGPT.

Chatbotten er en avanceret sprogmodel, der forstår og genererer menneskelignende kommunikation, men den kan ikke kun bruges til at sludre med. Den kan også forklare dig relativitetsteorien, skrive en godnathistorie eller læse korrektur.

I foråret 2023 præsenterede Google sin egen chatbot, Bard, og i de kommende år skal det afgørende slag stå:

Kunstigt intelligente computere kan fuldstændig forandre, hvordan vi bruger søgemaskiner, internettet og snart sagt al anden teknologi – og måske udslette Googles forretningsmodel med målrettede annoncer på en søgemaskine.

Google er i dag en del af moderselskabet Alphabet og har som erklæret mål at blive de førende på kunstig intelligens, men OpenAI eller andre kan meget vel vinde det teknologiske slag.

Om 25 år kan Google, Brin og Page være glemt – overhalet af en teknologi, de selv var med til at opfinde. Og fremtiden kan end ikke Google forudsige.