Havforskningen flytter ned under overfladen

Hvis vi skal forstå havet fuldt ud, bliver vi nødt til at bo i det. Det er tanken bag en oceankrydsende finne, en arktisk saltsuger og et gigantisk laboratorium, som inden længe bliver indflytningsklar.

Hvis vi skal forstå havet fuldt ud, bliver vi nødt til at bo i det. Det er tanken bag en oceankrydsende finne, en arktisk saltsuger og et gigantisk laboratorium, som inden længe bliver indflytningsklar.

SeaOrbiter

Siden 1960’erne har forskere forsøgt at gøre havet permanent beboeligt for mennesker. En direkte adgang til havet fra en nedsænket forskningsstation vil nemlig gøre det lettere at udforske oceanerne, der dækker omkring 70 pct. af Jordens overflade.

I øjeblikket findes der kun en enkelt aktiv undervandsbase, men flere er på vej.

Efter planen skal den første stå klar i 2025 og give os en bedre forståelse af havets mangfoldige dyre- og planteliv.

Aquarius Reef Base

Astronauter bor på Aquarius Reef Base i op til tre uger ad gangen for at vænne sig til de trange forhold i rummet.

© NOAA

Astronauter træner på Florida-base

På 19 meters dybde ud for Florida Keys i USA ligger Aquarius Reef Base, som blev indviet i 1986 og i øjeblikket er det eneste fungerende undervandshabitat til forskning.

Basen er på størrelse med en bus og udstyret med bl.a. et køkken, seks køjepladser, aircondition og wi-fi.

Over 120 forskningsmissioner har besøgt Aquarius Reef Base, som bl.a. benyttes til marinebiologisk forskning, test af ny teknologi og astronaut­træning.

Så sent som i 2021 har basen været besøgt af NASA’s astronauter som forberedelse til rummissionernes trange og udfordrende forhold.

Proteus

Proteus skal placeres på 18 meters dybde i havet omkring Curaçao i Det Caribiske Hav.

© Proteus

Forskningsstation er klar i 2025

Fabien Cousteau – barnebarn af den berømte oceanforsker Jacques Cousteau – har planer om at bygge et 345 kvadratmeter stort undervands­laboratorium, som skal stå færdigt i 2025.

Proteus, som forsknings­stationen er døbt, får plads til 12 forskere og bliver bl.a. udstyret med et undersøisk gartneri.

Fabien Cousteau har 3D-skannet seks kvadratkilometer havbund omkring Curaçao i Det Caribiske Hav for at finde den optimale placering til Proteus’ fem bærende ben.

Når undervandslaboratoriet står færdigt, kan forskere i månedsvis undersøge havets dyre- og planteliv på tætteste hold.

Embrance Rinda

En salthøstende skyskraber skal gøre det arktiske havvand mindre salt, så det lettere fryser og danner isflager.

© Evolo

Skyskraber skal redde Arktis’ is

Havisen omkring Arktis svinder ind med bekymrende hast. Et kinesisk arkitekthold har derfor udviklet idéen om en flydende og undersøisk skyskraber, som fjerner
noget af saltet i det arktiske havvand og genskaber de forsvindende iskapper.

Salt sænker vands frysepunkt, så ved at reducere saltindholdet i havvandet gennem en proces kaldet omvendt osmose kan havvandet i Arktis altså lettere fryse til is.

Under vandoverfladen råder den goplelignende base over flere etager med bl.a. observatorium, forskningsfaciliteter og opholdsrum til besøgende gæster.

SeaOrbiter

Undersiden af SeaOrbiter skal bl.a. udstyres med en såkaldt månepool, der giver let adgang til havet for dykkere og ubåde.

© SeaOrbiter

Sejlende finne krydser oceaner

Det 51 meter høje fartøj SeaOrbiter er endnu kun på tegnebrættet, men skal efter planen kunne sejle i verdenshavene som et flydende forsknings­laboratorium.

I mindst seks måneder skal 18-22 personer være ombord på det oceankrydsende habitat, der bl.a. skal undersøge havenes betydning for klimaet.

SeaOrbiter vil kun være delvist nedsænket i havet. Kommandobro og fællesområder vil befinde sig i den øvre del, mens forskernes gemakker indrettes under havoverfladen. Allernederst skal en såkaldt moon pool give dykkere direkte adgang til havet.