Havvindmøller bliver et paradis for dyrene
Mens vindmølleparker kræver enorme arealer, mangler klodens vilde dyr plads at boltre sig på. Derfor bygger ingeniørerne nu vindmøller, som skal få livet til at eksplodere omkring sig.
Modstanderne af havvindmøller har ret i én ting: De forstyrrer dyrelivet.
Larmen fra vindmøllerne og deres hurtigtsnurrende kæmpevinger er bl.a. et stort problem for fuglelivet, ligesom selve installationen ofte ødelægger havbundens økosystemer.
Derfor har vindmølleproducenter og elselskaber nu allieret sig med forskere. Sammen skal de finde metoder, som kan forvandle vindmøller fra dyrenes fjender til naturens nye paradis.
Vindmøller fylder
De grønne teknologiers negative effekt på dyrelivet er efterhånden grundigt kortlagt.
Undersøgelser har bl.a. vist, at firben tilpasser deres stressniveau til larmen fra vindmøller med den konsekvens, at de reagerer langsommere på truslen fra rovdyr.
Samtidig udgør selve vingerne en risiko for fugle. En indisk undersøgelse viser et fald i rovfugle på hele 75 pct. nær vindmøller.
Og det går ikke meget bedre, når vindmøllerne står til søs. Under installationen hvirvles der slam op, så bundlivet enten flygter eller dør og efterlader en undersøisk ødemark.
Konsekvensen er, at det er blevet sværere at få tilladelse til fx at rejse en vindmølle. Ifølge den danske organisation Rådet for Grøn Omstilling tager det nu fire-seks år at få godkendt en ny vedvarende energi-installation i EU.
Dermed kan det tage lige så lang tid at opføre en vindmøllepark, som det tager at bygge et atomkraftværk.
150 GW vindkraft skal der installeres inden år 2050. Men det behøver ikke at være på bekostning af dyrene.
Tidshorisonten udfordrer EU, der netop har valgt grøn energi til fremtidens energiforsyning – og som den bedste løsning på klimakrisen.
Så sent som i 2022 vedtog Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien således, at landene tilsammen vil installere 65 GW havvind i Nordsøen inden år 2030 og 150 GW inden år 2050 – nok til at dække strømbehovet i 230 millioner europæiske hjem.
Da vindmøllerne ikke må ligge i læ for hinanden, fordi det gør dem mindre effektive, kan der kun opsættes ca. 2,7 MW mølle-energi for hver kvadratkilometer.
150 GW havvind kræver med andre ord et areal på 55.000 km2, hvilket svarer til ca. 10 pct. af Nordsøen.
Grøn energi kræver stadig mere plads
Vindmøller står med afstand, så de ikke stjæler vinden fra hinanden, og solceller kræver store arealer, før de producerer strøm nok til at erstatte fx et kulkraftværk. Fra 2011 til 2021 blev
arealet, som solceller gør krav på, tidoblet, mens vindenergi optog næsten fire gange mere plads i 2021 end i 2011.
Heldigvis er havvindmøllerne i Nordsøen ikke kun til gene. En nederlandsk undersøgelse viste i 2011, at antallet af marsvin var steget, efter at vindmølleparken Egmond aan Zee blev anlagt.
Forskerne gætter på, at marsvinene besøger parken, fordi der er flere fisk, for mellem vindmøllerne er fiskeri forbudt, ligesom skibstrafikken er på et minimum.
Sådanne undersøgelser har nu givet forskerne blod på tanden. Derfor eksperimenterer de med, hvordan vindmøllerne kan konstrueres, så de fremover ikke blot begejstrer små hvaler, men også et væld af andre dyr.
Kunstige rev samler bunddyr
Et af forsøgene er et samarbejde mellem nederlandske forskere fra organisationen The Rich North Sea og det svenske energiselskab Vattenfall. Sammen har de udviklet et hult vindmøllefundament, som skal få livet til at blomstre omkring sig.
I de kommende årtier vil vi se en kraftig udbygning af havvindmølleparker, og forskningen vil lære os, hvordan denne udbygning kan hjælpe naturen, så ethvert vindmøllefundament øger biodiversiteten. Frank Jacobs, projektansvarlig i The Rich North Sea
Fundamentet er udstyret med fire ovale huller på 32 x 96 cm – to lige under havoverfladen og to et par meter over havbunden. Hullerne tillader mindre havdyr som fiskeyngel at svømme frit ud og ind af tårnet. Til gengæld må større rovdyr som marsvin blive udenfor.
“Hvis vi anvender natur-inkluderende design på hele havvindmølleparken, kan det potentielt forbedre biodiversiteten i havet,” siger projektansvarlig Frank Jacobs fra The Rich North Sea til Illustreret Videnskab. “Der er stadig meget at lære, og erfaringerne fra dette projekt er uvurderlige i denne proces.”
Selv uden huller gavner solide vindmøllefundamenter biodiversiteten. De fungerer nemlig som kunstige rev.
Vindmøllerne bliver hurtigt et yndet levested for dyr, der sætter sig fast på hårde overflader, fx søanemoner, østers og muslinger. I løbet af fem til ti år opstår et helt nyt økosystem med komplekse fødekæder.
Havmølleparker vrimler med liv
Mange havvindmøller er forankret direkte i havbunden, så det flere hundrede meter høje vindmølletårn står sikkert. Heldigvis kan både fundamentet, tårnet og flokken af vindmøller tilsammen skabe nye levesteder.
1. Krebsdyr sætter sig på hård overflade
Fundamentet og klippeblokke smidt rundt omkring det skaber kunstige rev for fx fastsiddende dyr som søanemoner, muslinger og østers. En undersøgelse fra 2018 viser, at en gennemsnitlig vindmølle huser op mod fire tons skaldyr.
2. Hult tårn beskytter mod rovdyr
De største fundamenter er næsten ti meter brede og hule. Fundamentet kan udstyres med huller lige under havoverfladen, og nederlandske forskere analyserer nu, hvordan mindre fisk frit svømmer ind og ud, så helt nye levesteder opstår.
3. Vindmøllepark fungerer som reservat
Fiskeri og uvedkommende sejlads er forbudt mellem vindmøllerne. Dermed opstår der en naturpark, hvor fiskeyngel og andre mindre dyr er lige så sikre som i beskyttede områder. Større rovdyr som marsvin boltrer sig i det nye spisekammer.
En svensk-dansk undersøgelse fra 2020 anført af marinbiologen Maria Glarou konkluderede ligefrem, at anlæggelsen af vindmøller ofte resulterer i en større artsrigdom.
Undersøgelsen viser desuden, at de positive effekter kan forstærkes, hvis fx kampesten placeres omkring vindmøllen. Stenene skaber grobund for endnu mere liv og beskytter samtidig vindmøllen, da de forhindrer havstrømme i at grave i den bløde bund omkring fundamentet.
Og det er ikke kun under havets overflade, at grøn energi vil give naturen et boost.
Fordelene overgår ulemperne
På land er store solcellemarker begyndt at skyde op rundtomkring i Europa.
Danske forsøg viser, at det er muligt at opsætte solceller på dårlig og lavtliggende landbrugsjord, hvilket har ført til, at firmaet Better Energy nu installerer 1000 MW solenergi i Finland.
Landbrugsjorden er som regel skabt ved, at vådområder er blevet inddæmmet og drænet for at kunne fungere til afgrøder. Men efter at solcellerne er opstillet, kan de oprindelige enge og moser genskabes, så nye vådområder til fx svømmefugle og padder opstår.
Drænet og forpint landbrugsjord kan omdannes til frodige og fugtige solcellemarker til stor gavn for dyr og planter.
Oversvømmelsen giver endda en klimabonus, fordi vandet forhindrer organisk materiale i jorden i at blive nedbrudt og frigive CO2. Eneste ulempe er, at solcellerne bliver dyrere at opsætte i vådområderne, da de kræver kraftigere og højere fundamenter.
Det stigende fokus på naturen betyder, at vindmøllers og solcellers negative indflydelse på dyr og planter vil falde i fremtiden.
Store energiselskaber som svenske Vattenfall og danske Ørsted har endda skrevet ind i deres strategier, at selskabernes nye energiprojekter samlet set skal være en fordel for naturen senest i 2030.
Nederlandske forskere har sammen med energiselskabet Vattenfall skabt et hult vindmølletårn med huller, som fisk og andre havdyr kan søge skjul i.
Det store spørgsmål er, om de mange millioner kvadratkilometer, der fremover ender som vindmølleparker og solcellemarker, ikke ville gavne biodiversiteten mere som rigtig vild natur. Men det afviser forskerne.
Uden vedvarende energikilder er planeten nemlig stadig afhængig af fossile brændsler, der udleder CO2. Drivhusgassen ændrer klimaet, og klimaændringer er alt andet end lige en langt større trussel mod biodiversiteten, end vindmøller og solceller nogensinde bliver.