Hjernescanninger bliver 64 millioner gange så skarpe
Fire årtiers udvikling har gjort det muligt for forskere at scanne musehjerner i den højeste opløsning nogensinde.
Magneten i den nye MR-scanner er 3-6 gange så kraftig, som i traditionelle scannere, mens spolerne er 100 gange så stærke.
MR-scannere er et vigtigt redskab for sundhedspersonale verden over. Den særlige måde at scanne på gør det muligt at vise forandringer i sammensætningen af kroppens væv og kan blandt andet bidrage til at afsløre tumorer i hjernen og skader på kroppens led og bløddele.
Er der behov for at zoome helt ind på hjernen og måden, den arbejder på, lader MR-scanneren dog noget tilbage at ønske. Men det har forskere fra Duke Center for In Vivo Microscopy i den amerikanske stat North Carolina gjort noget ved.
De har gennem de seneste 40 år videreudviklet den traditionelle MR-scanner og udstyret den med en markant kraftigere magnet, stærkere spoler og en computer, som overgår tidligere modeller med flere længder.
Og resultatet er overbevisende. Billederne fra scanningerne er nemlig hele 64 millioner gange skarpere end dem, som traditionelle MR-scannere kan tage.
Først musehjerner
Selvom forskerne ikke har testet den nye scanning på mennesker, men kun på mus, lover det godt. De ultraskarpe billeder gør det nemlig muligt at betragte hjernen og alle dens forbindelser på nærmeste hold.
“Det giver nogle helt nye muligheder. Vi kan nu begynde at betragte neurodegenerative sygdomme på en helt ny måde,” siger forsker Allan Johnson fra Duke University, som står i spidsen for undersøgelsen.
Når først hjernen er scannet, fremhæves vævet ved hjælp af såkaldt lysarkmikroskopi, hvorefter forskerne betragter lysarkbillederne på en original MR-scanner, som er velegnet til at give et præcist overblik over hjernens kredsløb og celler.
Samspillet mellem de to teknikker giver forskerne mulighed for at se på, hvordan specifikke cellegrupper udvikler sig over tid.
Og netop viden om sygdommes progression kan vise sig nyttig, når fagfolk skal forsøge at fastslå, hvor fremskreden en sygdom som eksempelvis Parkinsons syge eller Alzheimers er.
De nye muligheder rejser imidlertid også en række spørgsmål, ifølge Johnson. Han peger nemlig på, at visse dyrs levetid kan forlænges med op til 25 procent ved forholdsvis beskedne ændringer i kost- og medicinindtag, og at spørgsmålet om hjernens formåen derfor er vigtigt at have i baghovedet.
“Spørgsmålet er, om deres hjerner forbliver intakte, når livet forlænges? Vi er nu i stand til at undersøge det, og når vi gør det, kan vi overføre resultaterne direkte til mennesker,” siger han.