Hackernes honningkrukker
15 af de største hackerangreb på kryptoplatforme er sket inden for det seneste år, hvoraf de tre største hos Ronin, Wormhole og Poly tilsammen har kostet 11 milliarder kroner.
Halvdelen er indtil videre tilbagebetalt til brugerne af kryptonetværkene – også kendt som Decentraliseret Finans-netværk (DeFi) med handel af bitcoins og andre kryptovalutaer.
Finansmagasinet Forbes har anslået, at DeFi-netværk i 2019 administrerede kryptovalutaer for knap fem milliarder kroner. I dag håndterer godt 200 DeFi-netværk omkring 1.400 milliarder kroner på et stadig meget ungt, ureguleret marked i hård konkurrence om brugerne.
Dyre Bugs
Al software med underliggende intelligens som komplekse krypto-systemer har bugs – små eller store fejl, som bliver rettet løbende. Spørgsmålet er bare, hvor og hvornår de dukker op – og konsekvenserne af dem.
Bugs har virkelig været dyre for blandt andre DeFi-platformen Qubit Finance.
Selskabet mistede i starten af året over 500 millioner kroner, da en hacker udnyttede en transaktionsfejl i platformens smarte kontrakter og overførte en halv milliard kroner til sig selv.
Fejl uden fortrydelsesret
Du er på egen hånd i krypto-verdenen, og en tyk tommelfinger kan dumme sig gevaldigt, da der sjældent er fortrydelsesret på menneskelige fejl.
Flere har skrevet forkerte transaktionsadresser, glemt passwords eller bare tabt deres wallet med værdierne.
Således anslår analysefirmaet Chainalysis, at 15 procent af alle bitcoins er mistet svarende til omtrent 1.000 milliarder kroner.
Den tyske programmør Stefan Thomas har på egen krop og sjæl oplevet at miste sit password til 7.002 bitcoins med en nutidsværdi på cirka to milliarder kroner.
Sidste år havde han brugt otte ud af 10 password-forsøg, inden formuen ville blive krypteret for evigt.
Efter mange og lange hjernepillerier og frustrationer har Stefan Thomas ifølge udtalelser til flere medier nu fundet fred med tabet.
Ringe support
Efter den slags oplevelser er den bedste support formentlig den, du får på Facebook, når du klager din nød til venner og familie.
For kryptoverdenen er berygtet for sin ringe supportservice, hvis den overhovedet findes, efter du har tabt en slat penge ud i cyberspace.
Lænsede DeFi-platforme og deres brugere har heller ikke historisk kunnet forvente den store hjælp fra politiet og myndighederne.
Politi fra lande som USA, Kina og England har dog i det seneste år formået at hive millionvis af huggede kroner hjem fra blandt andet arresterede hackeres krypterede informationer på USB-stik.
