Hvad er den mest præcise tidsmåler?

Tidligere var Jordens rotation og Solens og stjernernes følgende op- og nedgang den eneste pålidelige tidsmåler, mennesket havde til rådighed. Sekundet var derfor slet og ret defineret som en brøkdel af årets længde. Omkring 1940 begyndte man imidlertid at tage de første kvartsure i brug, dvs. ure baseret på kvartskrystallets helt regelmæssige svingninger. Med dem fik man det første fingerpeg om, at Jorden faktisk taber en smule som tidsmåler betragtet. Den drejer nemlig langsommere og langsommere, og et år bliver dermed længere og længere. Dette blev bekræftet, da man i 1967 tog de endnu mere nøjagtige atomure, de såkaldte cæsiumure, i brug. Den moderne definition af et sekund er det tidsrum, det tager et cæsiumatom at svinge 9.192.631.770 gange. For at kompensere for Jordens langsommere rotation i forhold til dette mere præcise tidsmål, der kaldes UTC eller koordineret universaltid, indsætter man omtrent hvert 2. eller 3. år et skudsekund, dvs. et sekund, hvor samtlige ure på kloden i princippet bliver sat i stå. Men ironisk nok skal den allermest præcise tidsstandard i dag atter hentes fra astronomien. Denne gang ikke fra Jordens, men fra de såkaldte pulsarers rotation. Disse hurtigt roterende, ultrakompakte stjerner udsender nemlig radiosignaler med en hidtil uovertruffen regelmæssighed. Det afslører, at cæsiumuret faktisk har en lille unøjagtighed.