Gennem historien har der været masser af kvindelige opfindere. Vi kan fx nævne Hypatia af Alexandria (ca. 370-415 e.Kr.), som opfandt et destillationsapparat samt hydrometeret, der kan måle væskers vægtfylde.
Historisk har det dog været svært for kvindelige opfindere at profilere sig. Det skyldes blandt andet, at kvinder i USA og England indtil sidst i 1800-tallet ikke kunne få stadfæstet patenter i eget navn – da de var kvinder.
Eksempelvis regnes amerikaneren Sybilla Masters for at være USA’s første kvindelige opfinder. I 1712 udviklede hun en maskine til rensning og forarbejdning af majs.
Først tre år senere blev maskinen patenteret, men det blev i hendes mands navn. I 1872 opfandt Josephine Cochran opvaskemaskinen, og elkedlen såvel som strygebrættet er også skabt af kvinder.
Katherine Blodgett opfandt ikke-reflekterende glas i 1938, og det fik stor betydning for produktionen af briller, mikroskoper og kameraer.
I moderne tid har kvindelige forskere gjort sig bemærket inden for medicinsk forskning. Fx har litauisk-amerikanske Gertrude Belle Elion både fået Nobelprisen og hele 45 medicinske patenter.