Man ser undertiden “dry cleaning” oversat til tør-rens, men betegnelsen er misvisende, for tøjet bliver faktisk fuldstændig gennemvædet under processen. Ved kemisk rensning af tøj bruges der altid organiske opløsningsmidler. De er især gode til at angribe og opløse pletter af olie og fedt, fordi de indgår en kemisk forbindelse med smudset, som derved trækkes bort fra tøjet og ud i rensevæsken.
Det mest almindelige opløsningsmiddel på renserier er perklorethylen, men man bruger også kulbrinter. Undertiden bruger man desuden en smule vand. Hvis tøjet er meget snavset og i øvrigt kan tåle det, tilsætter man nemlig ofte en såkaldt renseforstærker, en form for vaskemiddel, og det spædes op med vand.
Hele processen foregår i et lukket system i en rensemaskine, og rensevæsken destilleres bagefter, så den bliver ren og kan genbruges. Tidligere brugte mange renserier mineralsk terpentin og en række fluorcarbonforbindelser, men på grund af brandfare og af hensyn til miljøet må disse stoffer ikke længere anvendes.
Selve den kemiske rensning foregår ved ret lave temperaturer. Rensevæsken varmes typisk op til 30-32° C, men efter rensningen tørres tøjet ved højere temperaturer. I sin mest enkle form består kemisk rens blot af en tur i en rensemaskine, men ofte suppleres den med dampning og presning af tøjet. Generelt er kemisk rensning mere skånsom end almindelig vask. Tøjet krymper mindre, og farverne bevares bedre.