Den 21. november 2021 tordnede rumsonden Parker Solar Probe forbi Solen med 586.864 km/t – 700 gange hurtigere end et almindeligt passagerfly – og satte dermed ny rekord som det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde.
Ved den hastighed er det muligt at rejse fra Jorden til Månen på blot 40 minutter.
Parker Solar Probe passerede Solen i en afstand af blot 8,5 mio. km, hvilket er det tætteste, et rumfartøj nogensinde har været Solens overflade – til sammenligning er Jorden cirka 150 mio. km fra Solen.
Solsonde skal nærstudere korona
Parker Solar Probes mission handler netop om at nærstudere vores stjerne, og den 685 kg tunge sonde skal bl.a. gøre astronomerne klogere på, hvorfor Solens ydre atmosfære – koronaen – er mange millioner grader varmere end stjernens overflade.