Shutterstock

Hvor længe er en vindmølle om at tjene sig hjem?

Vindmøller bliver hele tiden nævnt som løsningen på energikrisen, men forurener produktionen af vindmøller ikke mere, end møllen kan tjene hjem i form af grøn strøm?

CO2-udgiften til en vindmølle afhænger af dens størrelse, hvor den placeres, og om strømmen til fx produktion af stål kommer fra vedvarende eller fossile energikilder.

Tommelfingerreglen er, at en vindmølle – uanset størrelse – tjener udledningen ved sin konstruktion, opstilling og løbende service ind i løbet af de første syv-otte måneder, den producerer strøm.

Vestas angiver fx 7,6 måneder for deres V150-4.2 MW-mølle, som gik i produktion i 2019.

De 7,6 måneder er et udtryk for det såkaldte EROI (Energy Return Of Investment), hvilket vil sige energien, der bliver produceret i løbet af en energikildes levetid, divideret med energien, der går til konstruktion og vedligehold.

Erstattet energi favoriserer møllerne

Regnestykket tipper yderligere til møllernes fordel i det såkaldte energimiks, der angiver de energikilder, som indgår i et lands energiforsyning.

Mikset bestemmer den gennemsnitlige udledning af CO2 pr. produceret kWh.

Når en vindmølle begynder at levere energi, erstatter den bl.a. kul. Kulkraftværker udleder 675-1689 gram CO 2 for hver produceret kWh. Det tilsvarende tal for en vindmølle ligger på 5-25 gram, så for hver kWh, der bliver flyttet fra kul til vind, falder miksets samlede udledning.

Når erstattet energi tages med i regnestykket, har en V150-4.2 MW allerede tjent sin CO2-udledning ind på ca. to måneder.

2 måneder tager det Vestas' 4.2 MW vindmølle at kompensere for den CO2-udledning, der er gået til produktionen af møllen.