CO2-udgiften til en vindmølle afhænger af dens størrelse, hvor den placeres, og om strømmen til fx produktion af stål kommer fra vedvarende eller fossile energikilder.
Tommelfingerreglen er, at en vindmølle – uanset størrelse – tjener udledningen ved sin konstruktion, opstilling og løbende service ind i løbet af de første syv-otte måneder, den producerer strøm.
Vestas angiver fx 7,6 måneder for deres V150-4.2 MW-mølle, som gik i produktion i 2019.
De 7,6 måneder er et udtryk for det såkaldte EROI (Energy Return Of Investment), hvilket vil sige energien, der bliver produceret i løbet af en energikildes levetid, divideret med energien, der går til konstruktion og vedligehold.
Erstattet energi favoriserer møllerne
Regnestykket tipper yderligere til møllernes fordel i det såkaldte energimiks, der angiver de energikilder, som indgår i et lands energiforsyning.
Mikset bestemmer den gennemsnitlige udledning af CO2 pr. produceret kWh.
Når en vindmølle begynder at levere energi, erstatter den bl.a. kul. Kulkraftværker udleder 675-1689 gram CO 2 for hver produceret kWh. Det tilsvarende tal for en vindmølle ligger på 5-25 gram, så for hver kWh, der bliver flyttet fra kul til vind, falder miksets samlede udledning.
Når erstattet energi tages med i regnestykket, har en V150-4.2 MW allerede tjent sin CO2-udledning ind på ca. to måneder.