Når man står med bare fødder på vægten, sender den en ganske svag og ufarlig strøm op gennem kroppen. Derved udnytter man, at kroppens fedt næsten ikke leder strøm.
Det gør muskler og andet væv til gengæld, først og fremmest fordi det indeholder meget vand.
På sin vej gennem kroppen møder strømmen stor modstand fra fedtcellerne. Kun en smule af strømmen er i stand til at bane sig vej gennem disse celler, der yderligere virker som kondensatorer, så de ligefrem holder på strømmen.
Strømmen bevæger sig fra den ene fodsål til den anden, og vægten måler populært sagt, hvor meget strøm der vender hjem. Herefter er resten matematik.
Via formler omregnes kroppens elektriske modstand til en fedtprocent. Metoden kaldes bioelektrisk impedansmåling.
Det er dog en af de mere usikre måder at måle fedtprocenten på.
Selv på de bedre vægte er der en måleusikkerhed på fire procent, og på billige badevægte kan usikkerheden være langt større, ikke mindst fordi strømmen kun løber gennem den nederste del af kroppen.
Målingerne er desuden afhængige af, om man lige har drukket meget eller tværtimod er dehydreret.
En høj fedtprocent øger bl.a. risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kvinder har dog naturligt en højere fedtprocent end mænd.