Alting udsender varmestråling i form af elektromagnetiske bølger, og i 1879 opdagede den østrigske fysiker Josef Stefan, at den elektromagnetiske stråling fra en genstand alene afhænger af dens temperatur.
Varmestrålingen ligger typisk i det infrarøde område, og den er derfor ikke synlig for øjet, men den kan opfanges af et varmekamera.
Varmekamera har tusindvis af målepunkter
Kameraets linse fokuserer den infrarøde stråling på en detektor, som har tusindvis af målepunkter.
Detektoren er så følsom, at den kan skelne mellem temperaturforskelle på så lidt som 0,3 °C og operere fra minus 20 °C til plus 2000 °C.
Farverne på de termiske billeder er skabt af kameraet, så brugeren let kan afkode forskellene i temperatur.
Varmekameraer registrerer infrarød stråling og synliggør den med farver. Normalt stråler munden rødt, men kulden fra en is farver den her helt sort.
Kamera viser infrarød stråling
Synligt lys udgør kun en lille del af den samlede mængde lys, som bliver udsendt. For at kunne se infrarødt må vi bruge varmekameraer.
Linsen opfanger den infrarøde stråling og omsætter den til elektriske signaler, som sendes videre til en chip.
Chippen “oversætter” de infrarøde stråler til såkaldte falske farver. Varme områder er rødlige, og de kolde blå.
Infrarøde kameraer kan bl.a. bruges til at spotte personer skjult bag røg i brændende bygninger og flypassagerer, som er ramt af feber og derfor ikke bør flyve.
Derudover bliver kameraerne brugt til at afsløre dårligt isolerede huse og måle temperaturer i rummet.