Hvordan virker høretelefoner med støjreduktion?
Høretelefoner med støjreduktion er uundværlige, hvis du har brug for ro, når du skal læse, arbejde eller slappe af i et meget larmende miljø. Men hvordan kan det kun være støjen og ikke musikken, som ophæves af høretelefonerne?
Støjreduktion udnytter et akustisk fænomen kaldet destruktiv interferens.
Ved at forskyde to identiskelydbølger, så de kommer i modfase, kan lydbølgerne destruere eller “slukke” hinanden. Resultatet er stilhed.
1. Mikrofon optager
Støjen udefra rammer en mikrofon, der er placeret uden på høretelefonerne.
Mikrofonen optager en kort lydbid af baggrundsstøjen.
2. Analyse af lydbølge
Lydbidden sendes videre til en chip, som analyserer lydbølgen og skaber en identisk lydbølge i højttaleren, men vender den om, så lydbølgen er spejlvendt.
De to lydbølger er dermed i såkaldt modfase.
3. Lydbølger udlinges
Modfasen får de to lydbølger til at udligne hinanden.
Hvis de to bølger havde samme fase, ville høretelefonerne omvendt have fordoblet støjen udefra.