De høje bygninger ved atomkraftværker, der ligner store, tykke skorstene, er såkaldte køletårne. Og det, der kommer ud af toppen fra dem, er udelukkende ren vanddamp. Køletårnene skaffer atomkraftværket af med varme, som ikke blev omdannet til elektricitet.
Et atomkraftværk skaber strøm af energien fra radioaktive brændselsstave – ofte af beriget uran. Stavene nedsænkes i vand, som deres radioaktive henfald varmer kraftigt op.
Vandet bliver stærkt radioaktivt og holdes derfor i et lukket kredsløb. En varmeveksler overfører energien til et andet vandkredsløb, som producerer damp, der driver de turbiner og generatorer, der skaber elektricitet.
Tårnets form øger effektiviteten
Kraftværket har også et tredje vandsystem, som afkøler dampen fra turbinerne til vand, der kan flyde tilbage til varmeveksleren. Køletårnet er sidste trin i det tredje system og frigiver overskudsvarme til omgivelserne.
Vandet i det tredje system er helt rent, men for varmt til at blive frigivet direkte til en nærliggende sø eller flod. Den særlige form, tårnene har, med en bred bund og top og en smallere midte er med til at øge effektiviteten.
Køletårne eliminerer overskudsvarme
De store tårne ved atomkraftværker skaffer overskudsvarme af vejen ved at forstøve og fordampe rent vand.
Varmt vand forstøves
Vand med overskudsvarme fra reaktoren ledes ind i køletårnet. Her sprayes det ud gennem dyser, så det forstøves og fordamper.
Kold luft skaber regn
Kold luft trækkes ind i bunden af tårnet, så det meste af vanddampen kondenserer til kolde dråber, som regner ned i et bassin. Herfra kan det genbruges til køling.
Varm luft stiger til vejrs
Varm og fugtig luft fra afkølingen stiger til vejrs i tårnet. Når den kommer i kontakt med kølig luft øverst i tårnet, dannes der hvid, ren vanddamp.
I bunden af tårnet er der brug for et stort volumen til at forstøve det varme vand. I toppen bruges et stort volumen til at blande den varme, fugtige luft med kølig luft fra omgivelserne, mens der i midten af tårnet er brug for en smallere passage, der accelererer den varme luft, så den hurtigere stiger til vejrs.
Køletårnene er ofte mere end 100 meter høje for at sikre, at skyerne af fine vanddråber ikke generer omgivelserne.