Der er konstrueret vindmøller med blot én vinge, ligesom der findes møller med rigtig mange vinger. Men de trebladede vindmøller dominerer ganske rigtigt, og det har en teknisk frem for en æstetisk forklaring.
Hvis en vindmølle har et lige antal vinger, vil en af vingerne befinde sig i topposition, når en anden befinder sig lige ud for mølletårnet.
Da belastningen af vingen er størst, når den står i top, og mindst, når den passerer ind foran tårnet, medfører et lige antal vinger en meget skæv belastning af vingerne.
Ved at give en vindmølle et ulige antal vinger, bliver belastningen mere jævnt fordelt, og når de fleste vindmøller i dag har tre vinger, skyldes det, at den trebladede vindmølle har vist sig at være meget pålidelig.
Desuden er vinger dyre. Derfor kan det sjældent betale sig at øge antallet af vinger til fem eller syv, selv om det har den fordel, at vindmøllen så kan køre lidt langsommere og alligevel yde det samme.
Moderne møllevinger er i øvrigt meget store. En enkelt vindmøllevinge kan være mere end 60 meter lang, og der kommer hele tiden endnu større udgaver til.
Det skyldes, at en fordobling af vingernes længde firedobler energien.