De første redskaber til tandrensning er fra 3500 f.Kr., da babylonierne og egypterne fandt på at bruge en flosset og fugtet træpind til at gnubbe tænder med.
Omkring 1600 f.Kr. opfandt kineserne en tyggepind skåret af aromatiske træsorter, som både rensede tænderne og gav frisk ånde. Og cirka midt i 1500-tallet e.Kr. tog kineserne skridtet videre, da de fæstnede de stive børster fra grisens nakke til et skaft af bambus eller ben. Opfindelsen spredte sig til Europa, hvor grove tandbørster med runde hoveder er omtalt i 1560 i Frankrig. Frem for de stive svinehår foretrak europæerne dog enten de noget blødere hestehår eller fjer.
I 1700-tallet blev fint forarbejdede tandbørster af sølv og ibenholt almindelige blandt velstående borgere, og den første masseproducerede tandbørste blev fremstillet af englænderen William Addis omkring 1780.
Her var skaftet skåret ud af ben, og børsten lavet af svinehår, som blev stukket gennem små borehuller i skaftet og limet fast. I 1938 blev den første nylontandbørste introduceret på markedet.