Italienske forskere har udviklet et spiseligt batteri
Forskerholdet håber både på, at batteriet vil blive brugt på operationsstuer og børneværelser verden over.
Et hold forskere har udviklet et batteri, der udelukkende består af spiselige ingredienser. Bl.a. indgår et vitamin, der findes i mandler, og en særlig type tang.
Som udgangspunkt er det en rigtig dårlig idé at sluge et batteri - det ved de fleste.
Men alligevel kan der være vidtrækkende perspektiver i den opdagelse, som et hold italienske forskere netop har beskrevet i tidsskriftet Advanced Materials,
Her beskriver de nemlig, hvordan det - med deres egne ord - er lykkedes at udvikle det første spiselige batteri nogensinde.
Batteriet, der blandt andet består af nori-tang, som typisk indgår i sushi, kan vise sig at blive nyttigt i for eksempel medicinsk udstyr, som skal indtages af patienten.
På den måde er det forskernes håb, at det genopladelige batteri på sigt vil bidrage til at gøre diagnosticering og behandling af sygdomme i mave-tarmkanalen mere sikker.
Tang og vitaminer
Et batteri består af to forskellige elektroder, der bliver kaldt for henholdsvis en katode og en anode. Katoden er forbundet med batteriets positive pol, mens anoden er forbundet med den negative pol.
Det spiselige batteri er bygget op af en anode, der består af riboflavin, også kaldet B2-vitamin, der eksempelvis findes i mandler. Katoden i batteriet er lavet af stoffet quercetin, der er kendt for at have en positiv effekt på immunsystemet.
Begge stoffer findes naturligt i en række planter og andre fødevarer. Der anvendes desuden aktivt kul til at øge ledningsevnen.
Hør, én af forskerne bag fortælle om opfindelsen her:
Batteriets elektrolyt, der forbinder de to poler, er vandbaseret, og separatoren, der forhindrer kortslutninger, er fremstillet af nori-tang, som almindeligvis bliver brugt i sushi.
Endelig indgår også to guldfoliekontakter af fødevaregodkendt guldfolie og en bivoksbelægning omkring anoden og katoden.
Når batteriet er helt opladt, kan det på 0,65 volt levere en strøm på 48 mikroampere i 12 minutter.
Strømstyrken er med andre ord stadig beskeden, men ifølge forskerne er det alligevel nok til at drive små elektroniske enheder som f.eks. lav-effekt-LED'er.
På sigt kan man ifølge forskerne forestille sig, at batteriet ikke bare vil kunne bruges på operationsstuer, men også i eksempelvis legetøj, som risikerer at ende i gabet på børn.
Forskergruppen er allerede nu i gang med at udvikle batterienheder med større kapacitet og i mindre størrelse.