Jakarta synker i havet: Nu får Indonesien en ny hovedstad
Megabyen Jakarta har kurs mod druknedøden, så den indonesiske regering har taget en drastisk beslutning: Hovedstaden rykker til Borneo, hvor en grøn millionby skal skyde op midt i regnskoven.
Fire meter – så meget er Jakarta sunket siden 1970’erne, og nedturen for den indonesiske hovedstad bare fortsætter.
Den sumpede jord under metropolen er ved at miste sin bæreevne, og for hvert år synker megabyen 20 centimeter.
Lige nu ligger 40 pct. af Jakarta under havniveau, og beregninger viser, at 95 pct. af byens kystområder risikerer at befinde sig under havets overflade i 2050.
Årsagen er, at stadig flere indbyggere pumper grundvand op fra den bløde sandjord, så den falder sammen. I dag er byen med de over 31 millioner indbyggere derfor indehaver af den tvivlsomme rekord som verdens hurtigst synkende by.
Samtidig får klimaforandringerne Javahavet til at stige med op mod en halv centimeter årligt, ligesom voldsomt vejr med kraftige skybrud oftere rammer byen. Som resultat bliver Jakarta i gennemsnit ramt af tre oversvømmelser om året, hvor folk drukner, og hele nabolag står under vand i op til førstesalshøjde.
Ifølge klimamodeller byder fremtiden på endnu flere af den slags katastrofer. Men Indonesiens regering har en spektakulær plan klar.
Jakarta bliver i gennemsnit ramt af tre voldsomme oversvømmelser hvert år. Her er det i november 2017, hvor beboerne måtte gå i vand til livet.
I et af historiens største flytteprojekter skal det sydøstasiatiske ørige nu møbleres fuldstændig om og en splinterny hovedstad skyde op på Borneo.
Storby skyder op i junglen
Jakarta ligger på Java, der er verdens mest befolkede ø og huser ca. 60 pct. af Indonesiens 274 millioner indbyggere. Megabyen er en sydende heksekedel af trafikkaos, smog, larm, slum og overbefolkning og er i de senere år vokset vildt og ukontrolleret.
Jakartas altoverskyggende hovedpine er den konstante jagt på rindende vand – og den deraf afledte rovdrift på grundvandet.
Ca. 65 pct. af indbyggerne er nødsaget til at pumpe grundvand op fra jorden under deres fødder. Men de tusinder af “sugerør”, hvoraf mange er ulovlige, dræner undergrunden for vand, så jordlagene ovenover falder sammen.
Jorden synker under Jakarta
To tredjedele af Jakartas indbyggere har ikke adgang til rindende vand, men pumper det mere eller mindre ulovligt op fra undergrunden. Rovdriften får sammen med byggeboom byen til at synke.
Jorden mister sin bæreevne
Jakartas over 31 millioner indbyggere kræver enorme mængder rent vand, og årligt bliver ca. otte millioner m3 vand hentet op fra undergrunden. De tusindvis af boringer dræner den sandede jord, så den falder sammen.
Kæmpebygninger øger presset
Millionbyen er en vildtvoksende betonjungle, hvor skyskrabere og enorme butikscentre skyder op overalt. Vægten fra de tonstunge bygninger øger presset på den bløde undergrund og forstærker sammenpresningen af jordlagene.
Havet stiger år for år
Samtidig med at Jakarta synker, stiger havet pga. klimaforandringer. Globalt er stigningen i øjeblikket på 3,6 mm årligt, men den accelererer. Omkring år 2100 kan vandstanden i verdenshavene være steget med helt op til to meter.
Situationen bliver ikke bedre af, at indkøbscentre og skyskrabere skyder op overalt i Jakarta – vægten af de enorme betonbygninger presser fundamentet af porøs sandjord endnu mere sammen.
Da havet samtidig stiger pga. klimaforandringer, er oversvømmelser uundgåelige.
For at lette presset på Jakarta har den indonesiske regering fået den ambitiøse idé at flytte hovedstaden fra den tætbefolkede ø Java til den anden ende af landet – 1300 km væk til Kalimantanprovinsen på østkysten af Borneo. Øen, som er verdens tredjestørste og delt mellem tre lande, er geografisk centrum i det vidtstrakte indonesiske rige, der tæller over 17.000 øer.
I et bakket landskab med dampende jungle, palmeolieplantager og spredte småflækker har regeringen inddraget et område på 2560 km2 til den kommende hovedstad. Her skal det nye regeringssæde bygges op fra ingenting.
Hovedstaden rykker fra Java til Borneo
Mens Jakarta synker, rejser Indonesiens nye hovedstad, Nusantara, sig i Borneos regnskov. Millionbyen skal stå færdig i 2045, men første etape vil efter planen blive indviet af præsident Joko Widodo den 17. august 2024.
Jakarta
Selvom Indonesien består af mere end 17.000 øer, bor langt de fleste af landets 274 millioner indbyggere på øen Java. 31 millioner af dem lever i den nuværende hovedstad Jakarta. Byen er grundlagt på blød og sumpet jord på den nordvestlige kyst, hvor 13 floder løber sammen.
Nusantara
Den nye hovedstad skal ligge i Kalimantanprovinsen på Borneo, ca. 1300 km i luftlinje fra Jakarta. Nusantara skal rumme to millioner indbyggere og sprede sig over et areal på 2560 km2, dvs. et område, der er ca. to gange større end New York City.
Byen, der har fået navnet Nusantara – indonesisk for “øhav” – er allerede så småt ved at tage form.
Skovrydningen er i gang, veje er ved at blive rullet ud, og støjen fra motorsave og gravemaskiner flænser den fugtige tropeluft i Borneos regnskov, som er en af klodens mest artsrige, hvad angår både dyre- og planteliv. Kun her og på naboøen Sumatra lever orangutanger stadig i det fri. Borneo er ligeledes det eneste levested for den truede næseabe.
Omkring 7000 bygningsarbejdere er lige nu ved at lægge grunden til hovedstaden, og allerede den 17. august 2024 – hvor landet fejrer 79-års uafhængighed fra Holland – bliver første etape med bl.a. præsidentpaladset, regeringsbygninger, skoler og hospitaler indviet ved en stort anlagt ceremoni.
Byggearbejdet er i gang på Borneo, hvor skov bliver ryddet og veje anlagt, inden boliger til tusinder af arbejdere bliver rejst.
Efter planen er en fortrop på 250.000 mennesker til den tid flyttet fra Jakarta til Nusantara i en manøvre, som kan minde om den, der fandt sted i 1960, da Brasilien flyttede hovedstaden fra Rio de Janeiro til Brasília – en helt ny og futuristisk by, som var skudt op på en øde slette midt i det store ingenting.
Udflytningen til Nusantara skal ske i fem etaper frem mod 2045, hvor byen står helt færdig.
Ifølge Indonesiens præsident, Joko Widodo, vil etableringen af hovedstaden koste ca. 225 mia. kroner. Samtidig garanterer han, at Nusantara vil blive bygget i pagt med naturen, og omtaler hovedstaden som en “bæredygtig by i skoven” – et sted, hvor intelligent teknologi og grønne løsninger går hånd i hånd.
Nusantara skal være en ren og topmoderne storby med brede bælter af frodig skov og et gavmildt drys af blanke søer.
Nusantara skal bygges som en CO2-neutral perle midt i junglen på Borneo. Dyrerettighedsgrupper er dog meget bekymrede for byggeriets indhug i de truede bestande af næseaber og orangutanger.
Vejene bliver flankeret af træer, bygninger skal bygges af 100 pct. bæredygtige materialer, og det monumentale præsidentpalads i byens hjerte skal have form som den mytologiske kæmpefugl Garuda, der er Indonesiens nationalsymbol.
Design efteraber naturen
Detaljerne er langtfra på plads, men ifølge arkitektfirmaet Urban+ skal blot 25 pct. af byens areal være bebygget. De resterende 75 pct. kommer til at bestå af grønne oaser med tropiske træer og planter, der skal gøre den nye hovedstad CO2-neutral.
Derudover bliver Nusantara indrettet på fodgængernes præmisser, dvs. alle steder skal kunne nås på gåben.
Præsidentpaladset i baggrunden får form som Indonesiens nationalsymbol, kæmpefuglen Garuda, og indvies allerede i 2024.
Al trafik i byen skal være elektrisk – både biler, førerløse taxaer, busser og et planlagt hævet jernbanesystem med kun én skinne, en såkaldt monorail. Samtlige bygninger og virksomheder skal desuden forsynes med grøn strøm – primært fra bl.a. tre vandkraftværker, der ligeledes bliver bygget på Borneo.
Selve opbygningen af hovedstaden er stærkt inspireret af naturens eget design – dvs. efter det, der kaldes biomimetiske principper, hvor skovens opbygning overføres til byen.
Ny hovedstad efterligner regnskoven
Byplanlæggerne har ladet sig inspirere af naturens eget design. Tanken er, at Nusantara – som skyder op midt i junglen – skal fremstå som en regnskov med fire særegne niveauer.
1. Rør overtager skovbunden
Nederst er “skovbunden” med rødder, som i Nusantaras tilfælde består af infrastruktur i form af rør, kabler og ledninger. Al energi i byen kommer fra vedvarende kilder. Samtlige bygninger bliver fx forsynet med grøn strøm fra tre planlagte vandkraftværker.
2. “Underskov” er for de gående
Alle områder i byen skal kunne nås til fods, og “underskoven” bliver indrettet med et netværk af grønne stier til fodgængere og cyklister. Blot 25 pct. af byens areal bliver bebygget, de resterende 75 pct. skal være grønne oaser med tropiske træer og planter.
3. Togtransport er hævet
“Trækronelaget” skal bestå af fx gangbroer, veje og togbane. Al transport i byen skal være elektrisk – det gælder både bilerne, de selvkørende minibusser og et planlagt hævet metrosystem i form af en monorail, dvs. en bane med kun én skinne.
4. Hustage vokser vildt
Øverst i Nusantara findes “overkronelaget”. Her skal hustagene oversås med planter, som både optager CO2 og skygger for tropesolen. Beregninger viser, at en bygnings energiforbrug kan sænkes med 20 pct., hvis taget og andre flader er beplantet.
Selvom byplanlæggerne forsikrer, at hovedstaden bliver grøn, og at naturen i området vil blive bevaret og værnet om, er miljøforkæmperne skeptiske.
De frygter, at Nusantara vil udvikle sig til en katastrofe for økosystemet, og at den nye storby æder sig ind på et af verdens sidste uberørte naturområder – en regnskov, som huser over 130 pattedyrarter og 3000 forskellige træsorter.
Særligt for orangutangen er byggeriet skræmmende nyt, påpeger Borneo Orangutan Survival Foundation (BOS).
1500 Nordvestlige Borneo-orangutanger er der tilbage. Den truede art lever i området, hvor Nusantara skal bygges.
BOS driver bl.a. rehabiliteringscenteret Samboja Lestari, som tager sig af nødstedte og forældreløse orangutanger og træner dem i at vende tilbage til regnskoven og klare sig på egen hånd.
Ca. 200 unge orangutanger holder til i centeret, der ligger i regnskoven klos op ad det område, hvor den nye hovedstad skyder op.
Jakarta bliver ikke opgivet
Omkring to millioner mennesker rykker ind på orangutangernes område, når Nusantara står færdig.
Indonesiens regering håber til den tid at have skabt en bedre balance og sammenhængskraft i landet, som lige nu er præget af stærk ulighed. Øen Java har historisk været nationens kulturelle, økonomiske og politiske centrum, hvorimod den indonesiske del af Borneo er blevet forsømt.
Desværre løser flytningen ikke det grundlæggende problem for Jakartas resterende 29 millioner indbyggere: Byen vil fortsat have kurs mod druknedøden.
Fortsætter landsænkningen i samme tempo som hidtil, vil et sted mellem 12 og 25 millioner indbyggere være tvunget på flugt i 2050.
Så galt behøver det dog ikke at gå: Myndighederne har planer om at opføre et dige bestående af en kæmpemur og en over 30 km lang, kunstig ø som beskyttelse mod havet, ligesom den ulovlige udvinding af grundvand endegyldigt skal være stoppet i 2030.
I stedet lover politikerne at sikre rindende vand til samtlige indbyggere i Jakarta, der til den tid må tage til takke med titlen som Indonesiens forhenværende hovedstad.