Du ville ende langt fra podiet i Tour de France på en almindelig elcykel, da den er indstillet til at stoppe sit bidrag, når farten overstiger 25 km/t.
Tour-etaperne køres nemlig langt hurtigere, og i 2021 vandt Tadej Pogačar løbet med 41,2 km/t i gennemsnit.
Med de såkaldte superelcykler forholder det sig imidlertid anderledes. Her stopper motoren først med at bidrage ved 45 km/t.
Der er dog tidspunkter, hvor feltet kører hurtigere end 45 km/t, og hvor du vil sakke bagud, elcykel eller ej. Det sker fx i begyndelsen af etaperne, hvor ryttere forsøger at komme i udbrud, og i de flade finaler, hvor sprinterne og deres hjælperyttere kører op mod 70 km/t frem mod målstregen.