Bygninger skal genbruges som klodser: Velkommen til virkelighedens legoby

Genbrug gøres nemt

Behovet for at øge mængden af genbrug i byggebrancen er akut. Tal fra EU viser, at byggeaffald og rester af nedrevne bygninger udgør over en tredjedel af alt affald i Europa.

Da byggeriet står for 6 pct. af verdens samlede CO₂-udledninger, er der en stor gevinst at hente, hvis materialerne kan genanvendes i nye byggerier.

Potentialet har givet den nederlandske entreprenør Michel Baars idéen til at skabe supergenanvendelige modulhuse ud af faldefærdige bygninger. Baars kalder sig selv “urban miner”, altså en, der driver minedrift i byerne. Det er bare ikke sølv eller kobber, han graver efter, men byggematerialer.

“Mit løfte til byggebranchen i Nederlandene er, at vi ikke river ned. Vi høster,” understreger Michel Baars over for Illustreret Videnskab.

I 2020 var byggeindustrien i Nederlandene ansvarlig for 50 pct. af landets råstofforbrug, 40 pct. af affaldsproduktionen og over en tredjedel af udledningerne af drivhusgas.

Men målet er, at landet i 2050 skal have en cirkulær økonomi, dvs. et affaldsfrit samfund, der så vidt muligt bruger bæredygtige og vedvarende materialer.

Michel Baars’ firma, New Horizon, har høstet byggematerialer i form af bl.a. beton og teglsten de seneste fem-seks år. Han anslår, at 80 pct. af den mængde materialer, der bliver recirkuleret fra nedrevne bygninger, er sten og beton. Dertil kommer alt det andet i en bygning, fx træ, kabelbakker, døre, aluminium og stål.

“Genbrug af disse materialer kan få os op til 95 pct., men det kræver en række innovative løsninger,” understreger Michel Baars.

En af disse løsninger har han selv stået for på betonområdet, hvilket har gjort New Horizon til den største leverandør af brugt beton i Nederlandene i dag. Betonen bliver skilt ad i sine oprindelige bestanddele og støbt til firkantede blokke, der let kan sættes sammen til fx nye fundamenter.

Hver gang Baars og hans folk river en faldefærdig bygning ned, afslører den ikke kun, hvilke materialer der kan genanvendes – den viser også, hvordan fremtidens huse skal bygges, hvis de skal være nemme at genbruge. Og det er bestemt ikke, sådan som husene fra det 20. århundrede blev konstrueret – fx er mursten ofte så svære at rense for gammel mørtel, at det ikke kan betale sig at genanvende dem.

Erfaringerne bliver ført til protokols i det såkaldte Circular Design Collective, som er et samarbejde mellem New Horizon og andre firmaer i byggebranchen, og konklusionen er klar: Bygninger skal i fremtiden være lette at skille ad og samle igen, akkurat som legoklodser.

Huset flytter med

Metoden kaldes modulbyggeri og blev bl.a. anvendt i Sydkorea til vinter-OL i 2018, hvor den modulbaserede OL-by efterfølgende blev pillet ned og genopført som almindelige boliger andre steder.

En af fordelene ved modulerne er, at de bliver konstrueret på en modulfabrik. Modsat på en traditionel byggeplads foregår alt byggeriet indendørs, og det har stor betydning for byggematerialernes tilstand.

“Det er den nye type industrialiseret byggeri,” forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i Danmark, til Illustreret Videnskab.

“Metoden giver rigtig god mening for det lette byggeri, hvor vi bruger organiske materialer, fordi vi netop kan bygge dem under kontrollerede fugt-, temperatur- og arbejdsforhold.”

Selve grundidéen med at bygge i moduler er dog langtfra ny. Faktisk var moduler helt centrale, da fx København blev byfornyet. Det foregik i stor stil i 1980’erne og 1990’erne, hvor husene i baggårdene blev revet ned og bagtrappen lukket, og moduler med badeværelser blev løftet ind med kran og stillet oven på hinanden.

“Det var der, vi fandt ud af, at modulbyggeri er utrolig smart,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen og fortsætter:

“Moduler behøver ikke at være fabriksfremstillet. De kan også bare være gamle containere. Ofte er de kun ment som midlertidige boliger i et område, hvor man har haft en tsunami eller en anden naturkatastrofe, som gør, at man har behov for boliger meget hurtigt.”

Forskerne elsker moduler

Listen over smarte ting ved modulbyggeriet er lang. Det dokumenterede tre koreanske bygningsforskere med en stor oversigtsartikel i 2022.

Modulbygninger kan bl.a. opføres hurtigere – ofte dobbelt så hurtigt som traditionelt byggeri. Det skåner naboerne for byggelarm og gør byggeindustrien mere produktiv.

Samtidig foregår konstruktionen af modulerne i et kontrolleret miljø. Det betyder, at kvaliteten af arbejdet er højere, og at der sjældnere sker fejl. Mængden af byggeaffald falder ifølge de tre koreanske forskere også med ca. 65 pct. Det skyldes bl.a., at fx brædder ikke behøver at blive savet til på byggepladsen, men i stedet kan bestilles i præcis den rigtige længde fra savværket, fordi modulerne har faste standardmål.

Modulbyggeri er desuden sikrere for håndværkerne. En ph.d.-afhandling fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, i USA viser fx, at risikoen for arbejdsulykker falder med hele 80 pct. i forhold til byggeri på traditionelle byggepladser.

Og når det også tages i betragtning, at modulerne kan masseproduceres på samlebånd, reduceres de samlede omkostninger ved et byggeri drastisk.

Samtidig er modulopbyggede huse superfleksible, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

“Når du har et modulbyggeri, så har du jo også fleksibiliteten til at både udvide og reducere bygningen. Det kunne være at få et værelse mere. Man kan også tage et værelse af, hvis nu der skulle opstå en vandskade. Det skadede modul kan så komme på værksted og få skiftet bygningsdele, som fx har råd og svamp,” forklarer han.

Modulbyggeriet har dog også ulemper; fx er modulernes størrelse begrænset af, hvad der kan lastes på en blokvogn og transporteres på vejnettet. Og så er det vigtigt, at byggematerialerne er af høj kvalitet.

Huse skal bygges af guld

Her kommer vi til en af Michel Baars største kæpheste, for bygger vi med dårlige materialer i dag – fx metal, der ruster, eller beton, der smuldrer – er bygningerne intet værd, når fremtidens urban miners piller dem ned om 40, 50 eller 60 år.

“Du bør bygge huse af guld, altså af materialer af høj kvalitet, for så er du sikker på, at de om ti år er endnu mere værdifulde. Det gør dem nemme at genbruge i fremtiden,” siger han.

Med alle fordelene i forhold til pris og særligt genanvendelighed ser Torben Valdbjørn Rasmussen absolut moduler som fremtiden for byggesektoren. Men han ser også en stor forhindring.

“Vi skal have forbrugerne til at efterspørge modulbyggeri. Byggebranchen er drevet af efterspørgsel, så der bliver bygget det, folk gerne vil have. Desværre har vi jo sådan et individualiserings-gen, og derfor vil vi allesammen have noget, som ingen andre har. Det skal vi ud over.”

Og her kan de ukrainske flygtninge gå forrest, for mon ikke de er fuldstændig ligeglade med, at nabohuset er magen til, hvis bare de har tag over hovedet og er hjemme i Ukraine igen.