Ekstreme skyskrabere skal redde kloden

Hvert år afholder arkitekturmagasinet eVolo en skyskraberkonkurrence, der fokuserer på nye måder at bruge teknologi, materialer og byrum på.

Her er nogle af dette års bidrag, der fokuserer på at løse miljøproblemer. Som konkrete byggeprojekter er visionerne urealistiske, men de rummer idéer, som måske kan komme til at sætte deres præg på fremtidens skyskrabere.

Tårnhøj park skyder selv op af jorden

Realisme: høj

Træstammer og grønne blade er byggematerialerne i en helt ny type grøn skyskraber i New York. Visionen, der bærer navnet Living Skyscraper, vil genoprette noget af balancen mellem stål, glas og beton og grønne områder i verdens storbyer.

Træskyskraberne skal fungere som en slags lodrette parker og bygges af hårdt træ, som ifølge projektets ukrainske idémænd genmodificeres til at vokse hurtigere og mere lige end normalt, hvor træernes kroner vokser udad i krogede og organiske former.

Ved hjælp af podning kan to separate træer forbindes med hinanden og bringes til at vokse sammen. Det sker ved at skære noget af barken af hvert træ, så vækstlaget blottes, og placere de to punkter op ad hinanden.

Tanken om at skabe konstruktioner af træer er ikke ny. I Indien har folk fx flettet broer af levende trærødder i århundreder. Forskere ved Technische Universität München i Tyskland studerer nu, hvordan man kan få træer til at gro i bestemte former og kombinere dem med andre byggematerialer.

Skyskraber opsamler regn i enorm paraply

Realisme: middel

Mexico City befinder sig i en alvorlig vandkrise. Megabyen med 21 mio. indbyggere tømmer sine grundvandsdepoter hurtigere, end de kan nå at blive fyldt.

Vandet under borgernes fødder pumpes op så hurtigt, at hovedstaden, der ligger 2200 meter over havet og er bygget på tidligere sø- og flodbund, synker omkring en meter om året. Samtidig er Mexico by plaget af kraftige regnskyl i monsunsæsonen, som skaber hyppige oversvømmelser.

Den 400 meter høje skyskrabervision Lluvioso vil løse problemet med 600 meter brede baldakiner. Baldakinerne, der er monteret i 100 meters højde, består af ti oppustelige vinger, og når det regner, folder de sig ud som omvendte paraplyer ved hjælp af wirer.

Ifølge beregninger vil hver skyskraber kunne opsamle omkring 332.000 kubikmeter regnvand om året.

Byen er allerede i gang med regnvandsopsamling i mindre skala. Planen er at sætte cirka 100.000 regnvandsopsamlere på hustagene i de hårdest ramte områder inden 2025.

Omvendt skyskraber fryser havet til is

Realisme: lav

Den arktiske havis skrumper. Ifølge NASA er den svundet ind med 13,1 pct. hvert årti siden 1981. Men hvad nu, hvis man kunne bremse afsmeltningen, som forværrer den globale opvarmning, og dermed klimaforandringerne?

Et kinesisk arkitekthold står bag idéen til en flydende og undersøisk “skyskraber”, som fryser vand til is for at genskabe de skrumpende iskapper.

Først må skyskraberen dog fjerne noget af saltet i havvandet. Salt sænker nemlig vands frysepunkt – det er derfor, man i nogle lande salter vejene om vinteren. Det sker, fordi vand opløser salt (NaCl) i natrium-ioner og klor-ioner, hvilket gør det sværere for vandmolekylerne at danne iskrystaller.

Så ved at saltindholdet i vandet sænkes gennem en proces kaldet omvendt osmose, kan havvandet lettere fryses til is.

Under omvendt osmose bliver vand under tryk presset igennem en såkaldt semipermeabel membran, som tillader vandmolekylerne at passere, men ikke fx salte og organiske stoffer.

Processen kræver strøm, hvilket solceller og en vindmølle omkring skyskraberens top står for at levere. Vandet fryses i sekskantede isklumper og sættes sammen i havoverfladen af undervandsrobotter for at genskabe de arktiske iskapper.

Omvendt osmose-anlæg findes allerede i dag og bruges i stor stil i afsaltningsanlæg, som fjerner salt og urenheder fra havvand og laver det om til rent vand, der kan bruges som drikkevand eller til vanding af landbrugsområder i tørre egne af kloden.

Svampemoduler gror mellem skyskrabere

Realisme: høj

Pladsen er trang mellem skyskraberne i storbyen – især nede på gaden. Men oppe i luften mellem højhustårnene er der masser af plads, som skyskraberkonceptet Urban Parasitic System vil udnytte. Det skal bl.a. skaffe billigere boliger til storbyernes voksende befolkninger.

Konceptet består af forskellige typer opholdsmoduler, som ud over beboelse kan bruges til butik, fitnesscenter eller biograf. Modulerne varierer i størrelse fra cirka 6 x 6 x 6 meter til 15 x 15 x 15 meter og er forbundet med hinanden og de omkringliggende skyskrabere med kraftige stålwirer.

Bevægelige led og vibrationsdæmpere gør strukturen i stand til at modstå bevægelser fra vind og vejr. Fordelingen af modulerne mellem bygningerne er inspireret af væksten hos slimsvampe, der gror på tværs af overflader.

I London er konstruktioner mellem højhuse ikke ukendte. I 2021 åbnede Sky Pool – en 27 meter lang og gennemsigtig swimmingpool i 35 meters højde, som er bygget af 20 centimeter tykt glas i mellemrummet mellem to bygninger.

3D-printer bygger og genbruger højhuse

Realisme: middel

I fremtidens storbyer skal nye højhuse kunne bygges i en fart og gamle rives ned eller restaureres hurtigt og nemt. Den opgave er konceptet Printscraper udtænkt til at løse.

Printscraper er kort fortalt en kæmpemæssig, mobil 3D-printer, der kan printe i byggematerialer som beton og stål.

Printeren er bygget op som et højt tårn, der deler sig i to på byggepladsen. Derefter deler de to tårne sig igen i to. Det skaber en firkantet struktur over byggepladsen, hvorfra de forskellige 3D-printerhoveder kan sænkes ned til den ønskede position over byggeriet og sprøjte beton og stål ud i lag.

3D-printeren skal ifølge idémagerne kunne drives af strøm fra bl.a. solenergi, og den skal ikke kun kunne bygge nyt. Visionen er, at Printscraper også skal kunne restaurere eksisterende byggerier – og endda vende printprocessen på hovedet, så en bygning kan rives ned og materialerne transporteres videre til genbrug via et rørsystem internt i printeren.

3D-print af huse finder i dag sted i bl.a. Kina, USA og Mellemøsten. Det hidtil største 3D-byggeri er en 640 kvadratmeter stor kontorbygning i to etager, der blev opført i Dubai i 2020.

Pandemiskyskraber isolerer smittede

Realisme: lav

Den spanske syge, sars, covid-19 – verden sættes jævnligt på prøve af smitsomme sygdomme, der breder sig med lynets hast.

For at kunne isolere beboere i moderne storbyer hurtigt og effektivt under fremtidens pandemier skal en ny type skyskraber flytte beboerne rundt mellem tre forskellige zoner: en karantænezone nederst for smittede, en mellemzone til sundhedstjek og beboere med ukendt status samt en øvre zone, hvor ikkesmittede beboere trygt kan færdes mellem hinanden.

Ikke kun beboerne, men hele deres lejlighed flytter rundt i bygningen, når beboerens smittestatus ændrer sig. Alle lejligheder er nemlig monteret på skinnesystemer, der flytter dem rundt mellem de tre smittezoner ved hjælp af magnetisk levitation.

Teknologien er ikke tidligere blevet brugt i bygninger, men kendes i dag fra hurtigtog, hvor en kombination af elektriske spoler og magneter holder togsættene svævende frit i luften over sporet og driver dem frem ved hastigheder op til cirka 600 km/t.