Historisk ejendom blev energivenlig ved hjælp af data
Data er ikke bare en vigtig faktor i forskningens verden. I dag spiller energidata en stor rolle, når det kommer til at opføre bæredygtige byggerier. Det er Hirschsprunghus i Virum et perfekt eksempel på.

Det er ikke lang tid siden, at Hirschsprunghus i Virum blev ombygget og renoveret. Det betød, at den historiske ejendom blev forvandlet til et topmoderne kontorhus. Og som du sikkert ved, er et byggeri kun topmoderne i dag, hvis det er bæredygtigt og belaster miljøet mindst muligt.
Det er da også tilfældet for det guld-certificerede kontorhus, som bærer DGNB Guld-certificeringen som følge af en række bæredygtige tiltag. Den bæredygtige renovering blev blandt andet muliggjort af smart data om energiforbrug.
Bygherrerådgiver med dataen i orden
Der skal en ambitiøs bygherrerådgiver til for at løfte en ejendom til DGBN-guldcertificeringen. I tilfældet Hirschsprunghus var denne rådgiver DEAS - ét af Danmarks største ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet har i de senere år haft et stort fokus på bæredygtige byggerier, og det nye guld-kontorhus er ikke nogen undtagelse.
Ikke desto mindre gik der en lang række steps forud for den strålende certificering. Eksempelvis var en del af bæredygtighedsstrategien at renovere fremfor at nedrive. I denne forbindelse blev Hirschsprunghus genstand for en række forbedringer på miljøfronten. Således er den historiske ejendom i dag forsynet med energimærke A, solceller, LED-belysning og et indeklima af højeste kvalitet.
For at kunne komme i mål med den topmoderne renovering var der brug for værdifuld data om energiforbruget. Også her kunne DEAS Group være behjælpelige. Selskabet var således med til at udvikle et setup, som gjorde det muligt at skaffe energidata for hele ejendomsporteføljen. Det vil sige, at man løbende opsamlede data om energiforbruget på mere end en million kvadratmeter.
Grønnere kontorer i historiske rammer
Det er selvsagt et stort arbejde at indsamle energidata for over en million kvadratmeter. Derfor er der brug for den nyeste teknologi og smart innovation for at komme i mål. I forbindelse med Hirschsprunghus var det et helt specifikt setup, som gjorde dataindsamlingen mulig.
Derudover bliver ejendommenes realtime-energidata matchet med de lovpligtige energiklassificeringer. Det betyder, at energimærkerne altid stemmer overens med bygningens aktuelle energimæssige stand.
På den måde er man i stand til at sikre, at den historiske ejendom lever op til de mest moderne krav om bæredygtighed. Det er imponerende, eftersom det kan være udfordrende at implementere nye teknologiske løsninger i historiske rammer. Ikke desto mindre kan renoveringen betale sig, eftersom grønne kontorer og ejendomme generelt er i utrolig høj kurs blandt danskerne.
Data spiller en stor rolle for fremtidens byggerier
Der er ikke nogen tvivl om, at vi vil se mange flere bæredygtige byggeprojekter i fremtiden. De er nemlig populære blandt danskerne, og det gælder ikke bare for købere og lejere, men også for investorer. I denne forbindelse kommer moderne teknologi til indsamling af data til at spille en stor og vigtig rolle. På den måde kan man nemt og effektivt få den fornødne information om store ejendomsporteføljer og mange kvadratmeter.