Allan Højen

Ny tunnel bliver porten til Europa

2,5 millioner kubikmeter beton skal i 2029 bringe Skandinavien tættere på resten af Europa. Her vil en 18 km lang sænketunnel til biler og tog forbinde Danmark og Tyskland. Tunnelen bliver den længste i verden af sin art og er allerede kåret som Europas mest sikre.

Den tyske naturbeskyttelsesorganisation NABU har opsporet et rev midt i linjeføringen, som de mener er hjemsted for talrige dyre- og plantearter.

© NABU / Submaris

Opdatering: Rev-fund kaster grus i byggeriet

Fundet af et ukendt rev ud for Puttgarden, tunnelportalen på den tyske side af Østersøen, får nu miljøministeriet i Slesvig-Holsten til at kræve tilføjelser til den eksisterende byggetilladelse.

Revene er fundet af den store tyske miljøorganisation NABU (Naturschutzbund Deutschland) og senere bekræftet af de slesvig-holstenske myndigheder, der som en konsekvens kræver udvidede beskyttelseshensyn indført i aftalen.

Det statsejede danske firma Femern A/S, der står bag byggeprojektet, har tidligere anført, at havbunden udelukkende består af sand og silt.

Nye oplysninger kan forsinke klagesag
NABU har i forvejen anlagt en klagesag over linjeføringen af Femernforbindelsen, som skal behandles ved en tysk forbundsforvaltningsdomstol i efteråret 2020. Klagesagen risikerer nu at blive udsat pga. de nye oplysninger om revet, skriver det nordtyske medie shz.de.

Tunnelbyggeriet var planlagt til at gå i gang ved årsskiftet, men kan ikke sættes i værk på den tyske side af Østersøen, inden forbundsforvaltningsdomstolen har behandlet alle klager.

En sommerdag i 2029 kører familien Josefsson, far, mor og to børn, i deres Volvo sydpå ad motorvejen.

Nu skal det være. Turen går til Tyskland, og de skal prøvekøre den nye tunnel, som forsvinder ned i jorden ved Rødbyhavn. De er spændt på oplevelsen. Det er trods alt ikke hver dag, de bevæger sig mere end 40 meter ned under havoverfladen for at køre 18 km gennem et rør under bunden.

Et stort skilt fortæller, at der ikke er kø, og de kan holde en hastighed på maks. 110 km/t. Foran venter et timinutters dyk igennem verdens længste sænketunnel.

Tag med på en tur under Femern Bælt

I 2021 tager gravemaskinerne efter planen første bid af Femern Bælts sand og ler, og 8,5 år senere skal de første biler trille gennem røret, 44 meter under havoverfladen.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

Kontrolcenter holder vagt

Tunnelen overvåges i døgnets 24 timer via kameraer og sensorer – dels af mandskab, dels af teknologiske hjælpemidler. Kontrolcenteret regulerer bl.a. kødannelse.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

Svag vejhældning skåner bremser

Tunnelens maksimale fald er på blot 1,25 pct. for at undgå, at bilernes og togenes bremser overopheder, så der udbryder brand.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

Lys i tunnelerne holder bilisternes humør højt

Varierende lys og skiftende farver skal forhindre, at bilisterne bliver søvnige eller utrygge undervejs. I begge ender af tunnelen er lyset blåt.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

22 kubikmeter i én grabfuld

Store gravemaskiner med 10.000 hk i maskinkraft kan i én grab grave, hvad der svarer til en stor lastbilcontainer fyldt med jord op fra bunden.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

Lyset i tunnelen bliver grønt

Lyset skifter kulør, og afstanden mellem lysbuerne bliver mindre og mindre hen mod tunnelens midte. Målet er at give bilisterne indtryk af, at turen skrider fremad.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

Dybden er en udfordring

Den midterste del af tunnelen skal graves dybere ned end 25 m. Arbejdet vil blive foretaget af specialiserede dredging-maskiner fra de hollandske specialister Van Oord og Boskalis.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

30 meter vand over soltaget

Over en strækning på seks km er vanddybden mere end 25 meter, og på det dybeste sted er den 30 m. Det betyder, at tunnelen stikker 44 m under vandspejlet.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

Dagslys trænger langsomt ind

Mod enden af tunnelen bliver lyset atter blåt. Nær udgangen bliver dagslys langsomt lukket ind gennem riller i loftet, så øjnene kan nå at vænne sig til lysskiftet.

Allan Højen & Lasse Lund-Andersen

Femern­tunnelen bliver til i samarbejde mellem Danmark og Tyskland, og projektet ventes at koste over 52,6 mia. kroner, som brugerne i sidste ende skal betale.

Politikerne forventer at mødet mellem 20 mio. skandinaver og 80 mio. tyskere vil resultere i nye virksomheder og arbejdspladser. Tunnelarbejdet i sig selv bliver et af Europas største anlægsarbejder og vil skabe en samlet beskæftigelse svarende til i alt 55.000 mandeår.

En fabrik på størrelse med 420 fodboldbaner skal bygges i Rødbyhavn, der ligger lige ned til Femern Bælt. I fabrikken skal arbejderne støbe 79 tunnelelementer, der skubbes ud i et bassin, som er forbundet med havet via en såkaldt flydeport.

© Femern A/S

Når aktiviteten er størst, vil 600 mand arbejde på havet, og omkring 3000 på en tunnelfabrik ved Rødbyhavn. Oveni kommer 500-600 arbejdspladser i forbindelse med tunnelportalerne i Rødbyhavn og Puttgarden, skønner selskabet Femern A/S, som står bag projektet.

Elementer vejer som 14.000 elefanter

Ifølge Steen Lykke, som var teknisk direktør i Femern A/S frem til 2015, er størrelsen uden tvivl den største udfordring ved tunnel­projektet. Femerntunnelen bliver tre gange længere end den længste sænketunnel i verden, den såkaldte Transbay Tube-tunnel i San Francisco-bugten i Californien.

Alene vægten af betonelementer, gravemaskiner og jordmængder tælles i tusinder og millioner af tons, og skal man begribe størrelserne, må man have fat i både containerskibe, blåhvaler og elefanter til sammenligning.

Planen er, at et fabriksanlæg skal bygges på Lollands kyst lige ud til bæltet, hvor afstanden til Tyskland er kortest. Her skal 79 af tunnelens i alt 89 gigantiske tunnelelementer støbes og derfra bugseres ud på vandet, hvor de skal sænkes ned i en rende, som er gravet på havbunden.

Et enkelt element vejer over 70.000 tons, svarende omtrent til et af verdens største containerskibe fra Mærsk-rederiet, 350 blåhvaler, som er verdens største dyr, eller 14.000 elefanter med en kampvægt på fem tons. At jonglere med så store elementer kræver specialudstyr, grundig planlægning og opfindsomhed.

Steen Lykke har tidligere været involveret i Øresundstunnelen mellem Danmark og Sverige samt den 14 km lange Marmaraytunnel under
Bosporusstrædet i Tyrkiet.

Hver dag passerer 328 tog gennem tunnelen under Bosperusstrædet. Marmaraytunnelen er udstyret med ét spor i hver retning og tre togstationer.

© MEOGLOBAL

I hans øjne er det mest kritiske øjeblik i hele projektet, når de kæmpestore elementer skal sættes sammen i, hvad han kalder “det store smækkys”:

“Vi starter med at operere med et meget lidt sødygtigt “skib” på næsten 73.000 tons, og selve sammenkoblingen sker på op til 40 meters vanddybde. Det er ikke et job for folk med sarte nerver,” siger Steen Lykke.

Tunnelprojektets egen avancerede vejrstation skal love stille vejr og gunstige bølge- og strømforhold, før sammenføjningen kan ske, og 30-40 mand på land og til søs er involveret i operationen, som varer 10-12 timer.

Fordelen ved projektets svulmende proportioner er, at tunnelelementerne kan seriefremstilles. I princippet foregår produktionen på samme måde som i enhver anden samlebåndsfabrik – bare i et helt, helt andet størrelsesforhold.

Tunnel støbes i gigantfabrik

De gigantiske betonelementer, som tunnelen skal bestå af, bliver støbt på samlebånd. Herefter bliver de sejlet ud på Femern Bælt, hvor undertryk suger dem sammen.

© FEMERN A/S

Elementerne støbes på land

Produktionen af de 217 meter lange tunnelelementer foregår i ly for vejret i lukkede haller. Et element tager ni uger at fremstille og består af ni segmenter, der løbende samles med spændkabler og støbes sammen. Lidt efter lidt skubbes betonklodserne ud i dokken.

© FEMERN A/S

Betonklods bliver til flydepram

Når de færdige elementer skubbes ud i tørdokken, vejer de hver 70.000 tons. Inden der lukkes vand ind i tørdokken, monteres vandtætte skotter i hver ende, så elementet kan flyde og transporteres med båd ud i bæltet.

© FEMERN A/S

Elementer sejles ud

Tunnelelementet bugseres ud i bæltet med fire slæbebåde. Ved fabrikken pumpes vand ud af tørdokken, så den er klar til næste element.

© FEMERN A/S

GPS hjælper med nedsænkningen

Elementet tøjres med ankre til bunden. Indvendige ballasttanke fyldes med vand, og elementet sænkes ned ved hjælp af kabler. Hydraulik trækker ét element hen imod et andet, og videokameraer og GPS hjælper operatøren med at ramme præcist.

© FEMERN A/S

Tunnel samles med et smækkys

Når to elementer samles, bliver vandet fanget i hulrummet mellem skotterne. Ved at suge vandet ud skabes et undertryk, og enderne presses sammen. Samlingen forsegles med en pakning.

© FEMERN A/S

Sand og sten beskytter tunnelen

Jorden fra renden på havbunden, som tunnelen skal ligge i, sejles ind på land. Når røret er på plads, fyldes efter med grus og stenskærver.

Nyt design: en kælder til installationer

Det specielle ved Femerntunnelen er ikke alene størrelsen, men også udformningen. I andre projekter placerer entreprenøren typisk alle installationer som for eksempel transformatorer og pumpebrønde til afløb inde bag væggen i tunnelen i en smal servicekorridor. Hver gang service skal udføres, må et af sporene i tunnelen spærres.

Men Femerntunnelen har en kælder til den slags. Ti af de 89 elementer er specialelementer, som er kortere og bredere end standardelementerne og støbt med en kælder til installationer. Takket være dem skal trafikken ikke standses, når elektrikere og andre servicefolk skal arbejde i tunnelen.

De kan parkere i et særligt servicespor og gennem kælderen komme til installationerne uden at forstyrre trafikken. Fordelen er også, at den korridor, som ellers ville være fuld af ledninger, rør og andet grej, nu er fri til at huse nødstedte bilister i hele tunnelens længde i tilfælde af en ulykke.

Specialelementer har egen kælder

Femerntunnelens helt store nyskabelse er ti såkaldte specialelementer, som er bredere og dybere end resten af tunnelen.

Teknikere får egen parkeringsplads

Tre ekstra meter i bredden giver plads til et spor inden for nødsporet, hvor teknikere kan parkere uden at genere trafikken. Her er også en trappenedgang.

1

Specialelementer stikker dybt

De ca. 40 m lange og 13 m dybe elementer sidder for hver 1,8 kilometer. Hjørnerne omkring trappenedgangene er skåret skråt, så de afbøder kollisionen, hvis en bilist mister herredømmet over sin bil og rammer betonen.

2

Adgang til kælderen

Via en lem i bunden af servicesporet kan tungt udstyr flyttes ned i eller op fra kælderen. En trappe giver teknikerne adgang til hele kælderen.

3

Væske opsamles ved ulykker

Kælderen rummer en nødtransformator samt den almindelige transformator, der sørger for strøm til ventilatorer, skilte, lys og kommunikationssystemet. Kælderen er desuden samlesump for vand og kemikalier i tilfælde af ulykker.

4
© Allan Højen

Ved at samle teknikken i få specialelementer bliver det også enklere og billigere at serieproducere de 79 resterende elementer.

Fire års test af undergrunden

Igennem mere end fire år har Femern A/S sammen med konsulenter foretaget prøveboringer og undersøgt undergrunden, som har vist sig at være en stor udfordring. Bunden består dybest nede af kridt, dækket af et ekstremt hårdt lag moræneler på den danske side og en mere fed og knap så hård lertype på den tyske side.

Desuden findes på den tyske side også en meget plastisk, fed lertype. Oplysningerne fortæller ingeniørerne, at de nogle steder må have fat i særligt hårdkogt graveudstyr og andre steder må støtte særligt op omkring tunnelen.

Eksperterne har desuden øvet sig i udgravningen af renden i et syv måneder langt forsøg. De gravede ti meter ned og fjernede 50.000 kubikmeter jord for bl.a. at måle bevægelserne i havbunden, når lerlaget på bunden begyndte at suge vand til sig. Derefter fyldte de sand i hullet for at efterligne tunnelens vægt. Bunden bevægede sig blot nogle ganske få centimeter, og det er inden for den acceptable margin.

Video: Se animation af anlæggelsesarbejdet

Konstruktionen af sænketunnelen begynder i 2021. Går alt efter planen, kan de første biler og tog køre mellem Lolland og den tyske ø Fehmarn i sommeren 2029.

I et andet forsøgsområde i Rødbyhavn har betoneksperter sat 16 store sokler i forskellige betonblandinger på et sted, hvor de udsættes for maksimal fysisk og kemisk belastning fra havet og vejret. På den måde kan ingeniørerne finde ud af, hvilken betontype der egner sig bedst til projektet.

Sikkerhed som på en motorvej

I 2029 kører Volvoen først igennem et blåt, så et grønligt lys, som stråler ud fra væggene. Ud gennem bilens ruder betragter børnene på bagsædet farverne, som træder frem fra den lysende væg og skaber variation i den ellers monotone kørsel på den lige strækning.

Inspirationen til udsmykningen kommer fra verdens længste vejtunnel, den godt 25 km lange Lærdals-tunnel i Norge, som er boret tværs gennem et fjeld.

Skiftende farver og brede "fjeldhaller" gør den 25 km lange tur gennem Lærdalstunnelen mindre monoton.

© Shutterstock

Midt i tunnelen skifter lyssætningerne til gult. Nu befinder familien Josefsson sig midt i bæltet, omkring 40 meter under havoverfladen. Oven over dem pløjer et containerskib sig brummende gennem bølgerne.

Volvoen kører forbi en stor tankvogn, og Klara Josefsson, som sidder bag rattet, kan ikke lade være at tænke: Hvad nu, hvis der sker en ulykke med sådan en tankvogn her midt i tunnelen? Den risiko har ingeniørerne taget højde for.

Sikkerhedseksperter har gennemgået alle tænkelige scenarier, og målsætningen har været, at det skal være lige så sikkert at køre i tunnelen som på en almindelig strækning af en motorvej. Tunnelen bliver sikker nok til, at der kan køres med kemikalier og farligt gods døgnet rundt, og den vil med god margin leve op til alle de sikkerhedskrav, som kræves af Danmark, Tyskland og EU.

Femerntunnelen bliver spækket med teknologi, der skal holde en hånd over bilister og togpassagerer, men den vigtigste sikkerhedsfaktor ligger faktisk i bygningsværkets grundlæggende design. 99 procent af de ulykker, der sker i tunneler, har nemlig intet at gøre med, at bilisterne kører i en tunnel men er helt almindelige motorvejsulykker. De alvorligste sker, når modkørende trafik ramler sammen. Med to adskilte, ensrettede rør undgås de alvorligste ulykker.

I 2001 fandt en af historiens værste tunnelbrande sted, da to lastbiler bragede frontalt sammen i den schweiziske Skt. Gotthard-tunnel. 11 personer døde af kultilteforgiftning.

© Youtube

Teknisk vicedirektør ved Femern Bælt Kim Smedegaard Andersen går så langt som til at hævde, at tunnelen reelt er sikrere end motorvejen:

“Jeg vil føle mig mere tryg i tunnelen, for der er ikke dårligt vejr, ingen modkørende, som kan blænde én eller køre imod én, lysforholdene er i orden, og ingen dyr løber over vejen,” forklarer han.

Risikovurderingen af tunnelen viser, at den ikke er et oplagt terrormål. Alligevel er at blive fanget under vandet midt i en katastrofe noget, de fleste frygter: eksplosioner, som medfører oversvømmelse, eller en brand, hvor betonvæggen springer som popcorn og blotlægger armeringen.

Da tunnelen er konstrueret til, at farligt gods som kemikalier og brændstoffer må transporteres selv i myldretiden, er den imidlertid automatisk også terrorsikret, forklarer Kim Smedegaard Andersen. De tykke vægge kan modstå selv kraftige eksplosioner.

Dertil kommer, at betonen behandlet med et brandbeskyttende materiale, og at tunnelrøret er pakket med sikkerhedsforanstaltninger. Især kombinationen af kraftig ventilation, tætsiddende nødudgangsdøre og et anlæg med vandbaseret brandbekæmpelse i form af enten sprinklere eller vandtåge var årsagen til, at tunnelen fik prisen som det mest innovative tunnelprojekt i Europa i 2013.

Risikoen for katastrofer er lav

Ventilationen fører røgen ud af tunnelen og tager frisk luft ind bagfra, så gasserne ikke breder sig til områder, hvor trafikanter eller redningsfolk opholder sig. Samtidig forhindrer sprinklere eller vandtåge ilden i at brede sig og holder temperaturen nede. Statistisk set indtræffer katastrofescenarierne dog meget sjældent.

Flere end 120 mio. køretøjer har siden år 2000 passeret tunnelen under Øresund, og der har kun været én bilbrand. I Eurotunnelen under Den Engelske Kanal har der været fire brande på 25 år.

Den svenske familie er ved at være igennem tunnelen. Lyset skifter til blåt igen, og en let stigning i vejbanen indikerer, at Volvoen er på vej opad mod Fehmern. Snart ser familien dagslyset, som spredes af nogle store loftsbjælker i den øverste del af tunnelen, og et grønt landskab med vindmøller breder sig ud foran dem, da de kører ud af tunnelen.

Hvis køreplanen holder, kan virkelighedens bilister følge efter i 2029.