Ophavsfolkene til Lynetteholm ser halvøen som en vigtig del af løsningen på fremtidens problemer med klimaforandringer og boligmangel i København. Imens ser kritikerne Lynetteholm som en støjende, forurenende prop i Øresund.
Men hvad er fup? Og hvad er fakta?
Få videnskabens dom over tre af de mest udbredte påstande om den kontroversielle halvø, der efter planen skal huse 35.000 nye indbyggere i København fra 2070.
Påstand 1: støj
Årtiers jordtransport larmer og sviner
Hver dag i 30 år vil ca. 350 lastbiler køre jord gennem København til Lynetteholm – nogenlunde det samme antal, som i dag kører til Nordhavn. Anlægstrafikken vil altså ikke blive øget i fremtiden, men blot blive flyttet fra det nordlige til det sydlige København.
Målinger viser, at både den lavfrekvente støj og mængden af sundhedsskadelige partikler fra tung trafik allerede er høj i byen. Ingeniører har derfor foreslået at lave en sænketunnel, som bl.a. skal forbinde Lynetteholm med Nordhavn. Den kan stå klar allerede i 2035 og vil sænke støjen med ca. 3 dB.
Selvom trafikken generelt vil stige med anlæggelsen af den nye tunnel, viser analyser, at tunnellen i 2050 vil give ca. 12 pct. mindre trafik i det indre København og mindske luftforureningen.
Påstand 2: forurening
Dumpning af slam skader miljøet
Frem til 2022 blev slam fra havbunden dumpet i Køge Bugt. Dumpningen skete tæt på såkaldte Natura 2000-områder, der er udpeget som beskyttet natur.
Miljøvurderingen fastslog, at det kun var nødvendigt at deponere de øverste, mest forurenede 0,6 m af havbunden, mens resten kunne dumpes. Men ifølge Danmarks Naturfredningsforening har undersøgelser vist, at der også er forurening længere nede i havbunden.
Kritikken fik Københavns Kommune til at stoppe dumpningen, og i stedet bruges slammet nu til at fylde Lynetteholm op.
Kun 83 pct. af slammet rammer plet
Når slam bliver dumpet i havet fra en pram, rammer det ikke kun det udvalgte område af havbunden, men spreder sig med strømmen.
Slam fra havbunden ved Lynetteholm dumpes i Køge Bugt vha. en såkaldt splitpram, der åbner sin bund og tømmer lasten direkte i havet.
Slammet synker til bunds, men ikke alt daler direkte ned på det beregnede sted. Noget af slammet bliver fanget af strømmen og driver væk.
Omkring 17 pct. af slammet bliver på denne måde ført væk til andre egne af havet, hvor det potentielt kan forurene det lokale vandmiljø.
Påstand 3: havstrømme
Halvø bremser vand og salt
Flere kritikere, bl.a. de svenske myndigheder i form af Länsstyrelsen Skåne, frygter, at Lynetteholm vil påvirke vandgennemstrømningen til Øresund, fordi den kunstige ø vil virke som en “prop”, der forstyrrer vands og salts naturlige vej. Proppen vil påvirke Østersøen, der i forvejen er hårdt plaget af bl.a. iltsvind.
En rapport udført af vandmiljørådgiveren DHI viser, at Lynetteholm skønnes blot at blokere for omkring 0,25 pct. af vandgennemstrømningen. Men ifølge Länsstyrelsen Skåne er dette – sammen med påvirkningen fra bl.a. havvindmølleparker – nok til at vække bekymring.