En nyåbnet bro i Tyrkiet overtager rekorden som verdens længste hængebro med et hovedspænd på lidt over 2 kilometer.
Den 18. marts er 1915 Çanakkale-broen åbnet for traffik hen over Dardanellerne, strædet der forbinder Sortehavet og det Ægæiske Hav, i det nordvestlige Tyrkiet.
Den nye rekordindehaver krydser forkastningen mellem to kontinentalplader - og grænsen mellem Europa og Asien.
Samtidig med den står i et område med kraftige vinde, høj seismisk aktivitet og travl trafik med store fragtskibe.
Tyrkiet napper rekorden fra Japan
Çanakkale-broen, som er opkaldt efter det tyrkiske navn for strædet under den, har to røde tårne på hele 318 meter. De sætter ny verdensrekord for højden på en hængebro.
Imellem tårnene hænger broens såkaldte hovedspænd, og med hele 2.023 meter er det 31 meter længere end på den tidligere rekordindehaver, Akashi Kaikyo-broen i Japan.
Med tilkørselsramper har det enorme bygningsværk alt i alt en længde på 4.600 meter.