Hvordan ser hullet efter en atombombe ud?
Vi kender alle skyen fra sprængning af en atombombe. Men hvordan foregår en underjordisk sprængning?

I dag bliver alle atomprøvesprængninger foretaget dybt nede i jorden. Det sker for at forhindre, at radioaktivt materiale slipper ud i atmosfæren. Før en atombombe bliver bragt til sprængning, graves der derfor en 200 til 800 meter dyb skakt ned i jorden. I bunden af skakten laver man et kammer, som har et par meters udstrækning, og i dette kammer bliver atombomben placeret. Samtidig anbringes de måleinstrumenter, der skal overvåge sprængningen, i en solid, blyforet beholder i skakten. Til sidst bliver skakten fyldt til randen med sten og grus.
Hvordan målingerne af en atomprøvesprængning præcis foretages, og hvor lang tid instrumenterne overlever, er faktisk hemmeligt. Men de overlever næppe i mere end nogle få brøkdele af et sekund, når atombomben først springer.
Når atombomben eksploderer, opstår der et enormt tryk og en ekstrem varme, som påvirker de omgivende klippelag. Den ildkugle, der dannes, får i første omgang den nærmeste klippe til at fordampe helt, og der dannes et kugleformet hulrum, som er omgivet af et lag smeltet klippe. Omkring dette hulrum revner klippen på kryds og tværs.