Marburgvirus er en såkaldt filovirus og falder derfor i samme medicinske kategori som ebolavirus. De to vira er forskellige, men det sygdomsforløb, der kommer som følge, er klinisk set det samme.
Marburgvirus og ebolavirus kan begge føre til hæmoragisk feber, hvor mindre blodkar beskadiges og blodets evne til at størkne nedsættes. Ifølge WHO kan det i mange tilfælde føre til fatale indre og ydre blødninger.
Selvom der findes medicin, der kan mindske blødningen, ligger den gennemsnitlige dødelighedsrate for Marburgvirus på 50 %.
Første udbrud skete i tysk laboratorium
Virusset blev observeret første gang i 1967 i de to byer Marburg (Tyskland) og Beograd (Serbien).
Ifølge The Conversation opstod udbruddene dengang, fordi forskere i Marburg havde importeret inficerede marekatte fra Uganda, der var værter for virusset.
Under det første registrerede udbrud blev i alt 31 mennesker smittet, hvoraf 7 døde på grund af indre blødninger.
Marburgvirus overføres ved direkte kontakt med blod, sekret eller andre kropsvæsker fra en smittet, men sundhedspersonale er også blevet smittet i kontakt med tøj og sengelinned fra indlagte Marburg-patienter.
Primater kan smittes af flagermus
Selvom det endnu ikke er fastslået, hvor virussen stammer fra, peger WHO på flagermusen rousettus aegyptiacus.
I 2008 blev der nemlig fundet to tilfælde af Marburgvirussen, hvor begge de smittede havde besøgt en hule, der huser rousettus-flagermus, uafhængigt af hinanden.
Udbruddet i Ghana er det 15. i rækken siden 1967.