Shutterstock
Marburg Marburgvirus

Derfor skaber en af verdens farligste vira frygt

Efter dødelige tilfælde af marburgvirus i Ghana er lokale sundhedsmyndigheder og WHO på vagt. 

Den sjældne men ekstremt dødelige sygdom marburgvirus er i de ghanesiske sundhedsmyndigheder og WHO’s søgelys.

Siden den 8. Juli, hvor de første to tilfælde blev konstateret i det vestafrikanske land, er der kun blevet registreret et yderligere. De tre smittede (mor, far og søn) er fra en enkelt familie.

På trods af det lave antal smittede har 199 ghanesere været i isolation siden de første tilfælde.

Ifølge WHO har Marburgvirus en dødelighedsrate på mellem 24 og 88 %, og der findes endnu ingen kendt kur mod virussen. Verdenssundhedsorganisationen har udstedt nogle konkrete anbefalinger i forhold til at kunne forebygge og inddæmme smitten.

Marburgvirus minder om ebola

Marburgvirus er en såkaldt filovirus og falder derfor i samme medicinske kategori som ebolavirus. De to vira er forskellige, men det sygdomsforløb, der kommer som følge, er klinisk set det samme.

Marburgvirus og ebolavirus kan begge føre til hæmoragisk feber, hvor mindre blodkar beskadiges og blodets evne til at størkne nedsættes. Ifølge WHO kan det i mange tilfælde føre til fatale indre og ydre blødninger.

Selvom der findes medicin, der kan mindske blødningen, ligger den gennemsnitlige dødelighedsrate for Marburgvirus på 50 %.

Første udbrud skete i tysk laboratorium

Virusset blev observeret første gang i 1967 i de to byer Marburg (Tyskland) og Beograd (Serbien).

Ifølge The Conversation opstod udbruddene dengang, fordi forskere i Marburg havde importeret inficerede marekatte fra Uganda, der var værter for virusset.

Under det første registrerede udbrud blev i alt 31 mennesker smittet, hvoraf 7 døde på grund af indre blødninger.

Marburgvirus overføres ved direkte kontakt med blod, sekret eller andre kropsvæsker fra en smittet, men sundhedspersonale er også blevet smittet i kontakt med tøj og sengelinned fra indlagte Marburg-patienter.

Symptomer på marburgvirus

  • Inkubationstiden varierer fra 2 til 21 dage
  • Symptomerne kan begynde at vise sig uden forvarsel i form af høj feber, alvorlig hovedpine, kvalme og muskelsmerter.
  • Vandig diarré, mavepine, mavekrampe og opkast kan vise sig på tredje dag.
  • Diarréen kan fortsætte i op mod en uge, og WHO beskriver patienter så langt inde i sygdomsforløbet som ‘spøgelsesagtige’ med indsunkne øjne, udtryksløse ansigter og letargi (afkræftelse).
  • Mellem dag 5 og 7 efter inkubation forårsager Marburgvirus indre eller ydre blødninger på mange patienter. Blødningerne viser sig ofte som blod i opkast og afføring ligesom der ofte er blevet observeret blødninger fra blandt andet næse og gummer.
  • Under sygdomsforløbet har patienterne ofte høj feber i lange perioder, og der er blevet registreret tilfælde af orchitis (betændelse i en eller begge testikler) ved udgangen af sygdomsforløbet på 15. dag.
  • Dødsfald sker typisk omkring dag 8 eller 9 efter smitte med Marburgvirus.

Kilde: WHO

Primater kan smittes af flagermus

Selvom det endnu ikke er fastslået, hvor virussen stammer fra, peger WHO på flagermusen rousettus aegyptiacus.

I 2008 blev der nemlig fundet to tilfælde af Marburgvirussen, hvor begge de smittede havde besøgt en hule, der huser rousettus-flagermus, uafhængigt af hinanden.

Udbruddet i Ghana er det 15. i rækken siden 1967.