Mens russiske troppers tilstedeværelse øges dag for dag i Ukraine, styrkes Ukraines forsvar med støtte fra civile borgere og våbenleverancer fra vestlige allierede.
AK-47’ere og sniper-rifler er standardudstyr i både den ukrainske og russiske hær, men Rusland råder over et frygtet luftvåben, mens civile ukrainere laver Molotov-cocktails hjemme i stuerne.
Vi bringer her en liste over nogle af de mest centrale våben i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Ruslands våbenarsenal
TOS-1 raketkasteren bygget over en T-72 tank har været i det russiske militær i en årrække og kan blandt andet affyre de frygtede vakuum-bomber.
Vakuumbomben
Det er Ruslands mest frygtede våben efter atombomben, og den bliver også kaldet en termobarisk bombe eller FAE-bombe (Fuel-Air Explosive).
Vakuumbomben består af to spængladninger.
Den første sprængladning åbner en beholder og spreder en stor sky af eksplosivt materiale ud i den omgivende luft - typisk højeksplosivt brændstof som væske eller pulver.
Fordi skyen består af fine partikler eller væske, kan den på et splitsekund trænge ind i bygninger og om bag forsvarsværker - i det hele taget gennem alt, der ikke er hermetisk forseglet.
Ilten i luften oxidere samtidig brændstoffet, og det giver et væsentligt højere energiindhold per masseenhed.
Den anden sprængladning i våbnet sætter ild til skyen og skaber en enorm ildkugle og en meget kraftig trykbølge, som forvolder massiv skade i en radius af 1,5 kilometer - herunder en varmeudvikling så kraftig, at mennesker fordamper på stedet.
Vakuum-bomberne affyres fra en TOS-1 raketkaster med plads til 24 missiler, og de kan ramme mål på helt op til 10 kilometers afstand.
Høj mobilitet, en rækkevidde på 500 kilometer og en præcision med blot 1-30 meters afvigelser gør det hypersoniske Iskander-missil til et frygtindgydende angrebsvåben.
Iskander-missilet
9K720 Iskander-missilet er et mobilt, kortrækkende ballistisk missil, der kan flyve med hypersonisk fart på mellem 2.100 til 2.600 m/s (seks til syv gange lydens hastighed) og har en rækkevidde på 500 kilometer.
Missilet kan udstyres med en lang række forskellige sprænghoveder så som et termobarisk sprænghoved, en elektromagnetisk pulsenhed til anti-radar-missioner eller nukleare sprænghoveder.
Iskander-missilet affyres fra en Transporter Erector Launcher (TEL) - et stort lastbillignende køretøj, der kan bære to missiler ad gangen.
Da det er et kvasi-ballistisk missil, der derfor ikke bevæger sig i en ensrettet bue, kan det være svært at forudsige dens bane og skyde den ned. Dette skyldes at missilet er udstyret med et såkaldt selvstændigt inertinavigationssystem, som gør, at missilet kan styre sig selv.
Satellitter guider missilet mod sit mål, som det derfor kan ramme med stor præcision.
Iskander-missilet har i forskellige varianter været i det russiske arsenal siden 2006. Det er mobilt, meget kraftigt og uhyre præcist, og det benyttes primært til at uskadeliggøre militære mål.
T-90 tank
Et særtræk ved T-90-kampvognen er dens ekstremt beskyttende panser, som består af det såkaldte Kontakt-5-ERA-panser.
ERA (Explosive Reactive Armor) er en særlig type panser, som er effektivt med anti-tank-missiler. Panseret sidder på siden af kampvognen og består af små firkantede pakker af sprængstof presset sammen mellem metalplader.
Når et missil rammer panseret, antændes sprængningen, som presser projektilet på missilet samt eksplosionen væk fra kampvognen og minimerer skaden.
Derudover er T-90’eren monteret med et såkaldt Shtora-1-modsvarssystem, som bruges til at vildlede anti-tank-missiler ved at udsende et infrarødt signal, der blokerer fjendtlige angreb.
Slutteligt har kampvognen en 125 mm 2A46 glatboret kanon, der kan affyre forskellige typer projektiler med en hastighed på mellem 760 til 950 meter i sekundet og en rækkevide på op til fem kilometer.
Ukraines våbenarsenal
En amerikansk soldat affyrer et skulderbåret Javelin anti-tank missil under en øvelse i Ungarn i 2019. Blandt andre de tre baltiske lande har op til og under den russiske invasion sendt tusinder af disse panserværns-våben til Ukraine.
Javelin anti-tank missiler
FGM-148 Javelin er et anti-tank-missil, der kan affyres fra en skulderbåren raketkaster.
Noget, der gør Javelin-missilet attraktivt, er, at når det affyres, bruger missilet et infrarødt system til at låse sig fast på et mål.
Når missilet affyres, skubbes det ud af røret på raketkasteren ved hjælp af en lille sprængladning, hvilket giver lidt afstand, til den der affyrer missilet, inden selve raketten på missilet antændes.
Det der gør missilet særligt anvendeligt mod kampvogne og pansrede køretøjer er, at raketten flyver op til 150 meter op i luften i en kurvet bane med en rækkevidde på 2.000 meter, for derefter at ramme sit mål ovenfra, hvor panseret typisk er svagere.
Raketten er udstyret med et dobbelt-sprænghoved. Det første aktiverer kampvognens ydre ERA-panser, mens det næste derpå kan trænge igennem basis-panseret.
Javelin-raketten er rygraden i det ukrainske forsvar mod russernes overlegne antal kampvogne og pansrede køretøjer.
Stinger-missiler
FIM-92 Stinger er skulderaffyrede jord til luft-missiler, som fungerer særlig godt til at nedskyde helikoptere.
Missilet er 1,52 meter langt og 77 millimeter i diameter med en vægt på godt 15 kg, og det har en rækkevide på 4.800 meter. Missilet skydes ud ved hjælp af en lille motor, før selve raketten antændes og kan nå en tophastighed på 750 meter i sekundet - 2,5 gang lydens hastighed.
Sprænghovedet består af HTA-3-sprængstof, som er en blanding af HMX også kaldet oktogen, trotyl (TNT) og aluminiumspulver. Derudover er missilet udstyret med passive infrarøde og ultraviolette sensorer, som leder efter den type af koncentreret varme, som skabes i for eksempel helikoptere og kampfly.
For at undgå nedskydning af egne fly, er missilet også udstyret med et såkaldt IFF (Identification, Friend or Foe) identifikationssystem, hvor en transponder sender og svarer på kodede signaler.
Ukraine råder - lige som flere andre tidligere sovjetrepublikker - over et antal tyrkisk-producerede Bayraktar TB2 droner.
Bayraktar TB2 droner
TB2 er en førerløs drone, som er i stand til at holde sig i luften i op til et døgn i en højde af 7.300 meter, og som ofte bruges til rekognoscering og luftangreb.
Skroget er lavet af kulfiber, kevlar og hybride kompositter, hvilket gør den let og meget manøvredygtig, og den kan med sin længde på 6,5 meter og vingefang på 12 meter nå en hastighed på op til 220 km/t.
Foruden at kunne fjernstyres fra jorden, kan dronen også programmeres til at navigere sig selv.
Som standard er dronen udstyret med et elektrooptisk og infrarødt kameramodul, en laserafstandsmåler og en laserpointer. Dronen kan også bære op til fire såkaldte MAM-missiler med forskellige typer laserstyrede sprænghoveder, som kan ramme mål i bevægelse.