Al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri blev ramt af et missil på en balkon i Kabul natten til søndag, og operationen forløb uden eksplosion og civile tab.
Ifølge flere eksperter og internationale medier blev angrebet nemlig foretaget med det hemmeligholdte Hellfire R9X-missil.
Hvor langt de fleste missiler eksploderer kort før eller i forbindelse med sammenstød med målet, udfolder R9X-missilet i stedet seks knivskarpe finner, der bærer en slående lighed med samuraisværd, lige før det rammer sit mål.
Udover de seks knive er missilet udstyret med 50 kg. ballast, så finnerne har kraft til at skære gennem eksempelvis et biltag.
Udviklingen af missilet blev indledt under den tidligere præsident Barack Obama for at reducere civile tab, når efterretningstjenester eller luftvåben retter angreb mod eksempelvis ledere af terrororganisationer.
Major og underviser på Forsvarsakademiet, Esben Salling Larsen, vurderer, at R9X-missilet kan have været brugt til angrebet på al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri natten til søndag, men han påpeger, at der findes en lang række af såkaldte “præcisions-våben”.
En anonym kilde har desuden meddelt CNN, at angrebet på al-Zawahiri blev udført med en form for Hellfire-missil.
Missilet holdt hemmeligt fra start
USA’s forsvarsmyndigheder har været ekstremt tilbageholdende med at fortælle om, hvor og hvornår de har anvendt det ikke-eksplosive sværd-missil, siden det blev udviklet gennem 2010’erne.
Mens den journalistiske organisation Bellingcat har vurderet, at R9X-missilet har været brugt 11 gange, har CIA og Pentagon kun bekræftet at have anvendt missilet to gange ifølge Wall Street Journal: I februar 2017, hvor en anden al-Qaeda-leder, Ahmad Hasan Abu Khayr al-Masri, blev dræbt af et R9X-missil affyret af CIA. Og i januar 2019, da Pentagon affyrede missilet og dræbte Jamal al-Badawi, der var sigtet for at have bombet et amerikansk krigsskib, i Yemen.
Grunden til at Esben Salling Larsen fra Forsvarsakademiet alligevel kan vurdere, at angrebet muligvis blev udført med et R9X-missil, finder vi i de ødelæggelser, der opstod i forbindelse med angrebet.
En enkelt smadret rude
Ayman al-Zawahiri befandt sig på en balkon på et hus i Afghanistans hovedstad, Kabul, hvor to missiler - affyret af CIA - ramte lørdag.
De to missiler dræbte al-Zawahiri og smadrede et vindue, mens resten af bygningen stod uberørt.
Vigtigere endnu lyder meldingen fra den amerikanske præsident, Joe Biden, at der ikke var andre tilskadekomne, selvom flere af al-Zawahiris familiemedlemmer befandt sig i huset.
“Et angreb som det, vi så i lørdags, er selvfølgelig en gamechanger set fra et vestligt, militært perspektiv. Den her slags præcisionsvåben er ikke som sådan nye, men de kan føre til en betragtelig reduktion af civile tab,” forklarer Esben Salling Larsen til Illustreret Videnskab.
“I stedet for at have en kæmpe sprængladning, som er den mere konventionelle måde at angribe på, kan USA ramme et enkelt mål helt præcist med ikke-eksplosive missiler som R9X.”
Men det, der i virkeligheden er en gamechanger for færre civile tab, er ifølge Esben Salling Larsen den droneteknologi, der gør præcisionsangreb mulige.
Givetvis affyret fra Predator-drone
Esben Salling Larsen forklarer, at droneteknologi først og fremmest har givet bedre mulighed for at overvåge fjenden, fordi man på den måde ikke risikerer at miste et bemandet jagerfly.
Han vurderer, at USA formentlig har affyret missilerne fra en Predator-drone.
“De to versioner af Predator-dronerne, de typisk anvender, er Bravo- og Charlie-modellerne. Det ville give mening, hvis USA har valgt at bruge en Charlie-drone, for den er sværere at spore i luften og langt hurtigere (740 km/t) end Bravo-versionen,” siger han.
Ifølge Esben Salling Larsen kræver militære operationer som angrebet på al-Zawahiri, at en drone kan ligge i luften over målet i lang tid ad gangen - uden at blive opdaget.
“Predator Charlie-dronen kan gå temmelig højt (15,2 kilometer) og ville derfor være oplagt til opgaven. Men det kan også have været en Bravo-drone, for Hellfire R9X-missilet er rigeligt tungt for Charlie-modellen.”
Hellfire R9X har næsten mandshøjde. En række knivskarpe finner skyder frem fra missilet, lige inden det rammer målet. Finnerne har kraft nok til at kunne skære gennem et biltag. Søgesystemet findes i næsen af missilet, der ikke er udstyret med et sprænghoved.
Hvad siger krigens love?
Når nu USA har våben som Hellfire X9R-missilet til rådighed, kan det virke opsigtsvækkende, at der stadig findes beretninger om drabelige konsekvenser for civile, når kampen mod terror udspiller sig i lande som Afghanistan.
Men ifølge Iben Yde, der underviser og forsker på Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet, siger folkeretten (international lov, red.) intet om, hvad en stat må holde hemmeligt, og hvad der skal offentliggøres for så vidt angår deres våbenbeholdning..
“Amerikanerne har anvendt præcisionsguidede Hellfire-missiler med eksplosive sprænghoveder adskillige gange, blandt andet til bryllupper og andre sociale begivenheder, hvor et stort antal civile tilstedeværende angiveligt også er blevet dræbt eller såret. Hvis sådan en sag ender for en krigsret, vil de nok blive spurgt ind til, om de kunne have valgt et mere præcist våben - som X9R-missilet - eller en anden fremgangsmåde til angrebet,” forklarer hun til Illustreret Videnskab.
“Men det er altid en konkret afvejning, og der kan være mange forhold på spil,
når man vurderer lovligheden af et angreb. Alene spørgsmålet om, hvorvidt man kan angribe militære mål langt uden for en egentlig krigszone, er der meget debat om.”
Iben Yde fortæller, at Tillægsprotokol 1 til Geneve-konventionerne, endvidere indeholder en regel om, at man i forbindelse med planlægningen af angreb, skal anvende det våben, der formodes at forårsage mindst mulige utilsigtede følgeskader.
“Så det er helt klart også rent jurudisk en gamechanger, at de her præcisionsvåben er blevet en del af måden, vi fører krig på,” udtaler hun.