De fleste almindelige skydevåben og kanoner består af lukkede rør, som vha. små eksplosioner sender projektiler ud af forenden. Når projektilet på denne måde bliver skubbet ud af et lukket rør, bliver hele røret som følge af Newtons tredje lov skubbet baglæns med en tilsvarende kraft – det er den såkaldte rekyl.
En bazooka, derimod, består af et åbent rør. Når en raket bliver fyret af med en bazooka, presser varme gasser sig ud af rakettens bagende ved høj hastighed. Gasserne skubber dog stort set ikke røret baglæns, som det sker i almindelige skydevåben – gasserne fortsætter blot ud af den åbne bagende.
Kun friktionen mellem raketten og røret eller mellem gasserne og røret kan skubbe lidt til bazookaen.
Derfor kan skytten stort set blive stående eller siddende uden at blive påvirket af rekyl, når vedkommende affyrer en bazooka. Og af samme grund omtales en bazooka ofte som et “rekylløst” våben.
Til gengæld bør bazookaer kun affyres med god sikkerhedsafstand bagtil, fordi gasserne, som accelererer ud af bagenden, kan ramme en person – eller en væg – og slå tilbage på skytten.
Ældre bazookamodeller udsendte en stor stikflamme fra bagenden, hvilket betød, at det ikke altid kun var fjenden, som kom til skade, når de blev affyret.