Totalitært regime rasler med missilerne - hvor bange skal vi være?

På rekordtid har Nordkorea tilegnet sig teknologien til at fremstille sofistikerede, højteknologiske våben.

På rekordtid har Nordkorea tilegnet sig teknologien til at fremstille sofistikerede, højteknologiske våben.

Wikimedia Commons/Stefan Krasowski

En regn af nordkoreanske missiler er gennem den seneste tid landet i havet ud for Nordkoreas øst- og vestkyst.

Angiveligt som reaktion på en række militære øvelser, som Sydkorea og USA har gennemført sammen.

I både Japan og Sydkorea har de mange missilaffyringer vakt frygt for borgernes sikkerhed.

Nordkoreas våbenarsenal har nemlig vokset sig større og mere sofistikeret i et hidtil uset tempo de seneste to årtier, og landet råder i dag både over atomvåben, et af verdens største lagra af kemiske våben og er samtidig en betydelig konventionel militær magt.

Men hvor bange skal vi være for Nordkoreas militære muskler?

Mange spørgsmål om verdens vel nok mest lukkede land er omgærdet af uvished, men her er et overblik over det, vi trods alt ved:

1. Har gennemført adskillige atomprøvesprængninger

Sprængkraften i kiloton er øget med 30.000% fra 2006 til 2017.

© Oliver Larsen

I kølvandet på de seneste nordkoreanske missiltest har både Sydkorea og USA advaret om, at Nordkorea muligvis forbereder en ny atomprøvesprængning.

Noget, der ellers ikke er sket i adskillige år.

Fra 2006 frem til 2017 gennemførte landet til gengæld en håndfuld. Nærmere bestemt seks underjordiske testsprængninger, der alle foregik i Nordkoreas atomtestcenter, Punggye-ri.

Omverdenen fik kendskab til sprængningerne fra Nordkorea selv - og fra seismiske målestationer, der er sat op for at kontrollere, at internationale aftaler om forbud mod kernevåbensprængninger bliver overholdt.

Den seneste og hidtil kraftigste bombe blev testet i 2017. Det var angiveligt en brintbombe, som, eksperter mener, havde en sprængkraft på et sted mellem 50 og 300 kiloton.

Til sammenligning havde atombomben, der blev kastet over Hiroshima i 1945, en sprængkraft på et sted mellem 12 og 18 kiloton.

2. Kan udvinde bombebrændsel

Nordkorea har haft et kerneforskningsprogram i adskillige årtier. I begyndelsen med hjælp fra Sovjetunionen, men siden 1970'erne uden hjælp fra andre nationer.

© Shutterstock

Siden juli 2021 har Den Internationale Atomenergiorganisation rapporteret om øget aktivitet på Nordkoreas nukleare forskningscenter i Yongbyon godt 100 kilometer nord for landets hovedstad, Pyongyang.

Forskningscentret har en forsøgsreaktor med fem megawatt, der producerer plutonium, som er én af de to vigtigste ingredienser i fremstillingen af atomvåben.

Den anden ingrediens, som kan bruges til atombombebrændsel, er højt beriget uran. Også det er Nordkorea angiveligt i besiddelse af.

Nordkorea har nemlig mindst et sofistikeret centrifugeanlæg til at berige uran, som kan bruges i atombomber.

Det er uklart, hvor stort Nordkoreas arsenal af atomvåben er.

Men i 2021 skønnede den uafhængige amerikanske organisation, Arms Control Association, at Nordkorea råder over nok fissilt materiale - altså materiale, som har de egenskaber, der kræves for at opretholde en nuklear kædereaktion - til at producere 40-50 atomsprænghoveder.

FN har desuden advaret om, at Nordkorea sandsynligvis planlægger at optrappe sin produktion af både plutonium og højt beriget uran i Yongbyon.

Ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er ph.d. og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, hvor hun blandt andet har fokus på Nordkorea, er der ingen tvivl om, at landet er en atomvåbenstat.

"Det, vi hidtil har været i tvivl om, er, hvorvidt Nordkorea er i stand til at kombinere deres atomvåbenprogram og missilprogram ved at montere små atomare sprænghoveder på deres missiler," siger hun.

"Det har vi selvfølgelig ikke set konkrete eksempler på, for de har heldigvis ikke affyret nogle af de her missiler med en nuklear sprængning på. Men man er nødt til at arbejde ud fra, at det er noget, de er i stand til, baseret på den generelle udvikling af deres våbenprogrammer."

Nordkorea hævder selv at have interkontinentale ballistiske missiler, der kan nå helt til USA med et atomsprænghoved.

Senest har Nordkorea varslet, at landet også er i gang med at udvikle et nyt kortdistancemissil, som ifølge statslige medier skal bruges sammen med mindre atomsprænghoveder.

3. Landets missiler flyver stadig længere

Nordkoreas missiler bliver mere og mere avancerede. Både de kortrækkende, og de langtrækkende. Samtidig udvikler regimet flere og bedre platforme, blandt andet mobile enheder, som de kan affyre deres missiler fra.

© Shutterstock

Det var ikke uden grund, at japansk tv afbrød sendefladen den 3. November og opfordrede landets borgere til at søge dækning for nordkoreanske missiler.

Tilbage i 2017 affyrede Nordkorea nemlig et ballistisk missil med mellemlang rækkevidde, Hwasong-12, over Japans territorium. Og den nordkoreanske militærteknologi er kun blevet mere raffineret siden.

Alene i år har Nordkorea affyret mere end 50 missiler.

Det gælder testaffyringer af langtrækkende krydsermissiler, ballistiske kortdistancemissiler affyret fra jernbanevogne, lufthavne og en ubåd og opsendelser af interkontinentale ballistiske missiler for første gang siden 2017.

Nordkorea hævdede sågar tilbage i januar at have testet et hypersonisk missil, altså et missil, der først accelereres op til en enorm hastighed ved hjælp af raketter, før det glider gennem atmosfæren i en flad bane med mange tusind kilometer i timen.

Det er anden gang, at Nordkorea hævder at have testet et hypersonisk missil.

Der er usikkerhed om, hvorvidt meldingen holder stik, men hvis det er sandt, har Nordkorea sluttet sig til verdens største militærmagter i kampen om at udrulle et af de mest avancerede våbensystemer, der findes.

Ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen er der grund til bekymring. Ikke fordi hun forudser, at Nordkorea vil planlægge angreb på hverken nabolande eller andre stormagter - men fordi risikoen for, at noget går galt, vokser i takt med, at de militære spændinger på den koreanske halvø tager til.

Paddehattesky efter atombombesprængning
© Shutterstock

Læs også:

"Når der samles mere og mere militær kapacitet på et begrænset område, øges risikoen for sammenstød, fejl og misforståelser. Hvad nu for eksempel hvis et nordkoreansk missil falder for tidligt ned, eller der er en fejl på det, så det lander oveni en sydkoreansk fregat?," spørger hun retorisk.

"Vil det så være muligt at deeskalere situationen, eller vil det - fordi der er så høj en grad af mistillid - føre til en optrapning."