Bitcoin og kryptovaluta har haft en gigantisk optur i 2021, og trukket tusindvis af overskrifter. Senest er den virtuelle valuta blevet anerkendt som officielt betalingsmiddel i El Salvador, og Panama flirter med samme idé.
Det kan dog stadig være svært at forstå, hvorfor fænomenet er ved at blive så stort, og hvad vi i virkeligheden skal bruge de digitale penge til.
Her er fem ting, som kan gøre dig lidt klogere på kryptovalutas potentiale, og hvorfor det er så usikkert at investere i.
Ny klumme indvier dig i ugens største tech-nyheder
Klummens forfatter er Nicolai Franck, tech-ekspert med en stor viden indenfor teknologi, gadgets, internet og digitale tjenester. Han udgiver nyhedsbrevet Techliv og er vært på podcasten med samme navn.
1. Hvor værdifuld er kryptovaluta?
Selvom du oftest hører om Bitcoin, så findes der over 10.000 forskellige kryptovalutaer.
Fælles for dem er, at de i høj grad er et investeringsobjekt. Nogen kalder det også for den digitale tidsalders svar på guld.
Kryptovaluta er kun noget værd, fordi dem, der handler med de digitale penge, er enige om, at de har en værdi.
Foreløbig er det kun ganske få produkter, man rent faktisk kan købe med kryptovaluta.
Alligevel er der investeret vilde summer i de digitale penge. Bitcoins samlede værdi var tidligere i år højere end værdien af Facebook.
I skrivende stund er bitcoins samlede værdi 873 milliarder dollars, hvilket placerer kryptovalutaen på en niendeplads på listen over tidens mest værdifulde firmaer og aktiver.
Kombineret liste over de verdens 10 mest værdifulde firmaer og aktiver. Listen opdateres dagligt.
2. Hvorfor svinger kryptovalutas værdi så voldsomt?
På under et år er værdien af bitcoin blevet tæt på tidoblet. Efterfølgende er den dog faldet ganske betragteligt igen.
Der er sjældent simple forklaringer på, hvorfor værdien af kryptovaluta fluktuerer så drastisk, som den gør.
Men en af grundene til, at kursen det seneste års tid er gået voldsomt op, skal formentlig findes i at flere og flere etablerede spillere er begyndt at acceptere bitcoin.
Det gælder blandt andet det verdensomspændende betalingsfirma PayPal, som for nylig har gjort det muligt for en stor, ny gruppe mennesker at handle og betale med kryptovaluta.
Samtidig har den massive omtale på internettet og sociale medier været med til at skubbe kursen op.
Da internettets ukronede konge, Elon Musk, offentliggjorde, at Tesla havde investeret 1,5 milliarder dollars i bitcoin, og ville begynde at tage imod kryptovalutaen som betalingsmiddel for firmaets biler, steg bitcoins værdi med 20 procent på ét døgn.
Da Tesla kort tid efter droppede bitcoin igen, fordi systemet der får kryptovaluta til at fungere, har et voldsomt klimaaftryk, faldt kursen omtrent lige så meget.
Senest har Kina indført strenge regler omkring bitcoin-mining, som også vurderes at have en effekt på de seneste ugers kursfald.
Det er altså IKKE ligesom at købe aktier i Google, Apple eller Microsoft, hvor et stort overskud eller et spændende nyt produkt får kursen til at stige.
Kryptovalutaens op- og nedture kan af og til forklares, men ofte er de langt mindre gennemskuelige.
3. Er kryptovaluta en miljøsviner?
Kryptovalutas måske mest åbenlyse skyggeside er, at systemet, der holder styr på alle betalinger, bruger vanvittige mængder strøm. Det kaldes også mining.
Mining er den proces, hvor der bliver lavet nye bitcoin, og hvor alle transaktioner bliver noteret på en såkaldt blockchain.
Blockchain er meget kort fortalt en digitalt distribueret regnskabsbog, hvor der bliver holdt styr på alle transaktioner. Det er altså fundamentet for at hele systemet virker, at alle overførsler bliver “bogført” og valideret.
Processen foregår ved, at de mennesker der miner kryptovaluta, kæmper om at løse komplicerede matematiske opgaver. Den der løser opgaven hurtigst får en præmie for sit arbejde, som naturligvis bliver udbetalt i kryptovaluta.
Mining kræver dog enorm computerkraft og kraftige grafikkort. Og processen bruger derfor store mængder strøm, som i høj grad er baseret på kinesisk kul.
Bitcoins årlige klimaaftryk alene er nogenlunde på højde med det samlede strømforbrug i Holland.
Netop det store, negative klimaaftryk var Elon Musks begrundelse for, hvorfor Tesla hurtigt droppede bitcoin som betalingsmiddel.
Dog er der muligvis en smule lys for enden af tunellen.
Ethereum — den mest værdifulde kryptovaluta efter Bitcoin — vil inden længe gå væk fra den strømslugende mining-model, som er beskrevet ovenfor. Den kaldes også ‘proof of work’.
I stedet vil de skifte til en anden form for validering af transaktionerne, der kaldes ‘proof of stake’.
Ifølge organisationen bag Ethereum kan kraftfulde computere og grafikkort erstattes af en almindelig bærbar computer og nedbringe strømforbruget blot en titusindedel af, hvad det er i dag.
Flere centrale spillere omkring Bitcoin er ved at undersøge muligheden for at gøre noget tilsvarende.
4. Hvorfor er kryptovaluta smart?
Den måske mest grundlæggende forskel mellem almindelige penge og kryptovaluta er, at der med traditionelle pengeoverførsler altid er en mellemmand, der tager en solid del af kagen — typisk banker eller betalingsfirmaer.
Med kryptovaluta kan man overføre penge direkte til hinanden, og i mange tilfælde hurtigere end ved klassiske pengetransaktioner.
Overførslerne er desuden sikre og kan valideres via blockchain — altså den fælles regnskabsbog.
Selvom det kan være svært at forstå og gennemskue, så er systemet faktisk helt gennemsigtigt og alle overførsler offentlige.
Oplysninger om hvilke personer der afsender og modtager en kryptovaluta-betaling er dog anonyme. Det er noget mange ser som en styrke, men også noget som har gjort kryptovaluta populært til kriminelle formål.
Et af de koncepter, som mange forestiller sig går en stor fremtid i møde, er det man kalder smart contracts. Det vil sige digitale kontrakter, som indgås med kryptovaluta som betalingsmiddel, men hvor betalingen kun bliver eksekveret, hvis kontraktens ordlyd bliver mødt.
Det lettest forståelige eksempel er nok et væddemål på en fodboldkamp, hvor både spiller og betting-firma indbetaler penge til den smarte kontrakt, så der er garanti for at begge kan betale. Så snart resultatet af fodboldkampen er officielt afgjort, bliver pengene automatisk overført til den vindende part — helt uden brug af kreditkort og dermed mellemmand.
Men det kunne i princippet lige såvel være en hushandel, hvor pengene bliver udbetalt fra køber til sælger, i det øjeblik staten officielt har overført skødet.
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan smart contracts kan bruges, og mange forventer at konceptet potentielt kan starte en hel ny form for økonomi.
(Se eventuelt nedenstående video, der forklarer konceptet rimelig godt.)
En let forståelig forklaring af smart contracts
5. Hvorfor skal du være varsom med at investere i kryptovaluta?
Bitcoin og de mange andre kryptovalutaer er ikke bundet op på staters officielle valuta eller økonomiske system (dog med den ene udtagelse at El Salvador for nylig har gjort bitcoin til officiel valuta sammen med dollars).
Kryptovalutaer er derimod decentraliseret. Det betyder også, at der ikke er nogen til at holde hånden under de digitale penge, hvis værdien pludselig falder drastisk.
Skulle du have held med at tjene penge på kryptovaluta, så er overskuddet desuden skattepligtigt.
Opbevarer du kryptovaluta i en “wallet”, så gælder det om at være sikker på, at du kan huske kodeordet. Hvis du glemmer det, kan du næsten med sikkerhed vinke farvel til dine penge. Det er ikke muligt at få tilsendt en ny kode, og der er ikke nogen, der kan nulstille den for dig.
Mange mennesker har tabt rigtig mange penge på kryptovaluta, typisk fordi de panikker, når udsvingene er så voldsomme og så pludselige, som det ofte er tilfældet.
Kryptovaluta er ikke for folk med sarte nerver, så vær sikker på, du har råd til at tabe de penge, du investerer.