AI-ekspert: Computere har allerede i dag en form for bevidsthed

En AI-forsker hævder, at kunstig intelligens allerede har udviklet en bevidsthed bag vores ryg. Men er vi mennesker virkelig ved at blive overhalet inden om af vore egne maskiner?

En AI-forsker hævder, at kunstig intelligens allerede har udviklet en bevidsthed bag vores ryg. Men er vi mennesker virkelig ved at blive overhalet inden om af vore egne maskiner?

Shutterstock

Tanken om, at dit smarte tv er ved at udvikle sin egen bevidsthed, der insisterer på at tale med din mobiltelefon på et ukendt sprog, kan formentlig dæmpe teknologi-begejstringen hos de fleste.

Mange forskere inden for kunstig intelligens løftede derfor også øjenbrynene, da videnskabschef Ilya Sutskever fra forskningsorganisationen OpenAI for nylig tweetede, at ”det kan være, at nutidens neurale netværk i dag er en anelse bevidste” uden at uddybe sin anskuelse.

Kort efter haglede det ifølge tech-mediet Futurism med harsk kritik fra flere AI-forskere, fordi den slags udsagn risikerer at hamre offentlighedens syn på kunstig intelligens tilbage til et sted mellem den kølige HAL fra Rumrejsen 2001 og dræberrobotterne fra Terminator-sagaen.

Blandt kritikerne af maskinel bevidsthed er den uafhængige tyske socioteknolog Jürgen Geuter med Twitter-navnet tante.

Han kalder erklæringen for hype fra en iværksætter-virksomhed, der ”blot kører meget simple statistikker, og så bare en hel masse af dem”.

Lærer snart 500 gange bedre

Ilya Sutskever har selv stiftet OpenAI sammen med blandt andre tech-stjernen Elon Musk. Organisationen har for nyligt udviklet det neurale netværk GPT-3 til udarbejdelse af tekster, der i flere tests har været svære at gennemskue som 100 procent maskinskrevne.

Udviklingen af den slags neurale netværk foregår i grove træk ved at sende data som ord og sætninger ind i maskineriet. Konkret med GPT-3 er det neurale netværk blevet fodret med milliardvis af tekster fra websites og bøger.

Hvad er AI - kunstig intelligens - egentlig?

Ved hjælp af blandt andet mønstergenkendelse af sætningskonstruktioner, en række menneskeskabte skriveregler samt ikke mindst systemets vanvittige 175 milliarder læringsparametre, kan GPT-3 udprinte nye, dugfriske tekster som perler på en snor.

Med avanceret sandsynlighedsberegning lærer systemet løbende selv at korrigere for eksempelvis grammatiske fejl med færre og færre menneskelige input.

Jo flere data og træningssessioner, des mere troværdigt bliver data-outputtet, så sætningen ’jeg elsker dig’ eksempelvis ikke bliver til ’elsker jeg dig’.

Efterfølgeren GPT-4 forventes lanceret i 2022 eller 2023 med en 500 gange opgradering til at rumme 100.000 milliarder læringsparametre.

Helt uden kunstigt åndedræt

Om den selvlærende maskine så også er bevidst, kan i virkeligheden være op til filosofferne at diskutere.

Inde under motorhjelmen beregner den kunstige intelligens stadig sine tilsyneladende elegante svar ved hjælp af teknikken brute forcing.

Brute forcing kan sammenlignes med, at du prøver at gætte et password og må blive ved, indtil du rammer det rigtige.

Med rå regnekraft kan afprøvningen af passwords og andre forudsigelser ske i et ekstremt højt tempo, hvilket er meget gavnligt i regelfaste spil som eksempelvis skak.

Ikke desto mindre har vi helt tilbage til Frankensteins tid med møtrikker og katoderør som de mest avancerede byggeklodser haft en frygt i vores fælles bevidsthed om, at vores egen teknologiske skabninger en dag vil udvikle sig, overgå os og og udslette menneskeheden.

Psykologisk kaldes begrebet antropomorfisme, hvor vi tillæger døde ting menneskelige egenskaber.

Pudsigt nok er det med at tolke fare og frygt ind i en bunke koldt jern et af mange punkter, hvor maskiner og mennesker adskiller sig markant fra hinanden.