Fortiden sladrer om fremtiden
Systemet virker næsten som ren magi, men som med al anden fremtidsforskning bygger AI’ens krystalkugle på fortidens hændelser.
Algoritmerne i det selvlærende AI-system er fodret med offentligt tilgængelige data om forbrydelser i udvalgte boligområder med forskellig sociale lag i Chicago mellem 2014 og 2016.
Systemet er sidenhen testet i syv andre amerikanske byer som blandt andre Austin og Los Angeles med samme resultater.
Forskerne har fokuseret dataindsamlingen på alvorlige forbrydelser, som rent faktisk bliver anmeldt. Det skyldes, at tilliden til ordensmagten i fattigere områder typisk er meget lille, og mindre forbrydelser derfor sjældent bliver anmeldt.
De undersøgte forbrydelser er opdelt i to kategorier, der tæller berigelse som eksempelvis røverier og indbrud samt voldelig kriminalitet som overfald og mord. Forskerne har også opdateret deres AI-system med tidspunkter og steder for forbrydelserne.
De socialt forskellige byområder er inddelt i blokke på størrelse med syv fodboldbaner. Dermed opnår AI’ens mønstergenkendelse detaljeret indsigt i de enkelte blokkes kriminelle dynamikker.
Det fører i sidste ende til den bemærkelsesværdige høje præcision i forudsigelserne om, hvor og hvornår der igen foregår noget kriminelt. Systemet kan dog ikke angive præcise klokkeslæt for forbrydelserne som i føromtalte ’Minority Report’.
Afslører skæv politi-indsats
Forskerne har sammenholdt anmeldelserne med politiets efterforskning i sagerne, hvilket afslører en højere opklaringsindsats i mere velhavende områder frem for i fattigere nabolag.
Det betyder, at fattige områder mister opklaringsressourcer, når politiindsatsen bliver rettet mod kriminalitet begået i rigere områder. Den opdagelse er ifølge Chicago-forskerne ny, og strider imod årtiers forsøg på at forudsige og forebygge kriminalitet i lande som USA, Kina og England.
Førhen har indsatsen hovedsageligt været fokuseret på såkaldte kriminelle hotspots og teorier om, at forbrydelser spredte sig fra et epicenter og videre ud til nærliggende områder, hvilket grundlæggende er baseret på fordomme.
Disse modeller har ikke taget højde for den komplekse sammenhæng mellem begået kriminalitet, byområdernes sociale aspekter og politiets indsats.
I forskernes optik er flere udstationerede politibetjente i kriminalitetstunge områder derfor ikke nødvendigvis løsningen til at forhindre fremtidige forbrydelser.
For øget polititilstedeværelse uden egentlig at opklare forbrydelser i eksempelvis fattige områder kan forhøje mistilliden til ordensmagten.
Forskerholdet påpeger derimod, at deres kunstigt intelligente system bør bruges af politikere, politiet og andre myndigheder som ét værktøj blandt flere arbejdsredskaber til at bekæmpe kriminalitet.
