Hjælp videnskaben med at bekæmpe frygtede sygdomme som kræft og Alzheimers, samtidig med at du selv bliver klogere - alt sammen gennem spil på din mobiltelefon.
Fænomenet med at lade almindelige mennesker spille på deres pc’er og mobiltelefoner og på den måde række videnskaben en kognitiv hånd hedder på engelsk Citizen Science Game.
Et af de nyeste skud på spil-stammen er det spanskudviklede Genigma.
Her afgør dine evner til at sortere DNA-fragmenter, hvor meget du hjælper arvemasse-forskerne fra Barcelona med at kortlægge syge og raske celler – og ultimativt bidrager til at kurere kræft.
Du er smartere end AI
I spillet bidrager du mest muligt ved at slå en computer i at rokere rundt på DNA-fragmenterne.
Naturligvis kan computeren håndtere banale optimeringer, men algoritmerne vil tit ende med ens svar på gentagede problemer.
AI er simpelthen ikke pålidelig nok til at fange kræftcellers anomalier i ordnet, rask arvemasse, hvor DNA skal finkæmmes for sygdom i alle kroppens celler.
Her kommer du ind i billedet!
I Genigma skal du slå en computer i at sortere DNA-fragmenter for at hjælpe de spanske arvemasseforskere bag spillet mest muligt med at finkæmme forskelle mellem raske og kræftsyge celler.
Du og andre mennesker har stærke visuelle og kreative evner til at sortere i datasæt med raske og kræftramte DNA-fragmenter via spillet, så forskerne reelt får bedre data-modeller med din håndkraft end med smarte it-systemer.
Din indsats alene rækker dog ikke langt. Men når mange spillere sorterer DNA-fragmenter, får forskerne flere og mere solide data.
To uger efter lanceringen har Genigma-projektet passeret målsætningen med 30.000 brugere og over 1,5 millioner gennemførte spil/sorteringer.
På den måde kan forskerne selv lægge flere brikker på vej til kuren mod leukæmi og kræft i æggestokkene samt bryst-, knogle- og livsmoderhalskræft.
Efter de første ugers dataindsamling fra mobilspillerne har forskerne fuldført deres studier i to ud af 23 kromosomer.
Bliv selv detektiv for videnskaben
I mange lignende spil skal du og andre finde manglende brikker eller skyde malaria-bobler, hvorefter jeres kollektive intelligens hjælper med at løse problemer fra den virkelige verden.
I spillene er der mulighed for at hjælpe forskning på flere områder lige fra Alzheimers til proteindannelse og også i neurovidenskabens verden som for eksempel i amerikanske Mozak, hvor du kan være med til at 3D-kortlægge de 86 milliarder neuroner i hjernen.
Du kan her se, hvordan et citizen science game som Mozak med en visualisering af hjernen præsenterede sig selv for fem år siden ved lanceringen:
I spillet Skill Lab: Science Detective fra det danskbasererede forskningsprojekt ScienceAtHome bliver dit hoved også udfordret, når du i en række mini-spil kastes ud spørgsmål og gåder for at undersøge, hvordan vi mennesker træffer beslutninger på egen hånd og i grupper.
Med baggrund i dine og andres besvarelser og adfærd i spillet kan forskerne tilknyttet Aarhus Universitet fremadrettet bruge de data til at forbedre gamingoplevelser generelt i computerspil.
Samtidigt kan anonymiserede data om din alder og evne til at løse gåder indgå i en database, hvorfra det med nok personers data vil være være muligt at påpege normal og unormal hjerneaktivitet i forhold til ens alder.