Er chatrobotten klog eller dum? Kunstig (u)intelligens

Chatrobotten ChatGPT, der blev lanceret af det amerikanske techfirma OpenAI i november 2022, har forbløffet verden med sin evne til at formulere sig flydende om alt på alle sprog. Og det er blot én af en række nyudviklede kunstige intelligenser, der fx skaber fotorealistiske billeder og komponerer musik.

Mange forventer, at teknologien på godt og ondt vil revolutionere arbejdsmarkedet, og nogle frygter ligefrem, at de næste generationer af kunstig intelligens vil overgå mennesket og tage magten over os.

Men selvom chatrobottens algoritmer er direkte inspireret af den menneskelige hjerne, viser eksemplet med CNET’s robotskribent, at den bogstavelig talt ikke ved, hvad den taler om.

Så hvor intelligent er kunstig intelligens egentlig, og kommer den nogensinde til at kunne udfordre mennesket? Eksperterne er uenige – og chatrobotten har også selv et indspark i debatten.

Efterligner hjernens netværk

Kunstig intelligens er ikke noget nyt fænomen, og sandsynligvis bruger du det hver dag. Når du fx får telefonen til at hjælpe dig med at finde vej eller bruger streamingtjenesternes forslag til at finde en ny serie, trækker du på kunstig intelligens.

De første former for kunstig intelligens blev udviklet tilbage i 1950’erne, hvor computerprogrammet Logic Theorist var i stand til at levere matematiske beviser.

Inspirationen kom fra ny forskning, der havde afdækket, hvordan hjernen fungerede.

I hjernen modtager en nervecelle signaler fra flere andre nerveceller, og styrken af de indkomne nervesignaler – dvs. antallet af nerveceller, der sender signaler til den – afgør, om nervecellen selv vil affyre et nervesignal til andre nerveceller.

I kunstig intelligens fungerer de neurale netværk i princippet på samme måde, men i stedet for et netværk af nerveceller er det et antal lag af såkaldte enheder eller knudepunkter, der modtager input fra enhederne i det forrige lag og sender et justeret output videre til enhederne i det næste lag.

Fra det sidste lag samles alle output i en enkelt enhed, der leverer et svar.

Et simpelt neuralt netværk kan fx hjælpe en læge med at vælge den rigtige type medicin ud fra input om fx patientens køn, alder, blodtryk og kolesteroltal.

Før netværket kan bruges i klinikken, træner lægen det med input fra tidligere patienter. Den kunstige intelligens skal nu foreslå en type medicin til hver patient og får hver gang besked på, om det var den samme medicin, lægen ville have valgt.

Efter hvert gæt justerer det neurale netværk lidt på styrken af de input og output, som enhederne i det neurale netværk modtager og sender, for at prøve at ramme det rigtige svar. Når netværket har trænet på tilstrækkelig mange patienter, mestrer det til sidst opgaven så godt, at det kan begynde at assistere lægen med at ordinere medicin til nye patienter.

Men ud over de originale input i form af patientdata og det endelige output i form af den foreslåede medicin har styrken af de input og output, der bliver sendt mellem enhederne i det neurale netværk, ingen relation til hverken patienten eller lægevidenskaben.

Det er i princippet bare drejeknapper og informationsstrømme, som på en eller anden måde bliver indstillet, så den kunstige intelligens i sidste ende foreslår den samme medicin, som lægen ville have gjort.

Derfor kan man argumentere for, at den kunstige intelligens i bund og grund er dum.

Kunstig intelligens søger ikke svar på brugerens spørgsmål ved at analysere de foreliggende data, drage logiske slutninger og konkludere.

Al den tilgængelige information bliver blot kørt igennem algoritmerne, og ud kommer et svar, som af dybest set uforklarlige årsager ofte vil være korrekt, hvis netværket er trænet på en tilstrækkelig stor mængde data.

Chatrobot taler uden at forstå

Firmaet OpenAI, der står bag chatrobotten ChatGPT, er grundlagt af bl.a. Elon Musk med en milliardinvestering fra Microsoft og har som selverklæret mål, at kunstig intelligens skal komme hele menneskeheden til gode.

Chatrobotten er en såkaldt sprogmodel, som er en mester i at forstå, hvordan sætninger og samtaler er bygget op, og derfor excellerer i samtalekunst uden at ane, hvad den taler om.

Chatrobottens neurale netværk er trænet ved at læse millioner af tekster af alle mulige slags og løbende prøve at forudsige det næste ord i en sætning. Forudsigelserne tager ikke udgangspunkt i sætningernes betydning, men baserer sig på, hvilke ord der statistisk set ofte står tæt på hinanden eller bruges i samme sammenhæng.

Uden at vide noget som helst om geografi kan ChatGPT derfor fx svare på, hvad Frankrigs hovedstad hedder.

Det er selvfølgelig nødvendigt, at sprogmodellen i sin træningsfase er stødt på ordene Frankrig, hovedstad og Paris, men når den svarer på spørgsmålet, er det udelukkende en sproglig viden, der knytter ordene sammen til det korrekte svar.

Denne evne er ikke unik for ChatGPT. Mange andre sprogmodeller benytter samme metoder, men ChatGPT trækker på en langt større database over, hvordan og i hvilke sammenhænge de enkelte ord typisk anvendes.

Derudover har den et ekstremt højt antal enheder i sit neurale netværk – 175 milliarder – som den kan skrue på og finjustere for at tune ind på det helt rigtige svar.

Den statistiske sprogforståelse gør ikke alene ChatGPT i stand til at føre fornuftige samtaler eller uddrage de vigtigste pointer af en tekst på få sekunder. Chatrobotten kan også bruge sine logisk sproglige evner til at skrive koder til computerprogrammer eller foretage markedsanalyser.

Maskinerne tager magten

I april 2023 udkom sangen “Heart on My Sleeve” med kæmpestjernerne Drake og The Weeknd og fik millioner af aflytninger på streamingstjenesterne YouTube og TikTok. Der var blot det problem, at de to musikere aldrig havde indsunget sangen – deres stemmer var skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

Stjernernes pladeselskab fik straks sangen fjernet fra nettet, men den havde nået at demonstrere, hvilken fremtid der måske venter musikbranchen – og flere andre brancher.

De kunstige intelligenser DALL-E, der ligesom ChatGPT er udviklet af OpenAI, og Midjourney kan fx skabe billeder af hvad som helst ud fra nogle få ord, mens bogforlagene oversvømmes af manuskripter skrevet med større eller mindre hjælp fra chatrobotter.

Mange kan derfor sandsynligvis se frem til, at kunstig intelligens bliver et nyttigt værktøj på jobbet – eller frygte, at computerne helt overtager deres arbejde.

Under alle forventningerne til den nye teknologi lurer der imidlertid en mere grundlæggende frygt for, at kunstig intelligens i fremtiden kan overgå den menneskelige og måske endda udvikle en bevidsthed.

Det kan i yderste konsekvens føre til, at maskinerne begynder at handle ud fra egne interesser og tager magten fra os mennesker – et scenarie, der er velkendt fra science fiction-film som fx The Terminator.

Derfor underskrev over 1000 forskere og tech-entreprenører i marts et åbent brev, hvor de opfordrer lovgiverne til øjeblikkeligt at sætte udviklingen af ny kraftfuld kunstig intelligens på pause.

Underskriverne – heriblandt Elon Musk, der selv har været med til at udvikle ChatGPT – ønsker, at tænkepausen skal give os tid til at beslutte, hvad vi vil bruge den nye teknologi til, og hvordan den kan reguleres, så vi ikke mister kontrollen.

Ifølge andre eksperter vil kunstig intelligens aldrig kunne få en bevidsthed, fordi de mener, at det kræver en evne til at have følelser, som ikke kan opnås gennem intelligens. Uden bevidsthed vil maskiner ikke udvikle deres egen vilje, og derfor vil de ifølge disse forskere aldrig komme til at tage magten fra os, uanset hvor intelligente de bliver.

Når forskerne ikke er enige, kan man jo spørge ChatGPT, om den og andre kunstige intelligenser på et tidspunkt vil overgå menneskelig intelligens. Og så får man et ganske fornuftigt, men lidt kedeligt og intetsigende svar:

“Det er vigtigt at huske, at kunstig intelligens er skabt af mennesker og styret af mennesker, så det er op til os at tage ansvar for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens, så det kan bidrage til at løse globale udfordringer på en ansvarlig og etisk måde.”