Kunstig intelligens afslører gigt langt tidligere

Tysk forsøg med at fodre en AI med scanningsbilleder har vist, at kunstig intelligens kan diagnosticere og optimere behandlingen af mennesker med uopdaget gigt i de helt vitale tidlige faser, inden sygdommen bliver kronisk.

Tysk forsøg med at fodre en AI med scanningsbilleder har vist, at kunstig intelligens kan diagnosticere og optimere behandlingen af mennesker med uopdaget gigt i de helt vitale tidlige faser, inden sygdommen bliver kronisk.

Shutterstock / De Visu

Et kunstig intelligent computersystem har vist sig succesfuldt at være i stand til at skelne mellem sunde og gigtramte led.

Tyske sundhedsforskere og AI-eksperter står bag forsøget, hvor deres kunstige intelligens efter indledende træning genkender og korrekt diagnosticerer 82 procent sunde led, 75 procent med leddegigt og 68 procent led med psoriasisgigt.

Grundet tvetydige og svært identificerbare symptomer i de tidlige stadier kan læger, radiografer og andre sundhedseksperter slet ikke hamle op med computerens resultater.

Det giver nu håb for millioner af mennesker i risikozonen for at få gigt.

Kan optimere tidlig behandling

For at skelne mellem sunde og syge led har de tyske forskere først trænet deres neurale netværk via blandt andet indtegnede pletter på højtopløselige scanninger til AI’ens mønstergenkendelse.

Herefter har systemet lært at differentiere mellem udseendet på leddegigt og psoriasisgigt.

De kunstige neuroner er derpå sluppet løs på egen hånd i en undersøgelse af 932 håndknoglescanninger fra 617 patienter, der er sunde eller har en af de to gigtformer.

Den kunstige intelligens formår efter oplæringen selv at kategorisere scanningsbillederne i sunde og syge led, som i forsøget har været den hyppige leddegigt og psoriasisgigt, der rammer knap en tredjedel med hudsygdommen psoriasis.

De fleste mennesker med leddegigt er over 40 år, og hovedparten er kvinder.

Systemets evne til langt hurtigere at fange faresignalerne vil i fremtiden være en stor hjælp til at optimere behandlingen så tidligt som muligt.

For hvis ikke gigt opdages hurtigt – det vil hos mange typisk sige inden for de første uger eller måneder med smerter og stivhed – kan sygdommen udvikle sig til en kronisk lidelse resten af livet.

Så slem er leddegigt

Læger har til dagligt ofte kun todimensionelle røntgenbilleder og patienternes udsagn at arbejde med, hvilket åbner for en myriade af (fejl)fortolkninger.

Dermed misser mange opdagelsen af gigt i de tidlige faser, hvor det ligner ufarlig muskelømhed og overbelastning.

Reel leddegigt starter ved, at ens immunforsvar er i ubalance og angriber rask væv.

Hvis sygdommen først har spredt sig til leddene, kan den ikke kureres, men medicin og andre behandlinger som fysioterapi kan dog stort set bremse udviklingen.

Medicinen er typisk kemoterapimidler som methotrexat i tabletformer og indsprøjtninger med binyrebarkhormon.

Selvom en gigtpatient frygter eventuelle bivirkninger, tilskyndes medicinen, da selve gigtsygdommen ofte er langt værre.

Gigt kan i løbet af få år give op mod 90 procent af de ramte varige ledskader, som i nogle tilfælde kræver en operation.

Verdenssundhedsorganisationen WHO estimerer, at 14 millioner mennesker på Jorden i dag lider af leddegigt. De fleste mennesker med leddegigt er over 40 år, og hovedparten er kvinder.

Giver håb til millioner

På verdensplan anslås det, at der er 350 millioner gigtpatienter, som kunne have fået stor hjælp fra et AI-system på et tidligt stadie.

De tyske forskere har ovenpå deres opløftende undersøgelse udtalt, at teknologien til opdagelse af gigt er i sin tidlige fase med opdagelse af kun to gigtformer ud af flere hundrede.

Ikke desto mindre understreger de, at deres AI-tilgang kan bruges til fremtidige forudsigelser om, hvorvidt folk udvikler gigt, hvis de eksempelvis har psoriasis.

De dyre scanningsbilleder kan ifølge forskerne erstattes med billigere ultralydsbilleder, som inden for få år med simpel AI-hjælp kan be- eller afkræfte mistanker om begyndende gigt.