Stort juridisk slagsmål: Kan kunstig intelligens eje copyright til sine egne sange?

Juristerne er i syv sind, når det kommer til ejerskabet af en sang, tekst eller andet frembragt af kunstig intelligens. For er en maskine en kunstner i juridisk forstand?

Juristerne er i syv sind, når det kommer til ejerskabet af en sang, tekst eller andet frembragt af kunstig intelligens. For er en maskine en kunstner i juridisk forstand?

Shutterstock / Lightspring

Spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens kan være skaberen af et kunstværk, har henover sommeren været en varm kartoffel i amerikanske retssale.

Først tabte USA’s statslige myndighed, Copyright Office, en retssag for kun at acceptere menneskelige værker som copyright-egnede.

Siden har en appeldomstol dog slået fast, at udelukkende mennesker kan eje copyrighten til et værk.

Juristernes diskussioner om AI’s manglende menneskelighed og maskinens evne til alligevel at skabe unikke tekster, musik og billeder i millionklassen handler fundamentalt om, hvad et ’individ’ og en ’skaber’ er.

En mand med en mission

Sommerens juridiske slagsmål tager sin begyndelse den 3. november 2018.

Her ansøger manden bag AI-kunsten, Stephen Thaler, om copyright-registrering af biledserien ”A Recent Entrance to Paradise’ frembragt af AI.

Siden ansøgningen har Copyright Office to gange afvist hans ansøgninger på grund af, at værket mangler menneskeligt ejerskab for at være copyright-egnet.

Verdens hidtil dyreste AI-skabte værk, Edmond de Belamy.

© Wikimedia Commons

Stephen Thaler er stifter og direktør i selskabet Imagination Engines, som er en over 20 år gammel virksomhed med såkaldte kreativitetsmaskiner bygget af neurale netværk på repertoiret.

Og han giver ikke op så let.

Det er virksomhedens mission at bygge maskinintelligens med en form for kreativ skabersjæl der eksempelvis kan frembringe den omstridte billedserie uden menneskelig indblanding – hvilket i Stephen Thalers optik burde afføde maskinens egen ophavsret.

Han har dog i årevis kæmpet en hård juridisk kamp opad bakke i sine bestræbelser på at få anerkendt selvlærende maskiner som autonome individer med en skaberkraft.

Udover det seneste nederlag ved den amerikanske appeldomstol har han også tabt lignende patent- og ophavsretssager i Australien.

AI myldrer kreativt frem

Ikke desto mindre har sagerne vakt interesse i juridiske kredse, fordi AI vinder indpas i flere og flere kreative fag omfattet af copyright.

Senest har magasinet Cosmopolitan i et temanummer om kunstig intelligens ladet AI-robotten DALL-E 2 kreere forsiden på bladet, hvilket i sig selv er tophistorien på coveret med følgeteksten ”Og det tog kun 20 sekunder”.

DALL-E 2 er blandt andet kendt for på få sekunder at kunne forvandle simple tekster til eksempelvis fotorealistiske billeder eller vise dig alternative forslag til indretningen derhjemme ud fra et billede af din stue.

AI-systemet DALL-E 2 kan tegne udelukkende ud fra fraserne ’En astronaut’ og ’rider på en hest’ ønsket i enten en fotorealistisk stil eller som et Andy Warhol-maleri.

© OpenAI / DALL-E 2

Også inden for manuskripter, alskens musik, billeder og avisartikler har kunstig intelligens i en årrække kreeret et hav af værker.

Verdens dyreste AI-kunstværk, det portrætmaleri-lignende billede ’Edmond de Belamy’, blev i 2018 solgt efter et hammerslag på 3,1 millioner kroner hos auktionshuset Christie’s.

Og fire uger efter fødslen i 2021 skabte AI-botten Botto fire billeder, som blev solgt for otte millioner kroner.

Hvem er skaberen?

Mens AI-kreationer er blevet big business, gransker juristerne stadig en masse gråzoner om, hvem der egentlig er skaberen af et værk.

Er det maskinen med sine selvlærende algoritmer og kunstige neuroner, eller er det menneskets input af eksempelvis ord og anden data, som styrer retningen på værket.

Lige nu ser mennesket ud til at have vundet copyright-kampen over maskinerne.

Ligesom mennesket også vandt over makak-aben Naruto, der i 2011 tog en selfie med et kamera og ganske uvidende – i lighed med maskinerne – blev indblandet i et længere retsopgør og endte med at tabe copyrighten til billedet.